Forslag til europaparlaments- og rådsdirektiv om endring av direktiv 2006/116/EF om vernetiden for opphavsrett og visse beslektede rettigheter
Saksområde: Immaterielle rettigheter (EØS-avtalens vedlegg 17)
Sakstype: Direktiv
Ansvarlig departement: Kulturdepartementet
Behandlende organ: Europaparlamentet og Rådet
Bakgrunn (fra Kommisjonens forslag, dansk utgave)
Formålet med dette forslag er at forbedre udøvende kunstneres sociale situation, især studiemusikeres, eftersom stadigt flere kunstnere lever længere end den nuværende beskyttelsestid for deres ophavsret, som er 50 år.
Masseproduktionen af fonogrammer begyndte i starten af 1950'erne. Hvis der ikke gribes ind nu, vil stadigt flere optagelser, der blev indspillet og udgivet tilbage i perioden fra 1957 til 1967, miste beskyttelsen. Når optagelserne af kunstnernes fremførelser ikke længere er beskyttede, vil ca. 7 000 kunstnere i hver eneste af de større medlemsstater og et tilsvarende mindre antal i de mindre medlemsstater miste den indkomst, de får fra kontraktmæssige royalties og det såkaldte "rimelige vederlag" for udsendelse af deres fremførelser via radio og fjernsyn og afspilning på offentlige steder, f.eks. barer og diskoteker.
Det berører de kendte kunstnere (der modtager kontraktmæssige royalties), men rammer især de tusindvis af anonyme studiemusikere (der ikke modtager royalties, men må nøjes med det "rimelige vederlag"), der medvirkede ved fremstillingen af fonogrammer i slutningen af 50'erne og i 60'erne og overdrog deres enerettigheder til producenten mod et engangshonorar ("buy out"). De individuelle vederlag for udsendelse i radio og tv og afspilning på offentlige steder, som ikke blev overdraget til producenten, ophører, når beskyttelsestiden udløber.
Formålet med forslaget er desuden at opstille en ensartet måde til beregning af den beskyttelsestid, som gælder et musikstykke med tekst, som flere forfattere har bidraget til. Et musikstykke inden for popmusik eller opera indeholder ofte tekst (eller en libretto) og et nodeark. I forskellige medlemsstater er sådanne musikstykker med flere ophavsmænd enten klassificeret som et enkeltværk med flere ophavsmænd med en beskyttelsestid af fast længde, som løber fra det tidspunkt, hvor den længstlevende medforfatter dør, eller som separate værker med separate beskyttelsestider, som løber fra det tidspunkt, hvor hver enkelt medforfatter dør.
Det betyder, at et musikstykke med tekst i nogle medlemsstater (1) vil være beskyttet i 70 år efter den længstlevende forfatters død, hvorimod beskyttelsen af hvert bidrag i andre medlemsstater (2) bortfalder 70 år efter den bidragende forfatters død. Disse forskelle i længden af beskyttelsestider for et musikstykke fører til problemer med administrationen af ophavsretten til værker med flere ophavsmænd i Fællesskabet. Det medfører desuden problemer ved distribution af royalties for udnyttelsen i forskellige medlemsstater.
1 Belgien, Bulgarien, Estland, Frankrig, Grækenland, Italien (for operaer), Letland, Litauen, Portugal, Spanien, Slovakiet.
2 Østrig, Cypern, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Finland, Ungarn, Irland, Italien (bortset fra operaer), Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Rumænien, Slovenien, Sverige og Det Forenede Kongerige.
