Det europeiske forskningsområdet (ERA): videreutvikling

Tittel

Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. Et nytt ERA for forskning og innovasjon

Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions. A new ERA for Research and Innovation

Siste nytt

Meddelelse med pressemelding lagt fram av Kommisjonen 30.9.2020. Omtale publisert av Utenriksdepartementet 2.10.2020

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 30.9.2020

Et nyt europæisk forskningsrum: Kommissionen fastsætter en ny plan til støtte for den grønne og digitale omstilling og EU's genopretning

Europa-Kommissionen har i dag vedtaget en meddelelse om et nyt europæisk forskningsrum for forskning og innovation. Det nye europæiske forskningsrum bliver konkurrencedygtigt, åbent og talentbaseret og kommer til at forbedre Europas forsknings- og innovationslandskab ved at lette EU's overgang til klimaneutralitet og digital ledelse samt genopretningen efter covid-19-krisens samfundsmæssige og økonomiske indvirkning og skabe robusthed i forhold til eventuelle fremtidige kriser.

Kommissionen har fastsat strategiske mål og foranstaltninger i tæt samarbejde med medlemsstaterne for at prioritere investeringer og reformer inden for forskning og innovation, forbedre forskeres adgang til videnskabelig topkvalitet i hele EU og muliggøre, at forskningsresultater når markedet og realøkonomien. Det fremgår desuden af meddelelsen, at der skal ske fremme af forskeres mobilitet, færdigheder og karrieremuligheder inden for EU, ligestilling mellem kønnene samt bedre adgang til offentligt finansieret fagfællebedømt videnskab.

Kommissionens ledende næstformand med ansvar for et Europa klar til den digitale tidsalder Margrethe Vestager udtaler: "EU er allerede førende inden for innovation gennem sin forskning og videnskabelige topkvalitet. Vi ønsker at bygge videre på dette og intensivere vores bestræbelser på at opnå banebrydende, markedsdreven innovation, der bidrager til et grønt digitalt Europa, og som vil fremme vækst, jobskabelse og vores konkurrenceevne på den globale scene. I dag sætter vi et nyt ambitionsniveau for et europæisk forskningsrum for at lette samarbejdet og bidrage til en mere konkurrencedygtig europæisk industri."

Mariya Gabriel, kommissær med ansvar for innovation, forskning, kultur, uddannelse og unge, udtaler: "Vi lever i en tid, hvor forskningsaktiviteter kræver et hurtigt og effektivt samarbejde. Det europæiske forskningsrum skal styrkes. Et rum, der omfatter hele Europa, fordi viden ikke har nogen territorial afgrænsning, fordi vidensniveauet højnes ved samarbejde og, fordi viden skal være tilgængelig for alle, for at der er tillid til den. Dette giver også større sandsynlighed for at opnå toppræstationer og få en innovativ og risikoorienteret industri med henblik på at skabe en robust, grøn og digital fremtid."

Det europæiske forskningsrum, der blev lanceret i 2000, har gjort store fremskridt i de seneste år, men den nuværende situation giver os anledning til at genoverveje, hvordan vi kan styrke forskningsrummet, definere og gennemføre hovedmålene bedre og gøre det mere attraktivt som et fælles rum til at skabe værdifuld forskning og innovation. Europa står desuden i øjeblikket over for betydelige samfundsmæssige, miljømæssige og økonomiske udfordringer, som forværres af covid-19-krisen. Forskning og innovation er derfor afgørende for at kunne tackle disse udfordringer, genoprette Europa og fremskynde både den grønne og den digitale omstilling.

Målsætningen for det nye europæiske forskningsrum

Med udgangspunkt i Europas førende rolle inden for innovation og videnskabelig topkvalitet har det nye europæiske forskningsrum til formål at tilskynde til bedre koordinering og samarbejde mellem EU, medlemsstaterne og den private sektor, føre til flere investeringer i forskning og innovation og styrke forskeres mobilitet, deres ekspertise og videnoverførsel.

I meddelelsen defineres fire strategiske mål:

  1. Prioritere investeringer og reformer inden for forskning og innovation hen imod grøn og digital omstilling for at støtte Europas genopretning og konkurrenceevne.

Der er planlagt EU-støtte til forskning og innovation gennem forskellige programmer, såsom Horisont Europa, samhørighedspolitikken og Next Generation EU. EU-støtten skal for at opnå den påkrævede positive ændring og sikre kvaliteten af resultaterne suppleres med investeringer fra medlemsstaterne og den private sektor. I meddelelsen bekræftes målet om, at 3 % af BNP skal investeres i forskning og innovation i EU, og der tilskyndes til yderligere samarbejde mellem medlemsstaterne og tilpasning af de nationale bestræbelser ved at fastsætte et mål på 5 % af de nationale offentlige midler til fælles forsknings- og udviklingsprogrammer og europæiske partnerskaber inden 2030.

Princippet om topkvalitet, som indebærer, at de bedste forskere med de bedste idéer kan opnå finansiering, er fortsat hjørnestenen i alle investeringer inden for rammerne af det europæiske forskningsrum.

  1. Forbedre adgangen til de bedste faciliteter og infrastrukturer for forskere i hele EU.

Medlemsstaternes investeringsandel i forskning og innovation er stadig ujævnt fordelt, hvilket betyder, at der nogle steder er behov for at indhente efterslæbet i den videnskabelige ekspertise og innovationsresultater. EU støtter allerede de mindre udviklede lande, herunder med skræddersyet støtte på stedet, og Horisont Europa vil yderligere sikre dette gennem bedre samarbejde med mere erfarne modparter med henblik på at forbedre adgangen til ekspertise. Kommissionen foreslår, at de medlemsstater, der er bagud i forhold til EU's gennemsnitlige investeringer i forskning og innovation i forhold til BNP, gør en ekstra indsats for at øge deres investeringer med 50 % i løbet af de næste 5 år.

I den forbindelse vil der blive skabt mobilitetsmuligheder for forskere med henblik på at få adgang til topkvalitet og udveksle erfaringer gennem målrettede uddannelses- og mobilitetsordninger mellem erhvervslivet og den akademiske verden. For at afspejle fremskridtene med forskning af høj kvalitet bør de medlemsstater, der halter bagefter EU-gennemsnittet med hensyn til de oftest citerede publikationer, mindske gabet i forhold til EU-gennemsnittet med mindst en tredjedel i løbet af de næste 5 år.

  1. Overføre resultater til økonomien for at fremme erhvervsinvesteringer og markedsudbredelse af forskningsresultater samt fremme EU's konkurrenceevne og lederskab inden for de globale teknologiske rammer.

Med henblik på at fremskynde overførslen af forskningsresultater til realøkonomien og støtte gennemførelsen af den nye industristrategi vil Kommissionen tilskynde til og lede udarbejdelsen af fælles teknologiplaner med industrien, som vil gøre det muligt at tiltrække flere private investeringer i vigtige internationale projekter. Dette vil fremme udviklingen af konkurrencedygtige teknologier på centrale strategiske områder og samtidig sikre en stærkere europæisk tilstedeværelse på den globale scene.

Sideløbende hermed vil Kommissionen efter en detaljeret overvågning undersøge muligheden for at udvikle en netværksstruktur, der bygger på eksisterende enheder og kapaciteter, såsom ekspertisecentre eller digitale innovationsknudepunkter, for at lette samarbejde og udveksling af bedste praksis inden 2022. I denne toårige ramme vil Kommissionen ajourføre og udvikle vejledende principper, som skal sikre, at innovation udnyttes og belønnes, samt en adfærdskodeks for intelligent anvendelse af intellektuelle ejendomsrettigheder for at sikre adgang til effektiv og økonomisk overkommelig beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.

  1. Styrke forskeres mobilitet og den frie bevægelighed for viden og teknologi gennem øget samarbejde mellem medlemsstaterne for at sikre, at alle drager fordel af forskningen og resultaterne heraf.

EU vil sigte mod at forbedre mulighederne for karriereudvikling for at tiltrække og fastholde de bedste forskere i Europa samt tilskynde forskerne til at forfølge en karriere uden for den akademiske verden. Til dette formål vil EU også inden udgangen af 2024 i samarbejde med medlemsstaterne og forskningsinstitutionerne tilrettelægge en karriereværktøjskasse for forskere. Værktøjskassen vil bestå af følgende elementer: en kompetenceramme for forskere med henblik på at identificere de vigtigste færdigheder og misforhold mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer, en mobilitetsordning for forskere med henblik på udveksling og mobilitet på tværs af erhvervslivet og den akademiske verden, målrettet uddannelse og faglige udviklingsmuligheder inden for Horisont Europa og en "one-stop-shop", som er en portal, hvor man let kan finde information og forvalte egen læring og karriere.

EU vil i tæt samarbejde med medlemsstaterne arbejde for at nå disse strategiske mål gennem 14 foranstaltninger, der er indbyrdes forbundne, og som kan bidrage afgørende til virkeliggørelsen af det europæiske forskningsrum. Desuden vil Kommissionen lede et europæisk forum for omstilling, et strategisk diskussionsforum med medlemsstaterne, som vil støtte dem i en sammenhængende gennemførelse af nævnte fire mål. Kommissionen vil også i første halvdel af 2021 foreslå, at medlemsstaterne vedtager en pagt for forskning og innovation i Europa, som vil styrke medlemsstaternes engagement i fælles politikker og principper og angive de områder, hvor de i fællesskab vil udvikle prioriterede foranstaltninger.

Kommissionen har som led i sine initiativer til støtte for genopretningen og opbygningen af et grønt og digitalt Europa i dag ud over denne meddelelse om det nye europæiske forskningsrum vedtaget en ny handlingsplan for digital uddannelse for at tilpasse uddannelsessystemerne til den digitale tidsalder og en meddelelse om det europæiske uddannelsesområde som drivkraft for jobskabelse og vækst.

Baggrund

Det europæiske forskningsrum blev lanceret i 2000 med henblik på en bedre tilrettelæggelse og integration af Europas forsknings- og innovationssystemer og et styrket samarbejde mellem EU, medlemsstaterne, regionerne og interessenterne. Formålet var også fri bevægelighed for forskere, videnskabelige data og teknologi i hele EU og fokus på at stimulere det grænseoverskridende samarbejde og på at forbedre og koordinere medlemsstaternes forsknings- og innovationspolitikker og -programmer. 

I 2018 opfordrede Rådet for Den Europæiske Union Kommissionen til i en ny meddelelse i 2020 at puste nyt liv i det Europæiske forskningsrum. Medlemsstaterne rådgav i december 2019 om fremtiden for det europæiske forskningsrum gennem en udtalelse fra Udvalget for det Europæiske Forskningsrum og Innovation.

Som led i EU's reaktion på covid-19-pandemien indførte Kommissionen i april i år ERAvsCorona-handlingsplan. Handlingsplanen, som bygger på de overordnede mål og værktøjerne i det europæiske forskningsrum, er et arbejdsdokument, som er udarbejdet i fællesskab af Kommissionen og de nationale regeringer. Den omfatter kortsigtede foranstaltninger, der bygger på tæt koordinering, samarbejde, dataudveksling og fælles finansiering.

Yderligere oplysninger

Faktablad: Et nyt europæisk forskningsrum

Det europæiske forskningsrum

Video "Det nye europæiske forskningsrum"

Meddelelse: Et nyt europæisk forskningsrum for forskning og innovation

Nøkkelinformasjon

EU



eu-flagg

Norge



norge-flagg
Ansvarlig departement
Kunnskapsdepartementet
Annen informasjon