EU-konsultasjon om offentlige medietilsyns uavhengighet

EU-konsultasjon om offentlige medietilsyns uavhengighet

Public consultation on the independence of the audiovisual regulatory bodies

Åpen konsultasjon igangsatt av Kommisjonen 22.3.2013

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 22.3.2013, dansk utgave)

Den digitale dagsorden: Kommissionen indleder høringer om mediefrihed og pluralisme og medietilsynsmyndigheders uafhængighed
Europa-Kommissionen lancerer i dag to offentlige høringer, som løber frem til den 14. juni 2013. Høringerne formaliserer en debat, der startede med de anbefalinger, som i januar 2013 blev fremsat af den uafhængige gruppe på højt plan for mediefrihed og pluralisme, som Kommissionen havde nedsat.

Den første og mere omfattende høring opfordrer til, at der fremsættes bemærkninger om spørgsmål som f.eks. omfanget af EU's handlefrihed, når det gælder beskyttelsen af mediefrihed, forholdet mellem de offentlige myndigheder og selvregulering og beskyttelse af journalistiske kilder i Europa. Høringsresultaterne vil give Kommissionen mulighed for at finde ud af, om der er bred opbakning til europæiske eller nationale indgreb inden for områder, der er omfattet af EU-traktaterne.

Den anden høring er specifikt begrænset til gruppens henstilling om, at medietilsynsmyndigheder bør være uafhængige. Audiovisuelle medier er allerede omfattet af EU-lovgivning. I høringen spørges der, om uafhængigheden kan sikres bedre ved en revision af artikel 30 i direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet).

Europa-Kommissionens næstformand, Neelie Kroes, udtalte: "Vi står i EU over for trusler mod vores grundlæggende frihedsrettigheder, det gælder f.eks. mediefrihed og pluralisme i hele EU. Gruppen på højt plan har sendt et stærkt signal om, at vi må gøre en målrettet indsats for at sikre frihed og pluralisme i vores medietjenester i fremtiden. Mediepluralisme er en vigtig del af vores demokrati, så jeg opfordrer jer til at komme med jeres synspunkter ved disse høringer".

Baggrund
AVMS-direktivet sigter mod at etablere et indre marked for audiovisuelle medietjenester og mod at skabe retssikkerhed for tv-industrien og den audiovisuelle sektor i Europa. Det skaber lige vilkår for både tv-tjenester og audiovisuelle medietjenester "on demand" på tværs af landegrænser; det har til formål at bevare den kulturelle mangfoldighed, at beskytte børn og forbrugere, at beskytte mediepluralisme og at bekæmpe had på grund af race, køn, nationalitet og religion.