EU-strategi for batterier som en strategisk verdikjede

Tittel

Rapport fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite, Regionsutvalget og Den europeiske investeringsbank om gjennomføring av den strategiske handlingsplan om batterier: oppbygging av en strategisk batteriverdikjede i Europa

Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee, the Committee of the Regions and the European Investment Bank on the Implementation of the Strategic Action Plan on Batteries: Building a Strategic Battery Value Chain in Europe

Siste nytt

Omtale av EU-rapport publisert i Stortingets EU/EØS-nytt 25.4.2019

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra kommisjonsbeslutningen, engelsk utgave)

I. DERFOR HAR EUROPA BEHOV FOR EN STRATEGISK TILGANG TIL BATTERIER

Som følge af den igangværende omstilling til ren energi ventes efterspørgslen efter batterier at vokse meget hurtigt i de kommende år, hvilket gør dette marked stadig mere strategisk på globalt plan. Ifølge visse kilder kan det europæiske markedspotentiale nå op på en værdi af 250 mia. EUR om året fra og med 2025. Denne tendens forstærkes yderligere af den nye og omfattende lovgivnings- og forvaltningsramme for energiunionen, som er vedtaget under denne Kommission med henblik på at fremskynde omstillingen til en bæredygtig, sikker og konkurrencedygtig økonomi i EU.

Kommissionen har derfor udpeget batterier som en strategisk værdikæde, hvor EU skal øge investeringer og innovation i forbindelse med en styrket industriel politisk strategi, der sigter mod at opbygge et globalt integreret, bæredygtigt og konkurrencedygtigt industrigrundlag.

I sin langsigtede vision for en klimaneutral økonomi inden 2050 — "En ren planet for alle" — beskriver Kommissionen, hvordan Europa kan vise vejen til klimaneutralitet, som giver et solidt grundlag for arbejdet hen imod en moderne og velstående klimaneutral økonomi inden 2050. Denne vision gør det klart, at elektrificering er en af de vigtigste teknologiske veje til at opnå kulstofneutralitet. Batterier vil være en af de vigtigste drivkræfter for denne omstilling i betragtning af den vigtige rolle, de spiller i forbindelse med stabiliseringen af elnettet og udrulningen af ren mobilitet.

Batterier giver en meget konkret lejlighed til at anvende denne gennemgribende omstilling til at skabe job med høj merværdi og øge de økonomiske resultater. De kan blive en central drivkraft for EU's industrielle konkurrenceevne og lederskab, navnlig for EU's bilindustri.

I den forbindelse er der behov for meget store investeringer. Det anslås, at der skal bygges 20-30 gigafabrikker til produktion af battericeller alene i Europa, og at deres relaterede økosystem skal styrkes betydeligt. Omfanget og hastigheden af de nødvendige investeringer betyder, at den hurtige løftestangseffekt af private investeringer vil være en vigtig succesfaktor.

I dag udgør Europas andel af den globale celleproduktion kun 3 %, mens Asien har en andel på 85 %. Hvis der ikke træffes foranstaltninger til at støtte oprettelsen af en levedygtig batterifremstillingssektor, er der risiko for, at Europa sakker uigenkaldeligt bagud i forhold til vores konkurrenter på det globale marked for batterier og bliver afhængig af import af battericeller og de råvarer, der anvendes i forsyningskæden.

For at undgå teknologisk afhængighed af vores konkurrenter og udnytte de job, den vækst og de investeringer, som batterierne giver mulighed for, skal Europa handle hurtigt i det globale kapløb om at underbygge teknologisk og industrielt lederskab i hele værdikæden. Kommissionen arbejder sammen med mange medlemsstater og vigtige interessenter i sektoren for at opbygge et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og innovativt økosystem for batterier i Europa, der dækker hele værdikæden.

Dette er den vigtigste målsætning for den europæiske batterialliance (EBA), et brancheinitiativ, som Kommissionen lancerede i oktober 2017 for at støtte opskaleringen af innovative løsninger og fremstillingskapacitet i Europa. EBA hjælper med at fremme samarbejdet mellem industrier og på tværs af værdikæden med støtte på både EU-plan og fra EU's medlemsstater.

Denne tilgang kan ses som en henvisning til EU's indsats i andre strategiske sektorer for kollektivt at bygge videre på Europas stærke innovative og industrielle sider for at udfylde hullerne i værdikæden.

I den forbindelse vedtog Kommissionen i maj 2018 den strategiske handlingsplan for batterier som en del af den tredje mobilitetspakke "Et mobilt Europa". Den samler en række foranstaltninger til støtte for den nationale, regionale og industrielle indsats for at opbygge en batteriværdikæde i Europa, som omfatter udvinding af råvarer, tilvejebringelse og forarbejdning, batterimaterialer, celleproduktion, batterisystemer samt genbrug og genanvendelse.

Mindre end et år efter dens vedtagelse er der gjort betydelige fremskridt inden for de centrale tiltag, der er fastlagt i den strategiske handlingsplan, og industrien har varslet en række større investeringer. Denne rapport indeholder en oversigt over de vigtigste foranstaltninger, der hidtil er gennemført i hele batteriværdikæden, og den afdækker udfordringer og muligheder for EU i denne strategiske sektor for dekarbonisering og modernisering af økonomien.

Drivkraften bag ren mobilitet vil øge efterspørgslen efter batteridrevne elkøretøjer

Transport i almindelighed og bilindustrien i særdeleshed vil dominere væksten i efterspørgslen efter battericeller på mellemlangt sigt, som det allerede er tilfældet i dag. Dette vil spille en central rolle med hensyn til at nedbringe omkostningerne på grundlag af betydelige stordriftsfordele. Der findes i øjeblikket mere end 4 mio. elektriske køretøjer på verdensplan. Dette tal forventes at stige til mellem 50 og 200 mio. inden 2028 og nå op på 900 mio. i 2040. Batterier udgør op til 40 % af værdien af en bil.

Lovgivningsinitiativer og understøttende foranstaltninger i henhold til Kommissionens strategi for lavemissionsmobilitet og de tre mobilitetspakker for "Et mobilt Europa" vil påvirke både udbuddet af og efterspørgslen efter elbiler og dermed batterier. Dette omfatter den nyligt vedtagne forordning om CO2-emissionsstandarder for nye biler og de fleste tunge køretøjer og det reviderede direktiv om renere køretøjer, som fastsætter mål for indkøb af flåder af køretøjer med lave eller ingen emissioner. Krisen omkring emissioner fra biler og høje niveauer af luftforurening i nogle byer er et offentligt anliggende og stimulerer efterspørgslen efter renere køretøjer (betydelig nedgang i efterspørgslen på dieseldrevne køretøjer). Dette har foranlediget regeringer til at gribe ind (f.eks. i form af forbud mod fremtidigt salg af køretøjer med forbrændingsmotor, restriktioner for dieselkøretøjer og forbud i byområder) samt en gennemgang af bilfabrikanternes forretnings- og investeringsstrategier (f.eks. flytning af produktionen fra diesel til hybrid- og elkøretøjer samt brændselscellekøretøjer). Omstruktureringen af transportafgifter og -skatter for at afspejle infrastrukturen og de eksterne omkostninger, herunder anvendelsen af princippet om, at "forureneren betaler" i forbindelse med vejafgifter, vil også fremme efterspørgslen efter køretøjer med lave eller ingen emissioner.

Lagring af vedvarende energi vil være en vigtig drivkraft for efterspørgslen efter batterier

I 2050 vil andelen af elektricitet i den endelige energiefterspørgsel mindst fordobles til 53 %. I 2030 forventes det, at omkring 55 % af den elektricitet, der forbruges i EU, vil blive fremstillet af vedvarende energikilder (en stigning fra det nuværende niveau på 29 %). I 2050 forventes dette tal at være over 80 %. For at sikre en effektiv integration af denne vedvarende elektricitet vil det være nødvendigt at anvende hele spektret af energilagringsteknologier, herunder vandkraft, batterier og kemisk oplagring (hydrogen). Valget af løsninger vil afhænge af placering, den krævede kapacitet og de tjenester, der skal leveres.

Ved at skabe mulighed for at lagre elektricitet midlertidigt og derefter lade det indgå i nettet igen kan batterier hjælpe samfundet til bedre at udnytte variable og decentrale vedvarende energikilder såsom vind- og solenergi. Batterier vil bidrage til at skabe balance i elektricitetsnettet og derved supplere den fleksibilitet, der også opnås gennem forbedrede sammenkoblinger, efterspørgselsreaktion og andre energilagringsteknologier. Batterier, der anvendes til balancering af elnettet, kan være stationære eller mobile (dvs. batterier i elektriske køretøjer, forudsat at det er tovejsbatterier).

Den globale udvidelse af vedvarende energi i løbet af det seneste årti har allerede ført til massive omkostningsbesparelser, navnlig hvad angår solenergi og land- og havvindmølleparker. Det betyder f.eks., at millioner af forbrugere rundt om i verden nu er i stand til at producere deres egen elektricitet (primært ved hjælp af solpaneler på hustage), lagre den og sælge den tilbage til nettet.

Energilagring og navnlig batterilagringsteknologier spiller en vigtig rolle og har stor betydning og vil øges betydeligt. På mellemlang sigt forventes stationære batterier at nå op på ca. 10 % af batterimarkedet, men deres rolle vil vokse yderligere. I 2050-perspektivet vil lagring blive den vigtigste måde at integrere vedvarende energikilder i elektricitetssystemet på, da den termiske produktion falder med tiden, og potentialet i efterspørgselsreaktionen udnyttes fuldt ud. Nogle scenarier, som er vurderet i Kommissionens meddelelse om "En ren planet for alle " tyder på, at den årlige lagring af elektricitet i 2050 kan stige mindst til det tidobbelte i forhold til 2015.

I 2050 forventes batterier at spille en langt større rolle end pumpekraftværker, som i øjeblikket er den største lagringsteknologi i elsystemet, og som tegner sig for over 90 % af energilagringskapaciteten i EU.

Overvindelse af Europas afhængighed af energi og råvarer — en strategisk mulighed

Ifølge de globale markedsprognoser forventes der en kraftig stigning i efterspørgslen efter litium-ion-batterier til 660 GWh frem til 2023, 1 100 GWh frem til 2028 og helt op til 4 000 GWh frem til 2040 sammenlignet med i dag kun 78 GWh. Efterhånden som den globale markedsstørrelse øges, forventes Europa at udvikle en kapacitet på 207 GWh inden 2023, mens den europæiske efterspørgsel efter elektriske køretøjsbatterier alene vil være på ca. 400 GWh frem til 2028, hvilket vil skabe mindst 3-4 mio. arbejdspladser.

Men i dag kan EU's stærke afhængighed af import af battericeller udsætte industrien for høje omkostninger og risici i forsyningskæden og underminere bilindustriens evne til at konkurrere med udenlandske konkurrenter, navnlig hvis den forventede stigning i efterspørgslen udebliver.

Denne afhængighed er ikke kun begrænset til produktion af battericeller. Adgang til de fem essentielle batteriråvarer (litium, nikkel, kobolt, mangan og grafit) er også en stor udfordring for Europas forsyningssikkerhed, da de kun kan fås fra et lille antal lande. Næsten alle disse materialer, der anvendes til raffinering og forarbejdning af batterier, er i øjeblikket også koncentreret i Kina, som derfor dominerer forsyningskæden for litium-ion-batterier. Det samme gælder værdikæderne for andre vigtige materialer i elkøretøjer, navnlig sjældne jordarter til permanente magneter med høj energitæthed, som i dag er centrale for at kunne producere elektriske motorer med de højeste effektdensiteter. I nogle tilfælde kan adgangen til disse råvarer være i fare på grund af politisk ustabilitet, som kan føre til, at adgangen afbrydes (herunder udsættelse for høje skatter og afgifter på eksport), eller adgangen kan hindres af den udbredte brug af uetisk og ubæredygtig udvindingspraksis.

Udvidelsen af det elektriske køretøjsmarked vil i høj grad øge efterspørgslen efter alle disse råvarer i det næste årti. Derfor er EU økonomisk og geostrategisk nødt til at sikre uafhængighed af primære råvarer og andre forarbejdede materialer langs værdikæden for batterier, der tilvejebringes fra udlandet. EU skal diversificere sine kilder til disse materialer, herunder indenlandske kilder, udnytte sin handelspolitik fuldt ud for at sikre en bæredygtig og sikker forsyning og uddybe sin omstilling til en cirkulær økonomi gennem nyttiggørelse, genbrug og genanvendelse.

Nøkkelinformasjon

EU



eu-flagg
Kommisjonens framlegg
Dato
09.04.2019
Annen informasjon

EØS



EFTA/EØS-flagg

Norge



norge-flagg
Ansvarlig departement
Olje- og energidepartementet
Annen informasjon