EUs videre arbeid på området frihet, sikkerhet og rettferdighet

EUs videre arbeid på området frihet, sikkerhet og rettferdighet

Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet og Rådet: Et område for frihet, sikkerhet og rettferdighet som tjener borgerne

Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 10.6.2009

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding, dansk utgave)

Europa-Kommissionen tegner et billede af, hvordan området med frihed, sikkerhed og retfærdighed vil forme sig i de kommende fem år
Europa-Kommissionen vedtog i dag to meddelelser, hvori den analyserer EU's indsats i de seneste år på området retlige og indre anliggender og skitserer sine fremtidige prioriteter. Borgerne skal stå i centrum for det fremtidige "Stockholmprogram", som skal drøftes i Europa-Parlamentet og vedtages af Det Europæiske Råd inden årets udgang, og som skal danne ramme om EU's indsats vedrørende spørgsmål som borgerskab, retlige anliggender, sikkerhed, asyl og indvandring i den kommende fem år.

"I de kommende år vil EU i første række stræbe mod at yde borgerne den bedst mulige service i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed", udtalte Kommissionens formand, José Manuel Barroso. "Vi vil styrke borgernes rettigheder, lette deres dagligdag og beskytte dem, og med henblik herpå må der gøres en effektiv og ansvarlig indsats fra EU's side på disse områder. I denne sammenhæng er jeg særlig opmærksom på indvandringspolitikken. Det er denne vision, som Kommissionen gerne ser drøftet i Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på Det Europæiske Råds vedtagelse af det nye Stockholmprogram i december 2009."

Næstformand Jacques Barrot, der har ansvaret for retlige anliggender, frihed og sikkerhed, udtaler: "Frihed, sikkerhed og retfærdighed er centrale værdier, som udgør nøgleelementerne i den europæiske samfundsmodel. Der er gjort betydelige fremskridt med skabelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i de seneste år. Nu skal der specielt arbejdes på at sætte borgerne i centrum for projektet for at bevise, hvilken ekstra værdi EU kan tilføre anliggender, som præger folks dagligdag".

I de sidste ti år har EU haft som mål at skabe et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Tammerfors- 1 og Haagprogrammerne 2 har været den nødvendige politiske inspirationskilde, og der er gjort et stort fremskridt.

Kommissionen har i de prioriteter, som den har opstillet, taget hensyn til den seneste udvikling på området. De fremskridt, der er gjort, og den lære, der har kunnet drages igennem de seneste fem år, analyseres i enkeltheder i meddelelsen om evaluering af Haagprogrammet. De indhøstede erfaringer skal hjælpe os med at tage de væsentlige udfordringer, som EU står over for, op.

Et par eksempler på udfordringer, som venter forude:

Borgerne ønsker at leve i et blomstrende og konfliktfrit EU, hvor deres rettigheder respekteres og deres sikkerhed garanteres. De vil kunne rejse frit og slå sig ned midlertidigt eller permanent i et andet europæisk land for at studere, arbejde, stifte familie, oprette en virksomhed eller tilbringe deres otium. De vil have let adgang til domstolene, kunne få fuldbyrdet én medlemsstats retsafgørelser i en anden medlemsstat og søge beskyttelse mod diverse trusler (organiseret kriminalitet, terrorisme). Med henblik herpå vil medlemsstaterne politistyrker og deres retsvæsener skulle samarbejde bedre og mere effektivt.

EU skal også sætte ind på at hjælpe borgerne og virksomhederne med på kortere sigt at imødegå den økonomiske krise og på længere sigt at tage udfordringerne ved et globaliseret samfund og den aldrende befolkning i Europa op. Den skal lægge sig fast på en fleksibel migrationspolitik, som kan bidrage til at dække behovene på beskæftigelsesområdet, og drage fordel af de muligheder, som udenlandsk arbejdskraft byder på. EU skal også bekræfte sin humanitære tradition og rundhåndet yde beskyttelse af personer, som har brug derfor.

Hvilke politiske prioriteter?

Det fremtidige program skal koncentreres omkring fire større prioriteter, som skal afføde konkrete forslag til at fordelene ved et europæisk område med frihed, sikkerhed og retfærdighed mere effektivt og mere håndgribeligt for borgerne.

• Arbejde for borgernes rettigheder: et Europa, der sikrer rettigheder : området med frihed, sikkerhed og retfærdighed skal i første række være et globalt område for beskyttelse af grundlæggende rettigheder, i hvilket respekten for individet og dets værdighed samt de andre rettigheder, som er nedfældet i charteret om grundlæggende rettigheder, udgør et væsentligt element. Det drejer sig specielt om at beskytte privatlivets fred hinsides de nationale grænser, navnlig ved beskyttelse af personoplysninger, at tilgodese sårbare personers særlige behov og at sikre, at borgerne til fulde kan udøve de rettigheder, der er forbundet med borgerskabet, såsom stemmeret og ret til konsulær beskyttelse.

• Gøre livet lettere for borgerne – et Europa som retsligt område : der må i højere grad indføres et europæisk retsligt område for at komme ud over den nuværende fragmentering. Den første prioritet må være at indføre et system, så borgerne lettere kan få deres sager for domstolene med henblik på at gøre deres rettigheder gældende overalt i EU. På det kontrakts- og handelsretlige område vil dette give de økonomiske aktører de nødvendige redskaber til fuldt ud at udnytte de muligheder, som det indre marked giver. Samarbejdet mellem retsinstanserne bør endvidere forbedres, og der bør tages initiativ til at fjerne hindringerne for anerkendelse af retsafgørelser i andre medlemsstater.

• Beskytte borgerne – et Europa, som beskytter: der skal fastlægges en intern sikkerhedsstrategi til endnu bedre at garantere sikkerheden inden for EU og beskytte europæiske borgeres liv og levned. En sådan strategi forudsætter et udvidet politisamarbejde og strafferetligt samarbejde samt en bedre sikret adgang til det europæiske territorium. Der skal især gøres en mere beslutsom og bedre koordineret indsats for at bekæmpe organiseret kriminalitet og terrorisme.

• Fremme et for borgerne mere integreret samfund – et solidarisk Europa : en vigtig prioritet i de kommende år vil være at konsolidere og virkeligt gennemføre en indvandrings- og asylpolitik, som garanterer solidaritet mellem medlemsstaterne og et partnerskab med tredjelande. Lovlige indvandrere skal hermed gives en klar og fælles status. Der skal etableres en snævrere forbindelse mellem indvandring og behovet på det europæiske arbejdsmarked og udformes målrettede integrations- og uddannelsespolitikker. De til rådighed værende redskaber til at bekæmpe ulovlig indvandring skal udnyttes bedre og mere effektivt. EU skal desuden arbejde videre med en fælles asylordning og på dette område stadfæste ansvarsfordelingen og solidariteten mellem medlemsstaterne.

Nogle eksempler på forslag (10 konkrete innoverende tiltag):
• indføre en komplet og styrket ordning for beskyttelse af personoplysninger i EU
• fuldstændig afskaffe mellemliggende foranstaltninger (eksekvaturproceduren) for fuldbyrdelse af retsafgørelser medlemsstaterne imellem
• udarbejde et program for udveksling af politikfolk og styrke det eksisterende program for retsvæsenet (et "Erasmus"-program for politiet og retsvæsenet)
• styrke retssikkerhedsgarantierne i straffesager
• opstille en strategi for intern sikkerhed i EU
• skabe en struktur af informationssystemer til en bedre informationsudveksling mellem europæiske politimyndigheder
• udbygge evalueringen af europæiske politikker på det retlige område og støtte medlemsstaternes indsats for at forbedre kvaliteten af deres retssystemer
• fastlægge en fleksibel indvandringspolitik, som afpasses efter arbejdsmarkedets behov og tillige tilgodeser en indpasning af indvandrere og bekæmpelse af ulovlig indvandring
• styrke solidariteten mellem medlemsstaterne med hensyn til modtagelse af flygtninge og asylansøgere
• styrke forskningsindsatsen inden for sikkerhedsteknikker.

Næstformand Jacques Barrot sluttede med at fremhæve nogle vægtige budskaber, som står centralt i denne meddelelse: "respekt for individet og dets værdighed er et grundlæggende element i området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Mennesket skal stå i centrum såvel nu som i den fremtidige udvikling. For det andet skal solidaritet være et nøgleord i det fremtidige program. Solidaritet mellem mennesker, navnlig de mest sårbare, solidaritet mellem medlemsstaterne for at finde frem til fælles løsninger på fælles problemer, såsom terrorisme og organiseret kriminalitet, og for at vi sammen kan drage fordel af de muligheder, som reguleret indvandring, afpasset efter arbejdsmarkedets behov, byder på, solidaritet for sammen at kunne imødekomme ønsket om beskyttelse, som kommer til udtryk ved vore grænser i form af anmodninger om asyl."