Evaluering av landenes handlingsplaner for energieffektivisering

Evaluering av landenes handlingsplaner for energieffektivisering

Meddelelse fra Kommisjonen til Rådet og Europaparlamentet om en første evaluering av nasjonale handlingsplaner for energieffektivisering i henhold til direktiv 2006/32/EF om effektiv sluttbruk av energi og energitjenester: Felles skritt mot økt energieffektivisering

Nærmere omtale

Red. anm.: Klikk på lenken til "Pakke:" (over) for en samlet oversikt over faktaark på nettstedet Europalov knyttet til den lovgivende pakken som denne saken tilhører.

BAKGRUNN (fra kommisjonsmeddelelsen, dansk utgave)

Det Europæiske Råd identificerede i sine konklusioner fra marts 2007 energieffektivitet som en væsentlig del af den samlede strategi vedrørende klimaforandringer og energi og understregede behovet for at stile mod at reducere EU's energiforbrug med 20 % frem til 2020. Det Europæiske Råd tilføjede, at der skulle gøres god brug af de nationale energieffektivitetshandlingsplaner til dette formål. Dette påpegede Europa-Parlamentet også allerede i 2005.

Energibesparelser og energieffektiviseringer bliver af stadig større betydning i forsøgene på at opnå en bæredygtig og sikker energiforsyning og i bestræbelserne på at reducere drivhusgasemissionerne. Medlemsstaternes engagement kommer praktisk til udtryk i de nationale energieffektivitetshandlingsplaner. Planerne er et vigtigt middel til at udveksle information om bedste praksis blandt de mange aktører inden for energieffektivitet på alle niveauer og til at udvikle synergier mellem de valgte strategier og foranstaltninger. Allerede opnåede effektiviseringer har bidraget til at mindske energiintensiteten i EU's økonomi. Til trods for dette er Europas samlede energiforbrug dog stadigt stigende, hvilket medfører øgede CO2-emissioner og større afhængighed af importeret fossilt brændstof.

Med denne meddelelse opfylder Kommissionen den forpligtelse, den i henhold til direktivet om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester har til at vurdere de nationale energieffektivitetshandlingsplaner og udarbejde en rapport med sine konklusioner. På nuværende tidspunkt kan den kun delvis opfylde sin forpligtelse, fordi det ikke er alle medlemsstaterne, der har indsendt deres nationale energieffektivitetshandlingsplaner, og kun nogle få indsendte dem i så god tid, at der kunne foretages en fyldestgørende vurdering. Der vil derfor blive udarbejdet en mere detaljeret rapport om de enkelte nationale energieffektivitetshandlingsplaner, efterhånden som de sendes til Kommissionen.

Med denne rapport, der er baseret på de 17 nationale energieffektivitetshandlingsplaner, som var modtaget pr. 1. december 2007, giver Kommissionen en første vurdering af medlemsstaternes strategier, idet der fokuseres på de foranstaltninger, som ser ud til at være eksempler på god praksis, med særlig vægt på den offentlige sektors rolle som forbillede, og de oplysninger, som medlemsstaterne ifølge direktivet skulle gøre rede for i deres første nationale energieffektivitetshandlingsplaner. Disse strategier og initiativer bør gøres mere slagkraftige. Kommissionen vil gøre sit til at lette gensidig støtte til gennemførelsen og tage en række nye initiativer, som styrker EU-rammerne for energieffektivitet i de forskellige slutanvendelsessektorer.

Det kan ikke understreges nok, hvor stor en betydning det har for EU's integrerede klima- og energipolitik at have effektive strategier for at forbedre energieffektiviteten. Det tekniske og økonomiske potentiale for omkostningseffektive energieffektiviseringer er veldokumenteret og almindeligt anerkendt, og det samme gælder de forhindringer, som skal overvindes. Hvis strategier og initiativer gennemføres effektivt for at overvinde disse hindringer, kan energieffektiviseringer i høj grad medvirke til at nå EU's mål. Hvis det fx lykkes at reducere energiforbruget blandt de endelige brugere, som er målgruppen i direktivet om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester, vil CO2-emissionerne i 2020 kunne være nedbragt med 393 mio. tons sammenholdt med et status quo-scenario (se bilag 1 for yderligere oplysninger). Dette svarer til næsten 10 % af EU's 1990-emissioner. Som følge af den betydeligt mindre energiefterspørgsel vil behovet for import af fossile brændstoffer samtidig falde, udgifterne til energiimport vil falde tilsvarende, og det vil forbrugernes udgifter også.

Der ser ud til fortsat at være solid opbakning til en stærk strategisk fokusering på energieffektiviteten. EU's 2020-forpligtelser med hensyn til drivhusgasemissioner, vedvarende energikilder og energieffektivitet skulle fremme den politiske stabilitet på alle niveauer og anspore investorer, forbrugere og andre aktører i de forskellige energiforsyningsog -forbrugssektorer. Det indre energimarked skulle give bedre markedsadgang og valgfrihed til forbrugerne samt nye markeder i de kommende år. Rammerne for globale markeder for energieffektive produkter og tjenesteydelser og for teknologisk samarbejde vil blive udviklet, efterhånden som handel og investeringer ekspanderer globalt og der udarbejdes en global aftale om klimaændringer.

Vægten skal nu lægges på effektiv gennemførelse af strategier og foranstaltninger, herunder udvikling af bedste praksis og synergier.