Fellesrapport lagt fram av Kommisjonen og OECD 22.11.2018
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding utgave)
Sundhedstilstanden i EU: mere beskyttelse og forebyggelse for længere og sundere liv
Den fælles rapport Health at a Glance: Europe for 2018, som Kommissionen og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) offentliggjorde i dag, viser, at den konstante stigning i den forventede levetid er aftaget, og at der fortsat er store forskelle mellem og inden for de enkelte lande, så især personer med et lavt uddannelsesniveau lades i stikken. Rapporten bygger på sammenlignende analyser af EU-borgernes sundhedstilstand og kvaliteten af sundhedssystemerne i de 28 EU-lande, 5 kandidatlande og 3 EFTA-lande.
"Selv om den forventede levetid i EU er blandt de højeste i verden, må vi ikke hvile på laurbærrene. Mange liv kunne reddes ved at øge vores indsats for at fremme en sundere livsstil og håndtere risikofaktorer såsom tobak eller manglende fysisk aktivitet. Det er uacceptabelt, at vi hvert år i EU mister mere end 1,2 mio. mennesker for tidligt, når dette kan undgås ved bedre sygdomsforebyggelse og mere effektive interventioner på sundhedsområdet", udtaler Vytenis Andriukaitis, kommissær med ansvar for sundhed og fødevaresikkerhed.
Rapporten opfordrer desuden til at forbedre den psykiske sundhed og forebygge psykiske lidelser, som ikke blot har sociale konsekvenser, men også anslås til at lægge beslag på over 4 % af BNP i EU. Dette kræver også, at risikofaktorer såsom rygning, alkohol og fedme tackles, at for tidlig død reduceres, at der sikres universel adgang til sundhedspleje, og at sundhedssystemernes modstandsdygtighed styrkes.
De vigtigste resultater
· Indtil for nylig steg den forventede levetid hurtigt og støt i alle EU-lande. Men siden 2011 er stigningen i den forventede levetid aftaget markant. De vedvarende, store forskelle i den forventede levetid er desuden ikke kun relateret til køn, men også til socioøkonomisk status. Gennemsnitligt i EU er den forventede levetid for 30-årige mænd med et lavt uddannelsesniveau f.eks. ca. 8 år kortere end for dem, der har en universitetseksamen.
• Dokumentation fra forskellige lande tyder på, at op til 20 % af sundhedsudgifterne kunne omfordeles med henblik på bedre udnyttelse. En blanding af politiske midler kan optimere udgifterne ved at sikre nytteværdi for pengene, f.eks. ved udvælgelse og dækning eller indkøb og prisfastsættelse af lægemidler gennem medicinsk teknologivurdering.
• Over 84 000 mennesker døde af psykiske sundhedsproblemer i Europa i 2015. De samlede omkostninger, som psykiske sundhedsproblemer giver anledning til, anslås til over 600 mia. EUR om året.
• Næsten 40 % af teenagerne udtaler, at de mindst én gang i den foregående måned har været involveret i bingedrikning. Selv om politikker til regulering af alkoholforbruget har bidraget til at mindske det samlede alkoholforbrug i en række EU-lande, er det store alkoholforbrug blandt både unge og voksne fortsat et stort folkesundhedsproblem.
• Husstande med lav indkomst har 5 gange større sandsynlighed for at berette om uopfyldte behov for sundhedspleje end husstande med høj indkomst.
Baggrund
I 2016 lancerede Europa-Kommissionen forløbet for vidensformidling omkring Sundhedstilstanden i EU for at hjælpe EU-landene med at forbedre borgernes sundhed og kvaliteten af deres sundhedssystemer. Rapporterne blev vel modtaget og anvendes af de nationale myndigheder. 7 EU-lande (Østrig, Cypern, Finland, Italien, Nederlandene, Polen og Sverige) anmodede om en frivillig udveksling for at drøfte resultaterne og udveksle bedste praksis.
Rapporten Health at a Glance: Europe for 2018 er det første resultat af det 2. forløb omkring Sundhedstilstanden i EU, hvori der i hvert lige år fremlægges en EU-oversigt, som danner grundlag for den efterfølgende landespecifikke analyse. Rapporten er resultatet af et tættere samarbejde mellem OECD og Kommissionen om at forbedre viden om sundhedsspørgsmål.
Udviklingen i EU's sundhedssystemer beskrives i rapporten med hensyn til deres effektivitet, tilgængelighed og modstandsdygtighed på grundlag af de senest tilgængelige data. Med forløbet omkring Sundhedstilstanden i EU reagerer Kommissionen på behovet for at opbygge landespecifik og tværnational viden, som kan bruges til at udforme politikker på nationalt og europæisk plan.
De næste skridt
Det andet trin i forløbet er offentliggørelsen af landespecifikke profiler for alle EU-landene, som offentliggøres i 2019 i samarbejde med OECD og Det Europæiske Overvågningscenter for Sundhedssystemer og -politikker. De vil fremhæve de særlige kendetegn ved og udfordringer for hvert EU-land og vil blive fremlagt sammen med en ledsagende rapport, hvori Kommissionen drager tværgående konklusioner. Det sidste trin i forløbet består i en række frivillige udvekslinger med EU-landene. De giver lejlighed til at drøfte nogle af de identificerede udfordringer og udforske mulige politiske løsninger med de eksperter, der står bag alle analyserne.
Yderligere oplysninger:
Flere oplysninger om Sundhedstilstanden i EU og om rapporten Health at a Glance: Europe for 2018 findes her.
Sundhedstilstanden i EU: mere beskyttelse og forebyggelse for længere og sundere liv
Den fælles rapport Health at a Glance: Europe for 2018, som Kommissionen og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) offentliggjorde i dag, viser, at den konstante stigning i den forventede levetid er aftaget, og at der fortsat er store forskelle mellem og inden for de enkelte lande, så især personer med et lavt uddannelsesniveau lades i stikken. Rapporten bygger på sammenlignende analyser af EU-borgernes sundhedstilstand og kvaliteten af sundhedssystemerne i de 28 EU-lande, 5 kandidatlande og 3 EFTA-lande.
"Selv om den forventede levetid i EU er blandt de højeste i verden, må vi ikke hvile på laurbærrene. Mange liv kunne reddes ved at øge vores indsats for at fremme en sundere livsstil og håndtere risikofaktorer såsom tobak eller manglende fysisk aktivitet. Det er uacceptabelt, at vi hvert år i EU mister mere end 1,2 mio. mennesker for tidligt, når dette kan undgås ved bedre sygdomsforebyggelse og mere effektive interventioner på sundhedsområdet", udtaler Vytenis Andriukaitis, kommissær med ansvar for sundhed og fødevaresikkerhed.
Rapporten opfordrer desuden til at forbedre den psykiske sundhed og forebygge psykiske lidelser, som ikke blot har sociale konsekvenser, men også anslås til at lægge beslag på over 4 % af BNP i EU. Dette kræver også, at risikofaktorer såsom rygning, alkohol og fedme tackles, at for tidlig død reduceres, at der sikres universel adgang til sundhedspleje, og at sundhedssystemernes modstandsdygtighed styrkes.
De vigtigste resultater
· Indtil for nylig steg den forventede levetid hurtigt og støt i alle EU-lande. Men siden 2011 er stigningen i den forventede levetid aftaget markant. De vedvarende, store forskelle i den forventede levetid er desuden ikke kun relateret til køn, men også til socioøkonomisk status. Gennemsnitligt i EU er den forventede levetid for 30-årige mænd med et lavt uddannelsesniveau f.eks. ca. 8 år kortere end for dem, der har en universitetseksamen.
• Dokumentation fra forskellige lande tyder på, at op til 20 % af sundhedsudgifterne kunne omfordeles med henblik på bedre udnyttelse. En blanding af politiske midler kan optimere udgifterne ved at sikre nytteværdi for pengene, f.eks. ved udvælgelse og dækning eller indkøb og prisfastsættelse af lægemidler gennem medicinsk teknologivurdering.
• Over 84 000 mennesker døde af psykiske sundhedsproblemer i Europa i 2015. De samlede omkostninger, som psykiske sundhedsproblemer giver anledning til, anslås til over 600 mia. EUR om året.
• Næsten 40 % af teenagerne udtaler, at de mindst én gang i den foregående måned har været involveret i bingedrikning. Selv om politikker til regulering af alkoholforbruget har bidraget til at mindske det samlede alkoholforbrug i en række EU-lande, er det store alkoholforbrug blandt både unge og voksne fortsat et stort folkesundhedsproblem.
• Husstande med lav indkomst har 5 gange større sandsynlighed for at berette om uopfyldte behov for sundhedspleje end husstande med høj indkomst.
Baggrund
I 2016 lancerede Europa-Kommissionen forløbet for vidensformidling omkring Sundhedstilstanden i EU for at hjælpe EU-landene med at forbedre borgernes sundhed og kvaliteten af deres sundhedssystemer. Rapporterne blev vel modtaget og anvendes af de nationale myndigheder. 7 EU-lande (Østrig, Cypern, Finland, Italien, Nederlandene, Polen og Sverige) anmodede om en frivillig udveksling for at drøfte resultaterne og udveksle bedste praksis.
Rapporten Health at a Glance: Europe for 2018 er det første resultat af det 2. forløb omkring Sundhedstilstanden i EU, hvori der i hvert lige år fremlægges en EU-oversigt, som danner grundlag for den efterfølgende landespecifikke analyse. Rapporten er resultatet af et tættere samarbejde mellem OECD og Kommissionen om at forbedre viden om sundhedsspørgsmål.
Udviklingen i EU's sundhedssystemer beskrives i rapporten med hensyn til deres effektivitet, tilgængelighed og modstandsdygtighed på grundlag af de senest tilgængelige data. Med forløbet omkring Sundhedstilstanden i EU reagerer Kommissionen på behovet for at opbygge landespecifik og tværnational viden, som kan bruges til at udforme politikker på nationalt og europæisk plan.
De næste skridt
Det andet trin i forløbet er offentliggørelsen af landespecifikke profiler for alle EU-landene, som offentliggøres i 2019 i samarbejde med OECD og Det Europæiske Overvågningscenter for Sundhedssystemer og -politikker. De vil fremhæve de særlige kendetegn ved og udfordringer for hvert EU-land og vil blive fremlagt sammen med en ledsagende rapport, hvori Kommissionen drager tværgående konklusioner. Det sidste trin i forløbet består i en række frivillige udvekslinger med EU-landene. De giver lejlighed til at drøfte nogle af de identificerede udfordringer og udforske mulige politiske løsninger med de eksperter, der står bag alle analyserne.
Yderligere oplysninger:
Flere oplysninger om Sundhedstilstanden i EU og om rapporten Health at a Glance: Europe for 2018 findes her.