Idrettens rolle i samfundet, dens økonomiske aspekter og organisering

Idrettens rolle i samfundet, dens økonomiske aspekter og organisering

Hvitbok om idrett

Nærmere omtale


Innledning (fra Kommisjonens hvitbok)

"Sport er alle menneskers fælles arv og kan på ingen måde erstattes."
– Pierre de Coubertin (1)

Idræt og sport (2) spiller en stadig større social og økonomisk rolle og yder et betydeligt bidrag
til EU's strategiske mål om solidaritet og velstand. Det olympiske ideal om at udvikle idræt
som et redskab til at fremme fred og forståelse mellem nationer og kulturer og uddannelse af
unge har sin rod i Europa og er blevet støttet af Den Internationale Olympiske Komité (IOC)
og De Europæiske Olympiske Komitéer.

Idræt tiltrækker borgerne i Europa, og de fleste deltager regelmæssigt i sportslige aktiviteter.
Idræt formidler vigtige værdier som korpsånd, solidaritet, tolerance og fairplay og bidrager til
personlig udvikling og tilfredsstillelse. Idræt fremmer EU-borgernes aktive deltagelse i
samfundet og dermed et aktivt medborgerskab. Kommissionen anerkender idrætten vigtige
rolle i det europæiske samfund, særlig nu, hvor EU skal tættere på borgerne og tackle
spørgsmål, der er af direkte interesse for dem.

Idrætten er dog også stillet over for nye trusler og udfordringer i det europæiske samfund,
f.eks. det kommercielle pres, udnyttelsen af unge sportsudøvere, doping, racisme, vold,
korruption og hvidvaskning af penge.

Med dette initiativ er det første gang, Kommissionen behandler idrætsrelaterede spørgsmål
bredt. Det overordnede mål er at opstille strategiske mål for idrættens rolle i EU, at rejse en
debat om bestemte spørgsmål, at gøre idræt mere synlig i EU's beslutningsproces og at øge
befolkningens bevidsthed om de behov og særlige forhold, der kendetegner sektoren.
Initiativet har til formål at redegøre for vigtige spørgsmål som EU-rettens anvendelse på
idrætsområdet og at forelægge yderligere idrætsrelaterede tiltag på EU-plan.
Hvidbogen starter ikke fra nul. Idræt er underlagt gældende EU-ret, og EU's politik på flere
forskellige områder har allerede i dag stor og stadig større indvirkning på idrætten.

Idrættens vigtige rolle i det europæiske samfund og dens særlige karakter blev anerkendt i
december 2000 i Det Europæiske Råds erklæring om de særlige forhold, der kendetegner
idrætten i Europa og dens sociale funktioner, og som der skal tages hensyn til ved
gennemførelsen af de fælles politikker (Nice-erklæringen). Det fastslås i erklæringen, at
sportsorganisationerne og medlemsstaterne har hovedansvaret for forhold, der vedrører
idrættens verden, og at sportsorganisationerne har en helt central rolle. Det præciseres, at
sportsorganisationerne har til opgave at organisere og fremme deres disciplin "under
overholdelse af såvel national lovgivning som EF-lovgivningen". Samtidig anerkendes det, at
"selv om Fællesskabet ikke har direkte kompetence på dette område, skal det i henhold til
traktatens forskellige bestemmelser tage hensyn til sportens sociale, uddannelsesmæssige og
kulturelle funktioner, der udgør dens særlige kendetegn, for at respektere og fremme den etik
og den solidaritet, der er nødvendig for at bevare sportens sociale rolle." EU-institutionerne
har anerkendt den særlige rolle, som idræt baseret på frivilligt arbejde spiller for sundhed,
uddannelse, social integration og kultur i det europæiske samfund.

Europa-Parlamentet har med stor interesse fulgt de forskellige udfordringer, som idrætten er
stillet over for i Europa, og har de seneste år regelmæssigt taget idrætsrelaterede spørgsmål
op.

Kommissionen har under forberedelsen af hvidbogen holdt en lang række høringer af berørte
parter på idrætsområdet om spørgsmål af fælles interesse samt en onlinehøring. Høringerne
har vist, at forventningerne er store til idrættens rolle i Europa og til EU's indsats på området.
Hvidbogen omhandler primært idrættens rolle i samfundet, idrættens økonomiske aspekter og
idrættens organisering i Europa samt opfølgningen af initiativet. Konkrete forslag til
yderligere tiltag fra EU's side er samlet i en handlingsplan, der er opkaldt efter Pierre de
Coubertin, og som indeholder aktiviteter, der skal gennemføres eller understøttes af
Kommissionen. Der redegøres nærmere for baggrunden og konteksten for forslagene i et
arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, som indeholder bilag om sport og EU's
konkurrenceregler, sport og frihederne i det indre marked og høringerne af berørte parter.

(1) Pierre de Coubertin (1863-1937), fransk pædagog og historiker, stifter af de moderne olympiske lege.

(2) For klarhedens og forenklingens skyld gøres der i hvidbogen brug af Europarådets definition af "sport": "enhver organiseret eller ikke-organiseret udøvelse af fysisk aktivitet, der tager sigte på forbedring af den fysiske og psykiske kondition, udvikling af sociale relationer eller opnåelse af konkurrenceresultater på ethvert niveau".