Innføring av det europeiske krisenummer for forsvunne barn

Innføring av det europeiske krisenummer for forsvunne barn

Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. Ring 116 000: Det europeiske krisenummer for forsvunne barn

Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 17.11.2010

En rapport Kommisjonen la fram 17. november 2010 viser at 14 av EUs 27 medlemsland fortsatt ikke har innført krisenummeret 116 000 for forsvunne barn. I rapporten gjør Kommisjonen det klart at det vil bli reist sak mot de siste landene for manglende gjennomføring dersom de ikke snart følger etter. Et EU-vedtak i 2007 påla myndighetene å reservere telefonnummerserien som begynner med 116 for tjenester av samfunnsmessig betydning. Norge gjennomførte pålegget i 2008 gjennom endring i nummerforskriften. 
 

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding, dansk utgave)

Europa-Kommissionen retter en sidste henstilling til 14 medlemsstater om at oprette hotlinenummeret 116000 for forsvundne børn
Europa-Kommissionen rettede i dag en sidste henstilling til 14 medlemsstater om at oprette det europæiske hotlinenummer 116000 for forsvundne børn så hurtigt som muligt. Der er tale om et fælleseuropæisk hotlinenummer, som forsvundne børn og deres forældre kan ringe til for at få hjælp, uanset hvor de befinder sig i EU. Et fælleseuropæisk hotlinenummer vil hjælpe børn og forældre, der har problemer, med at få hjælp, når de er væk hjemmefra, f.eks. på familieferie. I en rapport offentliggjort i dag gør Kommissionen status over situationen i medlemsstaterne, foreslår fælles minimumskvalitetskrav for tjenesten i hele EU og giver medlemsstaterne en sidste chance for at oprette hotlinenummeret, før Kommissionen begynder at overveje lovgivningsmæssige foranstaltninger.

"Det er altid en tragedie, når et barn forsvinder, og i nogle tilfælde kan deres liv endda være på spil. 116000-nummeret tilbyder hjælp, støtte og en mulig livline for forsvundne børn og deres forældre," sagde næstformand Viviane Reding, EU's kommissær for retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og EU-borgerskab. "Børn og forældre skal kun huske et nummer i stedet for 27 forskellige numre. Borgerne kan også forvente, at deres anmodninger behandles ens, uanset hvor i EU de ringer til hotline 116. Jeg opfordrer medlemsstaterne til at gøre alt, hvad de kan, for at oprette denne hotline hurtigt og prioritere børns tryghed og sikkerhed."

Næstformand Neelie Kroes, EU's kommissær for den digitale dagsorden, tilføjede:

"Et forsvundet barn er en traumatisk oplevelse - det er vores pligt at stille de mest enkle og effektive midler til rådighed for børn og forældre i en sådan situation. Det er netop, hvad 116000-nummeret handler om: et kort telefonnummer, der kan ringes til, uanset i hvilket EU-land man befinder sig. Så de medlemsstater, der er forsinket, må tage sig sammen og sikre, at 116000-nummeret bliver oprettet i hele EU."

Allerede i 2007 fastsatte EU bestemmelser (Kommissionens beslutning 2007/116/EF) for at sikre, at 116000-nummeret reserveres i hele EU til hotlines, hvor man kan melde forsvundne børn savnet, og hvor deres familier kan få hjælp og vejledning. Efter vedtagelsen af EU's nye telekommunikationsregler i november 2009 er EU's medlemsstater forpligtet til at gøre alt for at sikre, at borgerne senest den 25. maj 2011 har adgang til hotlinenummeret 116000 (MEMO/09/491, IP/09/1812). I dag er hotlinenummeret kun fuldt i drift i 12 medlemsstater (det første land, der oprettede nummeret, var Portugal i 2007), og det mangler stadig at blive fuldt oprettet i Østrig, Bulgarien, Cypern, Tjekkiet, Estland, Finland, Tyskland, Irland, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Slovenien og Sverige. Og det er kun delvist oprettet i Storbritannien.

Den rapport, der offentliggøres i dag, er Kommissionens sidste henstilling til medlemsstaterne om at prioritere oprettelsen af en hotline for forsvundne børn. Rapporten nævner også hindringerne for at oprette en sådan hotline og foreslår praktiske løsninger for de medlemsstater, der endnu ikke har oprettet nummeret.

De to væsentligste hindringer for en fuldstændig oprettelse af hotlinen, som Kommissionen har konstateret, er manglende oplysninger om hotlinen til borgere og operatører samt omkostningerne – både ved at drive og ringe til 116000-nummeret. For at takle disse problemer nævner Kommissionen eksempler på god praksis baseret på erfaringen i de lande, hvor hotlinen er i drift. Som eksempler kan nævnes:

• Flersprogede tjenester: I Rumænien er tjenesten f.eks. også til rådighed på fransk, engelsk og spansk. I Grækenland er tjenesten også til rådighed på engelsk.
• Der arrangeres målrettet uddannelse for operatører i Ungarn, Spanien og Rumænien, hvor personalet typisk er socialarbejdere og psykologer. Hotlineoperatører modtager uddannelse om de proceduremæssige regler, og om hvordan man besvarer opkald, hvor den person, der ringer, giver udtryk for vrede og panik.
• Samarbejdsaftaler mellem tjenesteudbydere og de nationale retshåndhævelsesmyndigheder og/eller retslige myndigheder kan gøre sagsbehandlingen mere effektiv. Sådanne aftaler findes i Belgien, Spanien, Frankrig, Portugal og Rumænien.

Kommissionen foreslår at bruge disse former for bedste praksis til at udarbejde et sæt fælles minimumsstandarder, der kan garantere en tjeneste af høj kvalitet i hele EU, således at forældre og børn kan være sikre på at få samme hjælp, uanset hvor de befinder sig.

Kommissionen vil også organisere årlige møder på højt niveau med alle berørte parter, indtil hotlinenummeret er oprettet i alle 27 medlemsstater. Disse møder vil øge bevidstheden, muliggøre udveksling af bedste praksis og identificere praktiske værktøjer for at sikre, at hotlinen oprettes, og at den tilbyder en tjeneste af høj kvalitet. Møderne vil blive afholdt omkring den 25. maj hvert år for at markere den internationale dag for forsvundne børn og udtrykke solidaritet med forsvundne børn og deres familier.

Baggrund
Den 15. februar 2007 vedtog Kommissionen en beslutning med krav om, at EU?landene skal gøre nummeret 116000 tilgængeligt til hotlinenumre for børn i hele EU (IP/07/188). Kommissionen har gentagne gange tilskyndet medlemsstaterne til at sætte dette nummer i drift så hurtigt som muligt (IP/08/1129).

Ifølge de reviderede telekommunikationsregler, der blev vedtaget i 2009 (MEMO/09/513), og særlig artikel 27a i det ændrede forsyningspligtdirektiv (Direktiv 2009/136/EF), skal medlemsstaterne senest den 25. maj 2011 have gjort "alt for at sikre, at borgerne har adgang til en tjeneste, der driver en hotline for efterlyste børn. Denne hotline skal være til rådighed på nummer 116000." Samme direktiv kræver også, at medlemsstaterne "sikrer, at borgerne på passende vis informeres om eksistensen og brugen af de tjenester, der udbydes inden for "116"?nummerserien, navnlig gennem initiativer, som specifikt er rettet mod personer, der rejser mellem medlemsstater."