Internasjonal havforvaltning

Tittel

Felles Meddelelse til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. Internasjonale havforvaltning: en dagsorden for havenes fremtid

Joint Communication from the Commission European Commission and the EU's High Representative. International ocean governance: an agenda for the future of our oceans

Siste nytt

Omtale publisert i Stortingets EU/EØS-nytt 5.4.2017

Rådet ga 3. april sine kommentarer til meddelelsen om internasjonal havforvaltning som Kommisjonen og EUs høyrepresentant la fram i november 2016. Temaer som behandles inkluderer ulovlig fiske, ukontrollert utvinning fra havbunnen og forsøpling av havområdene. Under utarbeidelsen av meddelelsen besøkte EUs kommisær for miljø, maritime saker og fiskerispørsmål, Karmenu Vella, blant annet Tromsø for å innhente synspunkter.

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 10.11.2016

International havforvaltning EU's bidrag til sikre og rene have, der forvaltes bæredygtigt

Det skønnes, at den havbaserede økonomi tegner sig for et resultat på 1,3 bio. EUR. Klimaforandringer, fattigdom og fødevaresikkerhed er nogle af de globale problemer, der vil kunne løses effektivt, hvis vi beskytter havene og forvalter dem bæredygtigt.

Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik har i dag vedtaget en fælles meddelelse, hvori der foreslås aktioner, der tager sigte på at opnå sikre og rene have, der forvaltes bæredygtigt. Den Europæiske Union forelægger i sin rolle som førende global aktør sin dagsorden for en bedre forvaltning af havene, som er baseret på en tværsektoriel, regelbaseret international tilgang.

Federica Mogherini, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformand for Kommissionen udtalte: "Med denne fælles meddelelse bekræfter vi vores stærke intentioner om at være i front, når det gælder gennemførelsen af FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling til gavn ikke blot for EU's borgere, men hele verden. Aktiviteterne på havet trues af kriminalitet, pirateri og væbnede røverier. Forsøg på at gøre territoriale eller maritime krav gældende påvirker ikke alene den regionale stabilitet, men også den globale økonomi. Vi skal benytte os af alle de muligheder, vi har, for at forme havforvaltningen og i højre grad integrere den i Den Europæiske Unions optræden udadtil. Dette er også et eksempel på, at EU's globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitikken giver konkrete resultater".

Jyrki Katainen, Kommissionens næstformand med ansvar for vækst, beskæftigelse og investeringer udtalte: "Havene rummer et stort potentiale for at fremme vækst, beskæftigelse og innovation og er samtidig centrum for nogle af de mest presserende udfordringer, vi står over for, f.eks. klimaforandringer, affald i havet og en voksende verdensbefolkning. Med denne meddelelse stiller EU´ sig i spidsen som fortaler for en bæredygtig udvikling, som global aktør inden for havforvaltning og som bruger af havets ressourcer.

Kommissæren for miljø, maritime anliggender og fiskeri, Karmenu Vella, udtalte: Havene dækker op til 70 % af jordens overflade. Verdenssamfundet er blevet klar over, at havene skal behandles bedre. Det kan vi kun gøre, hvis vi arbejder tæt sammen på internationalt plan. EU går i front med et forslag om at skabe stærkere rammer for global havforvaltning. Vi lancerer en dagsorden, som tager sigte på at forbedre den måde, som havene forvaltes på, lette presset på havene fra menneskelige aktiviteter og fremme investering i forskning. Formålet er at sikre, at havets ressourcer udnyttes bæredygtigt, således at vi kan opnå sunde havøkosystemer og skabe en blomstrende havøkonomi".

Det forslag, der er forelagt i dag, omfatter 14 aktioner fordelt på tre prioriterede indsatsområder, nemlig: 1) forbedring af de internationale regler for havforvaltning 2) mindskelse af presset på havene fra menneskelige aktiviteter og skabelse af betingelserne for en bæredygtig blå økonomi 3) styrkelse af international havforskning og dataindsamling.

1. Forbedring af de internationale regler for havforvaltning:

De gældende regler for havforvaltning bør udvides og håndhæves bedre, f.eks. i form af bestemmelser for områder uden for national jurisdiktion, eller gennemførelse af målene for bæredygtig udvikling, der er vedtaget på internationalt plan, bl.a. ved at opstille et mål om at bevare 10 % af hav- og kystområderne. EU vil arbejde sammen med sine internationale partnere om at gennemføre disse mål og vil i oktober 2017 være vært for en konference med titlen "Vores have" for at bygge videre på disse forpligtelser. I 2018 agter Kommissionen desuden at forelægge retningslinjer for efterforskning og udnyttelse af naturressourcer i områder uden for national jurisdiktion.

EU vil med udgangspunkt i sin strategi for maritim sikkerhed arbejde sammen med partnerlandene om at mindske truslen mod den maritime sikkerhed og risikoen for f.eks. pirateri og handel med mennesker, våben og narkotika, idet kapaciteten i det nye Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA) og EU-fiskerikontrolagenturet (EFCA) vil blive udnyttet fuldt ud. EU er desuden stærkt engageret i sine missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik såvel som operationerne i Middelhavet og Det Indiske Ocean. Den EU-ledede flådestyrke (EUNAVFOR Atalanta) bekæmper pirateri ud for Somalias kyst, mens Den Europæiske Unions militæroperation i det sydlige centrale Middelhavsområde (EUNAVFOR Med Operation Sophia) arbejder på at optrevle netværk af menneskesmuglere og menneskehandlere. Sidstnævnte har indtil dato reddet mere end 28 000 liv i det sydlige centrale Middelhavsområde.

2. Mindskelse af presset på havene fra menneskelige aktiviteter og skabelse af betingelserne for en bæredygtig blå økonomi:

Nu, hvor Parisaftalen er trådt i kraft, vil Kommissionen arbejde på at intensivere bestræbelserne på at få indfriet nationale og internationale havrelaterede forpligtelser, idet der lægges ud med en "havenes dag" på COP22, som afholdes i Marrakech den 12. november 2016. Eftersom havene absorberer 25 % af alle de CO2-emissioner, der udledes, udgør de en vigtig klimaregulator. Hvis der ikke træffes foranstaltninger til at begrænse opvarmningen og forsuringen af havene, risikerer vi, at de ikke længere kan regulere klimaet.

Det er en prioritet for EU at bekæmpe ulovligt, ureguleret og urapporteret fiskeri (IUU-fiskeri). Mindst 15 % af de samlede årlige fangster på verdensplan til en værdi af mellem 9 og 19 mia. EUR er ulovlige. EU vil i sin førende rolle, når det gælder bekæmpelsen af IUU-fiskeri, arbejde for multilaterale tiltag og styrke INTERPOL's rolle i bekæmpelsen af sådant fiskeri. Kommissionen agter at lancere et pilotprojekt med det formål at overvåge ulovligt fiskeri på verdensplan

Affald i havet udgør en anden stor trussel mod vores have. EU vil inden for rammerne af sin "handlingsplan for den cirkulære økonomi" senest i 2017 forelægge et forslag til en strategi mod plastik, som skal bidrage til at reducere mængden af affald i havet med mindst 30 % inden 2020.

Kommissionen vil arbejde på et forslag til internationale retningslinjer for maritim fysisk planlægning (senest i 2025) og bistå med udvidelsen af de beskyttede havområder på verdensplan inden for rammerne af Horsont 2020- og Life-programmet.

3. Styrkelse af international havforskning og dataindsamling:

Det skønnes at ca. 90 % af havbunden endnu ikke er kortlagt. Mindre end 3 % udnyttes i økonomisk øjemed. Større forståelse og et solidt vidensgrundlag er afgørende for at kunne forvalte havenes ressourcer bæredygtigt og reducere presset på dem fra menneskets aktiviteter. Det europæiske havobservations- og havdatanetværk (EMODnet) stiller data til rådighed for alle fra over 100 havforskningsinstitutter. Kommissionen vil fremlægge forslag om, hvordan denne database kan udvikles til at blive et verdensomspændende havdatanetværk.

Forslagene til aktioner vil nu blive drøftet med EU-medlemsstaterne både i Rådets og Europa-Parlamentets regi.

Baggrund

Det forslag, der blev fremlagt i dag, er en integrerende del af EU's gennemførelse af FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, navnlig mål 14 om bevaring og bæredygtig udnyttelse af oceaner, have og marine ressourcer. Forslaget er baseret på det politiske mandat, som Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, gav Kommissær Karmenu Vella, til "at deltage i udformningen af international havforvaltning i FN og andre multilaterale og bilaterale fora med vigtige globale samarbejdspartnere".

EU's rolle i bestræbelserne på at fremme sikkerheden, den globale maritime vækst og global forvaltning gennem bilaterale, regionale og multilaterale partnerskaber understøttes af den globale strategi for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik. I den globale strategi, som højtstående repræsentant/næstformand Federica Mogherini forelagde i juni 2016, opfordres der til, at der sikres en større sammenhæng mellem de interne og eksterne politikker. Den meddelelse, der er forelagt i dag, tager sigte på at skabe sammenhæng mellem de interne og eksterne sikkerhedsdimensioner af god havforvaltning. Der tages hensyn til gældende strategier, navnlig EU's strategi for maritim sikkerhed og regionale strategier i f.eks. Guineabugten og Det Indiske Ocean, herunder den integrerede politik for Arktis. Bestræbelserne tager sigte på at skabe et større fælles ansvar for vores have.

Yderligere oplysninger

Den fælles meddelelse og et faktaark kan hentes på websiden for International Ocean governance website.

Infographik om international havforvaltning

Infographik om EU's og den internationale havforvaltning

EU's operationer i Middelhavet.

Nøkkelinformasjon
norge-flagg

Norge

Ansvarlig departement
Klima- og miljødepartementet
Nærings- og fiskeridepartementet
Annen informasjon