Midtveisgjennomgang av EUs 6. miljøhandlingsprogram
Kommisjonens meddelelse til Europaparlamentet, Rådet, Det økonomiske og sosiale utvalget og Regionskomiteen om midtveisevalueringen av Felesskapets sjette miljøhandlingsprogram
Midtveisevaluering lagt fram av Kommisjonen 30.4.2007
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens midtveisevaluering, dansk utgave)
Miljøpolitikken spiller en central rolle i Den Europæiske Unions indsats for at bibringe de europæiske borgere velstand og sikkerhed inden for rammerne af social solidaritet. 2006 har været et vendepunkt, og miljøet får stadig større plads på regeringernes politiske dagsorden. Den nuværende Kommission har lagt stor vægt på at skabe et resultatorienteret Europa, og EU's miljøpolitik har været en af Unionens succeshistorier, hvad konkrete fordele for borgerne angår. Ca. 80 % af medlemsstaternes miljølovgivning beror på EU-lovgivningen. Det er den, vi kan takke for de store forbedringer, der er sket i luftens og vandets kvalitet, og for fjernelsen af visse forureningsstoffer, f.eks. bly i benzin. Takket være denne lovgivning har EU kunnet tage føringen globalt i spørgsmål som f.eks. klimaændringer. Af hensyn til bæredygtigheden på lang sigt må EU's økonomi bl.a. bygge på sunde miljøprincipper, og sigtet med EU's miljølovgivning er at skabe et sådant grundlag. Kommissionens indsats for at nå et højt miljøbeskyttelsesniveau ansporer også til miljøinnovation, som kan fremme effektivitet i industrien og skabe ny beskæftigelse.
De europæiske borgerne tillægger miljøet stor betydning. Ifølge Eurobarometer mener 72% af EU-borgerne, at miljøfaktorer har "meget stor" eller "ret stor" indflydelse på deres livskvalitet. Befolkningen er udmærket klar over, at forureningen ikke standser ved landegrænserne, og miljøet er et af de områder, hvor der er størst offentlig støtte til, at der gribes ind på EU-plan.
EU har i de sidste 30 år skabt en omfattende lovramme for miljøbeskyttelse, og denne proces har været ledsaget af strategiske miljøhandlingsprogrammer. Fællesskabets sjette miljørammeprogram (6. miljøprogram) er Fællesskabets ramme for miljøpolitik for tidsrummet juli 2002 til juli 2012. Det udgør miljødimensionen i EU's strategi for bæredygtig udvikling og opstiller en række miljøprioriteringer, med særlig vægt på følgende emner:
• klimaændringer
• natur og biodiversitet
• sundhed og livskvalitet og
• naturressourcer og affald.
For hvert af disse prioriterede områder opstiller det 6. miljøprogram særlige målsætninger og prioriterede tiltag. Det 6. miljøprogram behandler også en række tværgående spørgsmål, herunder den overordnede udformning og gennemførelse af miljøpolitikken. Det opstiller endvidere en række strategiske principper.
I denne midtvejsevaluering tages der stilling til tre forskellige spørgsmål. For det første vurderes det, i hvilken udstrækning EU opfylder de tilsagn, der er gjort i det 6. miljøprogram. For det andet undersøges det ud fra de seneste videnskabelige resultater, om den tilgang, der er valgt i det oprindelige 6. miljøprogram, er egnet til at tage de nuværende miljøudfordringer op. For det tredje overvejes det, om EU's strategiske tilgang til miljøpolitik bør tages op til revision i lyset af de ændringer i den politiske kontekst, der har fundet sted siden 2002, navnlig under hensyntagen til den nyligt reviderede strategi for bæredygtig udvikling, Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse og Kommissionens dagsorden for bedre lovgivning. I lyset af denne vurdering konkluderes det, i hvilken udstrækning Fællesskabets prioriteringer bør revideres for tiden frem til juli 2012.
Miljøpolitikken spiller en central rolle i Den Europæiske Unions indsats for at bibringe de europæiske borgere velstand og sikkerhed inden for rammerne af social solidaritet. 2006 har været et vendepunkt, og miljøet får stadig større plads på regeringernes politiske dagsorden. Den nuværende Kommission har lagt stor vægt på at skabe et resultatorienteret Europa, og EU's miljøpolitik har været en af Unionens succeshistorier, hvad konkrete fordele for borgerne angår. Ca. 80 % af medlemsstaternes miljølovgivning beror på EU-lovgivningen. Det er den, vi kan takke for de store forbedringer, der er sket i luftens og vandets kvalitet, og for fjernelsen af visse forureningsstoffer, f.eks. bly i benzin. Takket være denne lovgivning har EU kunnet tage føringen globalt i spørgsmål som f.eks. klimaændringer. Af hensyn til bæredygtigheden på lang sigt må EU's økonomi bl.a. bygge på sunde miljøprincipper, og sigtet med EU's miljølovgivning er at skabe et sådant grundlag. Kommissionens indsats for at nå et højt miljøbeskyttelsesniveau ansporer også til miljøinnovation, som kan fremme effektivitet i industrien og skabe ny beskæftigelse.
De europæiske borgerne tillægger miljøet stor betydning. Ifølge Eurobarometer mener 72% af EU-borgerne, at miljøfaktorer har "meget stor" eller "ret stor" indflydelse på deres livskvalitet. Befolkningen er udmærket klar over, at forureningen ikke standser ved landegrænserne, og miljøet er et af de områder, hvor der er størst offentlig støtte til, at der gribes ind på EU-plan.
EU har i de sidste 30 år skabt en omfattende lovramme for miljøbeskyttelse, og denne proces har været ledsaget af strategiske miljøhandlingsprogrammer. Fællesskabets sjette miljørammeprogram (6. miljøprogram) er Fællesskabets ramme for miljøpolitik for tidsrummet juli 2002 til juli 2012. Det udgør miljødimensionen i EU's strategi for bæredygtig udvikling og opstiller en række miljøprioriteringer, med særlig vægt på følgende emner:
• klimaændringer
• natur og biodiversitet
• sundhed og livskvalitet og
• naturressourcer og affald.
For hvert af disse prioriterede områder opstiller det 6. miljøprogram særlige målsætninger og prioriterede tiltag. Det 6. miljøprogram behandler også en række tværgående spørgsmål, herunder den overordnede udformning og gennemførelse af miljøpolitikken. Det opstiller endvidere en række strategiske principper.
I denne midtvejsevaluering tages der stilling til tre forskellige spørgsmål. For det første vurderes det, i hvilken udstrækning EU opfylder de tilsagn, der er gjort i det 6. miljøprogram. For det andet undersøges det ud fra de seneste videnskabelige resultater, om den tilgang, der er valgt i det oprindelige 6. miljøprogram, er egnet til at tage de nuværende miljøudfordringer op. For det tredje overvejes det, om EU's strategiske tilgang til miljøpolitik bør tages op til revision i lyset af de ændringer i den politiske kontekst, der har fundet sted siden 2002, navnlig under hensyntagen til den nyligt reviderede strategi for bæredygtig udvikling, Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse og Kommissionens dagsorden for bedre lovgivning. I lyset af denne vurdering konkluderes det, i hvilken udstrækning Fællesskabets prioriteringer bør revideres for tiden frem til juli 2012.