Miljø- og energivennlig design av varer: arbeidsplan 2009-2001

Miljø- og energivennlig design av varer: arbeidsplan 2009-2001

Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet og Rådet: Etablering av arbeidsplanen for 2009-2011 i henhold til direktivet om miljøvennlig design

Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 21.10.2008

Nærmere omtale

Bakgrunn (fra kommisjonsmeddelelsen, dansk utgave)

"Miljøvenligt design" har til formål at forbedre et produkts miljømæssige egenskaber i hele dets livscyklus (lige fra valg og anvendelse af råmaterialer over fremstilling, emballering, transport og distribution, installering, vedligeholdelse og anvendelse til det er udtjent) ved systematisk at integrere miljøaspektet i den tidligste fase i produktdesignprocessen. Energiforbrugende produkter er afhængige af energitilførsel (elektricitet, fossilt brændstof og vedvarende energikilder) eller genererer, overfører og måler sådan energi. De tegner sig for en stor del af forbruget af naturressourcer og energi i Fællesskabet og rummer et stort potentiale for reduktion af drivhusgasemissionerne.

Direktiv 2005/32/EF [1] afstikker rammerne for kravne til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter. Direktivet er derfor en hjørnesten i EU’s politik for forbedring af produkternes energi- og miljømæssige egenskaber i det indre marked. Dets potentiale til at omfatte andre miljømæssigt vigtige produkter, dvs. alle energirelaterede produkter, blev fremhævet i den for nyligt vedtagne handlingsplan for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og en bæredygtig industripolitik [2], som imidlertid ikke påvirker den nuværende arbejdsplan. Direktivet sikrer fri bevægelighed for produkter i hele Europa og fremmer integrationen af miljøvenligt design i de små og mellemstore virksomheder. Overordnet skaber rammerne for miljøvenligt design fordele i form af produkter med bedre miljømæssige egenskaber, herunder energibesparende egenskaber.

Formålet med arbejdsplanen
I henhold til artikel 16, stk. 1, i direktivet om miljøvenligt design skal Kommissionen offentliggøre en arbejdsplan, hvori der for de følgende tre år opstilles en vejledende liste over energiforbrugende produkter, som skal prioriteres i forbindelse med vedtagelsen af gennemførelsesforanstaltninger.

Arbejdsplanen bør bygge videre på den indsats, der blev påbegyndt i midten af 2005, med de produktgrupper, der blev prioriteret i overgangsperioden, jf. direktivets artikel 16, stk. 2. De miljømæssige prioriteringer for vedtagelsen af gennemførelsesforanstaltninger fastholdes, navnlig for at udnytte de energiforbrugende produkters potentiale til omkostningseffektivt at bekæmpe klimaændringerne.

[1] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF af 6. juli 2005 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter og om ændring af Rådets direktiv
92/42/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/57/EF og 2000/55/EF (EUT L 191 af
22.7.2005), ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/28/EF af 11. marts 2008 om ændring af direktiv 2005/32/EE om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter samt Rådets direktiv 92/4/EØF og direktiv 96/57/EF og 2000/55/EF for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EUT L 81 af 20.3.2008, s. 48).

[2] Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om handlingsplanen for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og en bæredygtig industripolitik (KOM(2008) 397 endelig).