Nye ferdigheter for nye arbeidsplasser
A report by the Expert Group on New Skills for New Jobs prepared for the European Commission: New Skills for New Jobs: Action Now
Utredning lagt fram av Kommisjonen 4.2.2010
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding, dansk utgave)
Kompetence- og jobeksperter råber vagt i gevær
Der skal gribes ind nu for at hæve kompetenceniveauet i EU-landene og give EU-borgerne en bedre chance for i fremtiden at få et godt job, hedder det i en uafhængig ekspertrapport, som Europa-Kommissionen offentliggør i dag. Rapporten (med titlen "New Skills for New Jobs: Action Now") omhandler de nye kvalifikationer til nye job, der er brug for, og det understreges, at det er nødvendigt at skabe de rette incitamenter for at få folk til at opgradere deres kompetencer, skabe større sammenhæng mellem uddannelse, erhvervsuddannelse og arbejdsmarked, udvikle den rette blanding af kompetencer og blive bedre til at forudse fremtidens kompetencebehov. Rapporten er et af de vigtigste resultater af Europa-Kommissionens dagsorden "Nye kvalifikationer til nye job" og fremlægges i dag på en konference på højt plan i Bruxelles.
Vladimír Špidla, EU-kommissær for beskæftigelse, sagde: "Bedre kompetencer kan hjælpe os ud af krisen på kort sigt og gøre det lettere for os at forberede os til bæredygtig økonomisk vækst i fremtiden."
Maroš Šef?ovi?, EU-kommissær for uddannelse, kultur og ungdom, tilføjede: "Vi har brug for at nedbryde muren mellem "almen uddannelse og erhvervsuddannelse" og "arbejdsmarkedet", så folk kan være sikre på, at deres kvalifikationer gennem hele livet passer til et arbejdsmarked, der hele tiden får nye behov."
Problemet i en nøddeskal:
• For øjeblikket har hver tredje EU-borger i den erhvervsaktive alder kun få eller slet ingen kvalifikationer, hvilket betyder, at det er 40 % mindre sandsynligt, at denne gruppe får arbejde end gruppen med kvalifikationer på mellemniveau.
• Beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med et højt kvalifikationsniveau i EU-landene er på 84 %, blandt personer med kvalifikationer på mellemniveau 70 %, og blandt personer med et lavt kvalifikationsniveau er den på 49 %.
• Det er også meget mindre sandsynligt, at personer med et lavt kvalifikationsniveau opgraderer deres kompetencer og udnytter muligheden for livslang læring.
• Samtidig er det 2½ gange mindre sandsynligt, at virksomheder, der efteruddanner deres personale, må dreje nøglen om end virksomheder, der ikke tilbyder deres personale efteruddannelse.
• Uddannelsessystemer, der kan give tilstrækkelige kompetencer til alle, ville kunne øge BNP med helt op til 10 % på langt sigt.
Eksperterne giver i deres rapport konkrete anbefalinger til, hvordan kompetenceniveauet kan hæves i EU, og anbefalingerne er rettet til de politiske beslutningstagere i EU og i EU-landene, erhvervslivet, fagforeningerne, uddannelsesstederne og arbejdsformidlingerne.
De opfordrer til, at der sættes ind på fire hovedområder:
• Skabelse af større incitamenter for arbejdsgivere og andre til opgradering af kompetencerne. Derudover bør der foretages omfattende og fornuftige investeringer i kompetencer, ikke blot af økonomiske hensyn.
• Åbning for uddannelse og erhvervsuddannelse, f.eks. ved at gøre skoler og læreanstalter mere nyskabende og lydhøre over for både elevernes, kursisternes og arbejdsgivernes ønsker og ved at udvikle uddannelsesforløb, der er relevante og sætter fokus på konkrete resultater af undervisningen.
• Tilbud om en bedre blanding af kompetencer, der er bedre egnet til arbejdsmarkedets behov.
• Bedre foregribelse af fremtidige kompetencebehov.
Det er eksperternes synspunkt, at alle disse områder er tæt forbundet, og alle tiltag skal derfor være en del af en samlet indsats . Ansvaret for disse tiltag bør i øvrigt ikke ligge hos en enkelt berørt part, for indsatsen skal være samordnet mellem alle implicerede parter.
Rapporten afdækker den ubehagelige sandhed, at der i store dele af EU trods fremskridt i de senere år stadig ikke findes tilstrækkelige kompetencer. Næsten en tredjedel af EU's befolkning i aldersgruppen 25-64 år har ingen eller kun få formelle kvalifikationer, og kun en fjerdedel har et højt kvalifikationsniveau. De personer, der har erhvervet sig kompetencer, har imidlertid ikke altid de kompetencer, som arbejdsgiverne søger, hvilket skaber et misforhold på arbejdsmarkedet. Der er brug for en bedre blanding af tværfaglige kvalifikationer og specialkompetencer.
Problemet bliver kun mere akut med den stigende arbejdsløshed og de demografiske udfordringer.
Ifølge Cedefop, EU's center for udvikling af erhvervsuddannelse, forventes det imidlertid, at det kommende årti vil byde på omkring 80 mio. jobmuligheder. Næsten 7 mio. job vil være nye , og de fleste heraf vil kræve en arbejdsstyrke, der er bedre uddannet.
Baggrund
Det nye initiativ til fordel for nye kvalifikationer til nye job blev lanceret på EU-plan i december 2008 og ha r til formål at bygge en mere solid bro mellem uddannelse og arbejde. I foråret 2009 engagerede Europa-Kommissionen en gruppe eksperter i erhvervsuddannelse, kompetencer og beskæftigelse fra hele EU til at give uafhængige råd om videreudvikling af initiativet i forbindelse med EU's kommende strategi for økonomisk reform (Europe 2020).
Yderligere oplysninger
Ekspertrapport: "New Skills for New Jobs: Action Now": http://ec.europa.eu/social/main.jsp?langId=en&catId=89&newsId=697&furtherNews=yes
New Skills for New Jobs: almen uddannelse og erhvervsuddannelse
Videonyhedsindslag: Creating Green Jobs (skabelse af grønne arbejdspladser)
http://www.tvlink.org/mediadetails.php?key=61489feda9e3758486af&title=Creating+Green+Jobs&titleleft=Employment
Kompetence- og jobeksperter råber vagt i gevær
Der skal gribes ind nu for at hæve kompetenceniveauet i EU-landene og give EU-borgerne en bedre chance for i fremtiden at få et godt job, hedder det i en uafhængig ekspertrapport, som Europa-Kommissionen offentliggør i dag. Rapporten (med titlen "New Skills for New Jobs: Action Now") omhandler de nye kvalifikationer til nye job, der er brug for, og det understreges, at det er nødvendigt at skabe de rette incitamenter for at få folk til at opgradere deres kompetencer, skabe større sammenhæng mellem uddannelse, erhvervsuddannelse og arbejdsmarked, udvikle den rette blanding af kompetencer og blive bedre til at forudse fremtidens kompetencebehov. Rapporten er et af de vigtigste resultater af Europa-Kommissionens dagsorden "Nye kvalifikationer til nye job" og fremlægges i dag på en konference på højt plan i Bruxelles.
Vladimír Špidla, EU-kommissær for beskæftigelse, sagde: "Bedre kompetencer kan hjælpe os ud af krisen på kort sigt og gøre det lettere for os at forberede os til bæredygtig økonomisk vækst i fremtiden."
Maroš Šef?ovi?, EU-kommissær for uddannelse, kultur og ungdom, tilføjede: "Vi har brug for at nedbryde muren mellem "almen uddannelse og erhvervsuddannelse" og "arbejdsmarkedet", så folk kan være sikre på, at deres kvalifikationer gennem hele livet passer til et arbejdsmarked, der hele tiden får nye behov."
Problemet i en nøddeskal:
• For øjeblikket har hver tredje EU-borger i den erhvervsaktive alder kun få eller slet ingen kvalifikationer, hvilket betyder, at det er 40 % mindre sandsynligt, at denne gruppe får arbejde end gruppen med kvalifikationer på mellemniveau.
• Beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med et højt kvalifikationsniveau i EU-landene er på 84 %, blandt personer med kvalifikationer på mellemniveau 70 %, og blandt personer med et lavt kvalifikationsniveau er den på 49 %.
• Det er også meget mindre sandsynligt, at personer med et lavt kvalifikationsniveau opgraderer deres kompetencer og udnytter muligheden for livslang læring.
• Samtidig er det 2½ gange mindre sandsynligt, at virksomheder, der efteruddanner deres personale, må dreje nøglen om end virksomheder, der ikke tilbyder deres personale efteruddannelse.
• Uddannelsessystemer, der kan give tilstrækkelige kompetencer til alle, ville kunne øge BNP med helt op til 10 % på langt sigt.
Eksperterne giver i deres rapport konkrete anbefalinger til, hvordan kompetenceniveauet kan hæves i EU, og anbefalingerne er rettet til de politiske beslutningstagere i EU og i EU-landene, erhvervslivet, fagforeningerne, uddannelsesstederne og arbejdsformidlingerne.
De opfordrer til, at der sættes ind på fire hovedområder:
• Skabelse af større incitamenter for arbejdsgivere og andre til opgradering af kompetencerne. Derudover bør der foretages omfattende og fornuftige investeringer i kompetencer, ikke blot af økonomiske hensyn.
• Åbning for uddannelse og erhvervsuddannelse, f.eks. ved at gøre skoler og læreanstalter mere nyskabende og lydhøre over for både elevernes, kursisternes og arbejdsgivernes ønsker og ved at udvikle uddannelsesforløb, der er relevante og sætter fokus på konkrete resultater af undervisningen.
• Tilbud om en bedre blanding af kompetencer, der er bedre egnet til arbejdsmarkedets behov.
• Bedre foregribelse af fremtidige kompetencebehov.
Det er eksperternes synspunkt, at alle disse områder er tæt forbundet, og alle tiltag skal derfor være en del af en samlet indsats . Ansvaret for disse tiltag bør i øvrigt ikke ligge hos en enkelt berørt part, for indsatsen skal være samordnet mellem alle implicerede parter.
Rapporten afdækker den ubehagelige sandhed, at der i store dele af EU trods fremskridt i de senere år stadig ikke findes tilstrækkelige kompetencer. Næsten en tredjedel af EU's befolkning i aldersgruppen 25-64 år har ingen eller kun få formelle kvalifikationer, og kun en fjerdedel har et højt kvalifikationsniveau. De personer, der har erhvervet sig kompetencer, har imidlertid ikke altid de kompetencer, som arbejdsgiverne søger, hvilket skaber et misforhold på arbejdsmarkedet. Der er brug for en bedre blanding af tværfaglige kvalifikationer og specialkompetencer.
Problemet bliver kun mere akut med den stigende arbejdsløshed og de demografiske udfordringer.
Ifølge Cedefop, EU's center for udvikling af erhvervsuddannelse, forventes det imidlertid, at det kommende årti vil byde på omkring 80 mio. jobmuligheder. Næsten 7 mio. job vil være nye , og de fleste heraf vil kræve en arbejdsstyrke, der er bedre uddannet.
Baggrund
Det nye initiativ til fordel for nye kvalifikationer til nye job blev lanceret på EU-plan i december 2008 og ha r til formål at bygge en mere solid bro mellem uddannelse og arbejde. I foråret 2009 engagerede Europa-Kommissionen en gruppe eksperter i erhvervsuddannelse, kompetencer og beskæftigelse fra hele EU til at give uafhængige råd om videreudvikling af initiativet i forbindelse med EU's kommende strategi for økonomisk reform (Europe 2020).
Yderligere oplysninger
Ekspertrapport: "New Skills for New Jobs: Action Now": http://ec.europa.eu/social/main.jsp?langId=en&catId=89&newsId=697&furtherNews=yes
New Skills for New Jobs: almen uddannelse og erhvervsuddannelse
Videonyhedsindslag: Creating Green Jobs (skabelse af grønne arbejdspladser)
http://www.tvlink.org/mediadetails.php?key=61489feda9e3758486af&title=Creating+Green+Jobs&titleleft=Employment