Prioriteringer for IKT-standardiseringer for det digitale indre marked

Prioriteringer for IKT-standardiseringer for det digitale indre marked

Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. IKT-standardiseringsprioriteter for det digitale indre marked
Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions. ICT Standardisation Priorities for the Digital Single Market

Svensk departementsnotat offentliggjort 24.5.2016

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 19.4.2016, dansk utgave)

Kommissionen viser vejen til digitaliseringen af det europæiske erhvervsliv
Kommissionen offentliggjorde i dag sine planer, som skal hjælpe EU's erhvervsliv, forskere og offentlige myndigheder med at udnytte nye teknologier bedst muligt. Det sker som led i strategien for et digitalt indre marked.

Europa-Kommissionen fremlagde i dag en række foranstaltninger, som skal understøtte og forbinde nationale initiativer, der har til formål at digitalisere erhvervslivet og relaterede tjenester på tværs af sektorer og at booste investeringer ved hjælp af strategiske partnerskaber og netværk. Kommissionen foreslår også konkrete foranstaltninger til at sætte skub i udviklingen af fælles standarder på højt prioriterede områder, såsom 5G-kommunikationsnet og IT-sikkerhed, og at modernisere offentlige tjenester. Den vil som led i dagens planer etablere en europæisk cloudtjeneste, der først og fremmest skal give Europas 1,7 millioner forskere og 70 millioner fagfolk inden for videnskab og teknologi et virtuelt miljø, hvor de kan lagre, forvalte, analysere og genbruge en stor mængde forskningsdata (pressemeddelelse).

Andrus Ansip, næstformand med ansvar for det digitale indre marked, udtaler: "Vor tids industrielle revolution er digital. Vi skal have teknologier som cloudcomputing, datadrevet forskning og tingenes internet (internet of things) op i den rette størrelse for at kunne udnytte dem fuldt ud. I takt med at virksomheder ønsker at udvikle sig på det indre marked, bør de offentlige e-tjenester også kunne matche de aktuelle behov: de bør som udgangspunkt være digitale, åbne og grænseoverskridende. I den digitale tidsalder kan EU løfte udviklingen op på rette niveau."

Günther H. Oettinger, kommissær med ansvar for den digitale økonomi og det digitale samfund, udtaler: "Europa har et meget konkurrencedygtigt industrigrundlag og er førende inden for vigtige sektorer. Men Europa kan kun fastholde sin førerposition, hvis det lykkes at få erhvervslivet digitaliseret hurtigt. Vi ønsker med forslagene at sikre, at det sker. Det kræver en fælles indsats i hele Europa at tiltrække de investeringer, vi skal bruge for at sikre vækst i den digitale økonomi".

Elżbieta Bieńkowska, kommissær med ansvar for det indre marked, industri, iværksætteri og SMV'er, udtaler: "Den digitale økonomi smelter sammen med realøkonomien. Vi har brug for lederskab og investering i digitale teknologier på områder som kompleks fremstillingsvirksomhed, intelligent energi, automatiseret kørsel og e-sundhedstjenester."

Digitalisering af erhvervslivet

Selv om mange dele af økonomien har været hurtige til at tage de digitale teknologier og processer til sig, skal det europæiske erhvervsliv udnytte de digitale muligheder fuldt ud på tværs af sektorer og uanset virksomhedernes størrelse, hvis EU's økonomi skal forblive konkurrencedygtig på verdensplan. Det er især de traditionelle sektorer (såsom bygge-, fødevare-, tekstil- og stålindustrien) samt SMV'er, der er bagud med den digitale omstilling. I nylige undersøgelser anslås det, at digitalisering af produkter og tjenester vil øge industriens indtægter med mere end 110 mia. EUR pr. år i EU i de næste fem år.

Flere EU-medlemsstater har allerede lanceret strategier for, hvordan man kan fremme digitaliseringen af erhvervslivet. Der er dog behov for en fælles europæisk tilgang for at undgå fragmenterede markeder og høste fordelene ved den digitale udvikling, såsom tingenes internet.

Kommissionen vil som led i denne tilgang:

• hjælpe med at koordinere nationale og regionale initiativer om digitalisering af erhvervslivet ved at føre en løbende dialog på EU-plan med alle involverede aktører. Der vil blive opstillet en forvaltningsramme med medlemsstaterne og erhvervslivet.
• koncentrere investeringerne om offentlig-private partnerskaber i EU og opfordre stærkt til at udnytte mulighederne i EU's investeringsplan og de europæiske struktur- og investeringsfonde.
• investere 500 mio. EUR i et tværeuropæisk netværk af innovationsknudepunkter (teknologiske ekspertisecentre), hvor virksomheder kan få rådgivning og afprøve digitale nyskabelser.
• iværksætte store pilotprojekter for at styrke tingenes internet, kompleks fremstillingsvirksomhed og teknologier i intelligente byer og boliger, forbundne biler og mobile sundhedstjenester.
• vedtage fremtidssikret lovgivning, der fremmer frie datastrømme og præciserer, hvem der ejer de data, der genereres af sensorer og intelligente apparater. Kommissionen vil også revidere reglerne om sikkerhed og ansvar i autonome systemer.
• fremlægge en EU-dagsorden for kvalifikationer, som kan hjælpe med at give folk de kvalifikationer, der er brug for i den digitale tidsalder.

Det europæiske cloudinitiativ (pressemeddelelse) er også en del af denne pakke og vil bidrage til at give Europa førerpositionen i den datadrevne økonomi.

Alt i alt burde dagens planer generere over 50 mia. EUR i offentlige og private investeringer til støtte for digitaliseringen af erhvervslivet.

Standarder på prioriterede områder skal sætte skub i den digitale innovation

På det digitale indre marked bør milliarder af forbundne apparater – herunder telefoner, computere og sensorer – kunne kommunikere sikkert og problemfrit, uanset hvem de er produceret af, deres tekniske specifikationer, eller hvor de kommer fra. Det forudsætter, at de har et fælles sprog: standarder.

Kommissionen foreslår konkrete foranstaltninger, som skal sætte skub i standardiseringsarbejdet ved at:

• fokusere på fem højt prioriterede områder, når industrien og standardiseringsorganerne opfordres til at udarbejde standarder. Disse områder er: 5G, cloudcomputing, tingenes internet, datateknologier og IT-sikkerhed.
• samfinansiering af testning af og eksperimentering med teknologier for at fremskynde fastlæggelsen af standarder, herunder i relevante offentlig-private partnerskaber. Dette vil sikre hurtig udvikling af standarder, som kan fremme innovation og vækst i erhvervslivet.

Denne hurtigere og mere målrettede tilgang vil også sætte skub i udviklingen og brugen af teknologier, såsom intelligente elnet, mobile sundhedstjenester, forbundne køretøjer og andre sektorer. EU har til hensigt at støtte europæiske eksperters deltagelse i fastlæggelsen af internationale standardiseringsafgørelser, således at det sikres, at europæiske idéer bidrager til globale løsninger.

Digitale offentlige tjenester

Borgere og virksomheder får stadig ikke fuldt ud gavn af digitale offentlige tjenester, der burde være let tilgængelige overalt i EU. Den aktuelle handlingsplan for e-forvaltning vil modernisere de digitale offentlige tjenester og gøre det mere attraktivt at bo, arbejde og investere i EU.

Kommissionen vil foreslå 20 foranstaltninger, som skal sættes i værk inden udgangen af 2017. Den vil bl.a.:

• oprette en digital fælles portal, hvor brugere kan hente alle de oplysninger, den bistand og de supportydelser, de har brug for til at fungere effektivt på tværs af grænser.
• forbinde alle virksomhedsregistre og insolvensregistre og forbinde dem til e-justice-portalen, som vil blive en kvikskranke.
• igangsætte et pilotprojekt med myndigheder, som vil anvende det såkaldte "kun-én-gang"-princip på virksomheder på tværs af grænser. Dette princip betyder, at virksomheder kun skal indlevere papirer til offentlige myndigheder i ét EU-land, selv om de driver virksomhed i andre EU-medlemsstater.
• hjælpe EU-medlemsstater med at udvikle e-sundhedstjenester på tværs af grænser, såsom e-recepter og patientdata.
• sætte skub i overgangen til elektroniske offentlige indkøb, e-signaturer og gennemførelsen af "kun-én-gang"-princippet i forbindelse med offentlige indkøb.

Baggrund

Den stribe af initiativer, der præsenteres i dag, er den første pakke vedrørende erhvervslivet, der fremlægges som led i strategien for et digitalt indre marked. Den blev varslet af Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, i Paris i oktober 2015 (tale).

Den følger en første række af forslag, som blev vedtaget i december 2015 vedrørende ophavsret (pressemeddelelse) og digitale aftaler (pressemeddelelse) samt et udkast til en afgørelse om frekvenskoordinering fra februar 2016 (pressemeddelelse). Strategien for et digitalt indre marked omfatter 16 initiativer, som skal fremlægges inden årets udgang.

Kommissionen gør en fortsat og ambitiøs indsats for at støtte erhvervslivet med initiativer som strategien for det indre marked, investeringsplan, energiunion, kapitalmarkedsunion og cirkulær økonomi.

Yderligere oplysninger

- Spørgsmål og svar om rækken af foranstaltninger, der skal digitalisere det europæiske erhvervsliv

- Pressemeddelelse: Det europæiske cloudinitiativ skal gøre Europa til verdens førende inden for datadreven økonomi

Meddelelser, som er vedtaget i dag:

- Meddelelse om digitalisering af EU's industri – Fuldt udbytte af et digitalt indre marked

- Meddelelse om et europæisk cloudinitiativ - Opbygning af en konkurrencedygtig data- og vidensøkonomi i Europa

- Meddelelse om EU-handlingsplan for e-forvaltning 2016-2020 – fremskyndelse af forvaltningernes digitale omstilling

- Meddelelse om IKT-standardiseringsprioriteter for det digitale indre marked

Sociale medier

#DigitiseEU#DigitalSingleMarket#OpenScience