Strategisk plan på asylområdet
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Det europeiske økonomiske og sosiale utvalg og Regionskomiteen: Strategisk plan på asylområdet - En integrert tilgang til beskyttelse i EU
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra kommisjonsmeddelelsen, dansk utgave)
Arbejdet med oprettelsen af et fælles europæisk asylsystem begyndte straks efter Amsterdamtraktatens ikrafttrædelse i maj 1999 på grundlag af de retningslinjer, Det Europæiske Råd i Tammerfors havde afstukket. I asylsystemets første fase (1999-2005) var målet at harmonisere medlemsstaternes retsforskrifter på grundlag af fælles minimumsstandarder.
Ifølge Haagprogrammet er målene for anden fase af asylsystemet indførelsen af en fælles asylprocedure og en ensartet status for dem, der får asyl eller subsidiær beskyttelse, og styrkelsen af det praktiske samarbejde mellem de nationale forvaltninger på asylområdet og den eksterne dimension af asyl.
Kommissionen fandt, at det var nødvendigt med tilbundsgående overvejelser og drøftelser med alle relevante aktører vedrørende asylsystemets fremtidige struktur, inden den fremsatte forslag til et nyt initiativ. Den fremlagde derfor i juni 2007 en grønbog med henblik på at indkredse mulige løsningsmodeller for udformningen af anden fase af asylsystemet. I forbindelse med den offentlige høring indkom der 89 bidrag fra en lang række berørte aktører. De spørgsmål, der blev stillet, og de forslag, der blev fremsat under høringen, har dannet grundlag for udarbejdelsen af denne strategiske plan på asylområdet. I planen, der bygger på de eksisterende og fremtidige retlige rammer, fastsættes en køreplan for de kommende år, og de foranstaltninger, Kommissionen har til hensigt at fremsætte forslag om for at færdiggøre anden fase af asylsystemet, er anført.
Lissabontraktatens (traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, herefter "TEUF") ikrafttrædelse vil ændre de retlige rammer for asylpolitikken. Den strategiske plan vil derfor blive gennemført inden for to forskellige retlige rammer, nemlig bestemmelserne i den eksisterende traktat og bestemmelserne i TEUF. I begge spiller Genèvekonventionen en grundlæggende rolle.
Den mulige ændring af retsgrundlaget vil have indvirkning på tidsplanen for fremlæggelsen af de forslag, der er skitseret i denne plan for asylpolitikken. Det vil betyde, at fristen for afslutningen af anden fase af asylsystemet måske skal rykkes længere ud i fremtiden, eventuelt til 2012. Bilag I indeholder en køreplan for initiativerne.
Arbejdet med oprettelsen af et fælles europæisk asylsystem begyndte straks efter Amsterdamtraktatens ikrafttrædelse i maj 1999 på grundlag af de retningslinjer, Det Europæiske Råd i Tammerfors havde afstukket. I asylsystemets første fase (1999-2005) var målet at harmonisere medlemsstaternes retsforskrifter på grundlag af fælles minimumsstandarder.
Ifølge Haagprogrammet er målene for anden fase af asylsystemet indførelsen af en fælles asylprocedure og en ensartet status for dem, der får asyl eller subsidiær beskyttelse, og styrkelsen af det praktiske samarbejde mellem de nationale forvaltninger på asylområdet og den eksterne dimension af asyl.
Kommissionen fandt, at det var nødvendigt med tilbundsgående overvejelser og drøftelser med alle relevante aktører vedrørende asylsystemets fremtidige struktur, inden den fremsatte forslag til et nyt initiativ. Den fremlagde derfor i juni 2007 en grønbog med henblik på at indkredse mulige løsningsmodeller for udformningen af anden fase af asylsystemet. I forbindelse med den offentlige høring indkom der 89 bidrag fra en lang række berørte aktører. De spørgsmål, der blev stillet, og de forslag, der blev fremsat under høringen, har dannet grundlag for udarbejdelsen af denne strategiske plan på asylområdet. I planen, der bygger på de eksisterende og fremtidige retlige rammer, fastsættes en køreplan for de kommende år, og de foranstaltninger, Kommissionen har til hensigt at fremsætte forslag om for at færdiggøre anden fase af asylsystemet, er anført.
Lissabontraktatens (traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, herefter "TEUF") ikrafttrædelse vil ændre de retlige rammer for asylpolitikken. Den strategiske plan vil derfor blive gennemført inden for to forskellige retlige rammer, nemlig bestemmelserne i den eksisterende traktat og bestemmelserne i TEUF. I begge spiller Genèvekonventionen en grundlæggende rolle.
Den mulige ændring af retsgrundlaget vil have indvirkning på tidsplanen for fremlæggelsen af de forslag, der er skitseret i denne plan for asylpolitikken. Det vil betyde, at fristen for afslutningen af anden fase af asylsystemet måske skal rykkes længere ud i fremtiden, eventuelt til 2012. Bilag I indeholder en køreplan for initiativerne.