Jyrki Katainen, Kommissionens næstformand med ansvar for vækst, beskæftigelse, investeringer og konkurrenceevne, udtaler: "Kommissionen har fundet meget konkrete og effektive eksempler på bedste praksis, som er retningsgivende for medlemsstaternes bestræbelser på at øge innovation, produktivitet og konkurrenceevne hos vores detailsektor. Dette vil gøre det muligt for europæiske detailhandlende at styrke deres globale tilstedeværelse og hjælpe mange SMV'er i detailsektoren — ofte familievirksomheder — i deres bestræbelser på at tage de teknologiske forandringer til sig. Alt dette vil medvirke til at skabe arbejdspladser og fremme økonomisk vækst."

Elżbieta Bieńkowska, EU-kommissær med ansvar for det indre marked, industri, iværksætteri og SMV'er, udtaler: "Fremtiden for den europæiske detailsektor — og vores økonomi som helhed — afhænger af dens evne til at udvikle nyskabende forretningsmodeller og udnytte nye muligheder, såsom e-handel. Dette forudsætter et gunstigt erhvervsklima. Det er derfor, at vi tilbyder rådgivning til medlemsstaterne om, hvordan man bedst anvender EU's regler og lader sig inspirere af velfungerende reformer i andre EU-lande."

Hvad er de vigtigste områder, hvor medlemsstaterne kan gøre yderligere fremskridt?

• Lettere etablering af detailvirksomheder: At en ny butik hurtigt kan etableres, er af afgørende betydning for, at detailhandlere kan få adgang til markedet og dermed fremme produktivitet og innovation. Ved at forbedre overholdelsen af servicedirektivet kan medlemsstaterne lette etablering uden risiko for offentlige interesser, som f.eks. fysisk planlægning, beskyttelse af miljøet og forbrugerne. De nationale, regionale og lokale myndigheder opfordres til at reducere urimelige eller uforholdsmæssige byrder ved at gøre procedurerne vedrørende detailvirksomhed enklere, hurtigere og mere gennemsigtige.

• Færre begrænsninger for den daglige drift af butikker: Begrænsningerne kan udgøre en betydelig byrde for virksomhederne og påvirke deres produktivitet, hvilket er grunden til, at Kommissionen har identificeret bedste praksis for salgsfremmende foranstaltninger, rabatter, særlige salgskanaler, butikkers åbningstider, skatter og afgifter, der specifikt vedrører detailsektoren, indkøb af produkter i andre medlemsstater og kontraktpraksis inden for moderne detailhandel. Målet er at sikre lige vilkår i detailsektoren samt retfærdige og effektive forsyningskæder uden at begrænse princippet om ret til at forfølge legitime politiske målsætninger for den offentlige politik.

• Nye tilgange til fremme af bycentres vitalitet: Kommissionen har i dag også offentliggjort en vejledning til fremme af fornyelse og modernisering i sektoren for mindre detailhandlende. Vejledningen giver de offentlige myndigheder praktiske forslag til, hvordan man kan hjælpe små detailhandlende til at tage de teknologiske ændringer til sig og adressere fremtidens udfordringer. De enkelte løsninger illustreres med konkrete eksempler fra den virkelige verden, der er indsamlet fra bedste praksis i hele EU, og som kan overføres til den lokale situation. Vejledningen beskriver succeshistorier, som medlemsstaterne kan bruge som inspiration, f.eks. til, hvordan man opbygger detailfællesskaber med henblik på at få forbrugerne ind til bykernerne.

Desuden giver Retail Restrictiveness Indicator (RRI) et nyttigt overblik over status for detailhandelen i medlemsstaterne. Den bidrager til at identificere bedste praksis samt områder, hvor der evt. er behov for reformer. RRI er også et dynamisk overvågningsredskab til at måle medlemsstaternes indsats for at nedbringe begrænsninger i detailsektoren og virkningen af sådanne reformer på markedssituationen, herunder produktivitet, priser og innovation, samt afsmittende virkninger på andre sektorer.

Ud over den nye vejledning til medlemsstaternes reformer og prioriteringer for håndhævelsespolitikken i detailsektoren vil Kommissionen fortsætte med at overvåge udviklingen af de relevante reguleringsmæssige rammer og de økonomiske tendenser.

Baggrund
Detailsektoren er den næststørste servicesektor i EU efter finansielle tjenesteydelser, og den skaber 4,5 % af værditilvæksten i EU's økonomi og tegner sig for 8,6 % af alle arbejdspladser i EU. Husstandene i EU bruger op til en tredjedel af deres budgetter i detailbutikker. Detailhandel er også en væsentlig drivkraft for innovation og produktivitet. Gennem sin interaktion med andre økonomiske sektorer kan en bedre fungerende detailsektor udløse positive afsmittende virkninger for hele økonomien. Færre begrænsninger i detailleddet medfører højere produktivitet i fremstillingsindustrien. En mere effektiv detailsektor kan tilbyde forbrugerne lavere priser, hvilket skaber større efterspørgsel og styrer producenterne i retning af mere innovative varer.

I strategien for det indre marked fra 2015 forpligtede Kommissionen sig til at afhjælpe uforholdsmæssigt store begrænsninger for etablering af butikker og den daglige butiksdrift. Dagens meddelelse om detailhandel er det sidste, der manglede at blive fremlagt med hensyn til strategien for det indre marked. Den supplerer andre initiativer som f.eks. forslag om at gøre det lettere for virksomheder at sælge produkter i hele EU, et opstarts- og udviklingsinitiativ, foranstaltninger, der skal give en saltvandsindsprøjtning til servicesektoren, foranstaltninger med henblik på effektive og professionelle udbud og beskyttelse af Europas førerposition inden for knowhow og innovation, tiltag for at styrke regeloverholdelsen i EU's indre marked og dets funktion i praksis og handel med sikre produkter i hele Europa. Den skal også ses i sammenhæng med Kommissionens indsats for at skabe et digitalt indre marked i EU, navnlig med initiativer om geoblokering, udbringning af pakker på tværs af grænserne, modernisering af moms og regler for digitale aftaler.

Yderligere oplysninger

• Meddelelse om en europæisk detailsektor, der passer til det 21. århundrede

• Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene

• Vejledning til mindre detailhandlende

• Ofte stillede spørgsmål (FAQ)