Betalingstjenestedirektivet: utfyllende bestemmelser om samarbeid og utveksling av informasjon mellom myndigheter

Tittel

Delegert kommisjonsforordning (EU) 2017/2055 av 23. juni 2017 om utfyllende bestemmelser til europaparlaments- og rådsdirektiv (EU) 2015/2366 hva hjelder tekniske reguleringsstandarder for samarbeid og utveksling av opplysninger mellom kompetende myndigheter i forbindelse med betalingsinstitutters utøving av etableringsretten og retten til tjenesteyting

Commission Delegated Regulation (EU) 2017/2055 of 23 June 2017 supplementing Directive (EU) 2015/2366 of the European Parliament and of the Council with regard to regulatory technical standards for the cooperation and exchange of information between competent authorities relating to the exercise of the right of establishment and the freedom to provide services of payment institutions

Siste nytt

Kommisjonsforordning publisert i EU-tidende 11.11.2017

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra kommisjonsforordningen, dansk utgave)

(1) Med henblik på at styrke samarbejde mellem kompetente myndigheder og sikre en konsekvent og effektiv anmeldelsesprocedure for betalingsinstitutter, der har til hensigt at udøve etableringsretten og den frie udveksling af tjenesteydelser på tværs af grænserne, er det nødvendigt at fastsætte rammerne for samarbejde og for udvekslingen af oplysninger mellem de kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslandet ved at fastsætte metoden, midlerne og de nærmere bestemmelser for samarbejdet og navnlig omfanget og behandlingen af de oplysninger, der skal indgives, herunder en fælles terminologi og standardanmeldelsesskemaer.

(2) For at kunne anvende en fælles terminologi og standardanmeldelsesskemaer er det nødvendigt at definere nogle tekniske udtryk for at sondre tydeligt mellem anmodninger for filialer, anmodninger for tjenesteydelser og anmodninger for agenter hvad angår betalingsinstitutter, der ønsker at drive virksomhed i en anden medlemsstat.

(3) Standardprocedurer for sproget og kommunikationsmidlerne i forbindelse med pasanmodninger mellem de kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslandet letter udøvelsen af etableringsretten og den frie udveksling af tjenesteydelser og gør de kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslandet i stand til at varetage deres respektive opgaver og ansvarsområder mere effektivt.

(4) Det bør være et krav, at kompetente myndigheder i hjemlandet vurderer nøjagtigheden og fuldstændigheden af oplysningerne fra betalingsinstitutter, der har til hensigt at drive virksomhed i en anden medlemsstat, med henblik på at sikre pasanmeldelsernes kvalitet. Med henblik herpå bør de kompetente myndigheder i hjemlandet oplyse kreditinstitutterne om, i hvilke henseender pasanmodninger vurderes at være ufuldstændige eller ukorrekte, for at gøre det lettere at identificere, meddele og indgive de manglende eller ukorrekte elementer. Ved vurderingen af fuldstændighed og nøjagtighed bør der endvidere sikres en effektiv anmeldelsesprocedure ved klart at fastsætte, at de perioder på en måned og på to måneder, som der henvises til i henholdsvis artikel 28, stk. 2, første afsnit, og artikel 28, stk. 3, første afsnit, i direktiv (EU) 2015/2366, begynder på dagen for modtagelse af en pasanmodning, der indeholder oplysninger, der vurderes at være fuldstændige og korrekte af de kompetente myndigheder i værtslandet.

(5) Når der er indledt en procedure til løsning af tvister mellem kompetente myndigheder i forskellige medlemsstater i overensstemmelse med artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010, bør de kompetente myndigheder i hjemlandet meddele betalingsinstituttet, at afgørelsen vedrørende pasanmodningen er udsat, indtil der er fundet en løsning i henhold til bestemmelsen.

(6) For at sikre en effektiv og gnidningsløs anmeldelsesprocedure, der gør det muligt for de kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslandet at varetage deres respektive vurderinger i overensstemmelse med direktiv (EU) 2015/2366, bør de oplysninger, der skal deles mellem kompetente myndigheder i forbindelse med en pasanmodning, være klart defineret for pasanmodninger for filialer, pasanmodninger for agenter og pasanmodninger for tjenesteydelser. Der bør også fastsættes standardskemaer for videregivelse af sådanne oplysninger. Når der findes en LEI-kode (Legal Entity Identifier), bør skemaerne også indeholde denne for juridiske enheder.

(7) For at gøre det lettere at identificere betalingsinstitutter, der driver virksomhed på tværs af grænserne i forskellige medlemsstater, er det hensigtsmæssigt at fastsætte formatet for det relevante entydige identifikationsnummer, der anvendes i hver medlemsstat til at identificere betalingsinstitutter, deres filialer eller agenter, der anvendes af betalingsinstitutter til at udbyde betalingstjenester i værtslandet.
(8) Når et betalingsinstitut, der driver virksomhed i en anden medlemsstat, ændrer de oplysninger, der er meddelt i den oprindelige anmodning, bør de kompetente myndigheder i hjemlandet kun videregive de oplysninger, der er berørt af ændringen, jf. artikel 28, stk. 4, i direktiv (EU) 2015/2366, til de kompetente myndigheder i værtslandet.

(9) I henhold til artikel 6, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF må e-pengeinstitutter, ud over at udstede elektroniske penge, udbyde betalingstjenester. I overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 3, stk. 1, finder procedurerne for betalingsinstitutters pasanmodninger tilsvarende anvendelse på e-pengeinstitutter. Det fastsættes også i artikel 3, stk. 4, i direktiv 2009/110/EF, at bestemmelserne for betalingsinstitutters pasanmodninger finder tilsvarende anvendelse på e-pengeinstitutter, der distribuerer elektroniske penge i en anden medlemsstat via fysiske eller juridiske personer, der handler på deres vegne. I artikel 3, stk. 5, i direktiv 2009/110/EF fastsættes det, at e-pengeinstitutter ikke udsteder elektroniske penge via agenter, men at de gerne må udbyde betalingstjenester via agenter, såfremt betingelserne i artikel 19 i direktiv (EU) 2015/2366 er opfyldt. Anmeldelser mellem kompetente myndigheder bør derfor lettes for så vidt angår oplysningerne vedrørende pasanmodning fra et e-pengeinstitut, der har til hensigt at udøve etableringsretten eller den frie udveksling af tjenesteydelser, herunder ved at anvende en agent til at udbyde betalingstjenester eller ved at distribuere og indløse elektroniske penge via distributører, der handler på deres vegne i en anden medlemsstat, i overensstemmelse med de gældende rammer for de aktiviteter, som e-pengeinstitutter har tilladelse til at udføre.

(10) Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har forelagt Kommissionen.

(11) EBA har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i forordning (EU) nr. 1093/2010, om en udtalelse —

Nøkkelinformasjon
eu-flagg

EU

Kommisjonens framlegg
Dato
26.06.2017
EU-vedtak (CELEX-nr): viser også om rettsakten er i kraft
Dato
23.06.2017
Anvendelsesdato i EU
01.12.2017
norge-flagg

Norge

Ansvarlig departement
Finansdepartementet