Bruk av Schengen-informasjonssystemet til retur av personer med ulovlig opphold

Tittel

Forslag til europaparlaments- og rådsforordning om bruk av Schengen-informasjonssystemet til retur av tredjelandsborgere med ulovlig opphold

Proposal for Regulation of the European Parliament and of the Council on the use of the Schengen Information System for the return of illegally staying third-country nationals

Siste nytt

Dansk departementsnotat offentliggjort 7.7.2017

Avtalegrunnlag:
Schengen-avtalen

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 21.12.2016, dansk utgave)

Sikkerhedsunionen Kommissionen foreslår at styrke Schengeninformationssystemet for bedre at kunne bekæmpe terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet

Kommissionen fremsætter i dag et forslag om at gøre Schengeninformationssystemets (SIS) mere effektivt, som annonceret i meddelelsen om vejen frem mod en effektiv og bæredygtig EU-sikkerhedsunion og som gentaget i kommissionsformand Jean-Claude Junckers tale om Unionens tilstand. SIS, der blev benyttet 2,9 mia. gange i 2015, er det mest udbredte system til informationsudveksling inden for grænseforvaltning og sikkerhed i Europa. De foreslåede forbedringer vil yderligere øge systemets evne til at bekæmpe terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet, forbedre grænseforvaltningen og migrationsstyringen samt sikre en effektiv informationsudveksling mellem medlemsstaterne for at øge de europæiske borgeres sikkerhed.

Kommissær med ansvar for migration, indre anliggender og medborgerskab, Dimitris Avramopoulos, udtaler: "Med dagens forslag udvider vi anvendelsesområdet for Schengeninformationssystemet for at lukke informationshuller og forbedre udvekslingen af oplysninger om terrorisme, grænseoverskridende kriminalitet og irregulær migration og dermed bidrage til en strengere kontrol med vores ydre grænser og en effektiv og bæredygtig EU-sikkerhedsunion. I fremtiden bør vigtig information om eventuelle terrormistænkte eller irregulære migranter, der passerer vores ydre grænser, aldrig gå tabt."

Kommissær for sikkerhedsunionen Julian King udtaler: Schengeninformationssystemet er centralt for Europas indre sikkerhed. Dagens foranstaltninger vil føre til vigtige tekniske og praktiske forbedringer, så det bliver lettere at detektere og identificere dem, der vil os det ondt. De vil også forbedre samarbejdet og informationsudvekslingen mellem medlemsstaterne og med de relevante EU-agenturer. Der er dog stadig meget at gøre: SIS fungerer kun så godt som de data, der indføres i det. Vi kommer med yderligere forbedringer i 2017."

Som Kommissionen konkluderer i sin evalueringsrapport om SIS, der også fremlægges i dag, har systemet en klar merværdi på EU-plan og har været en stor succes både teknisk og i praksis. Evalueringen peger også på områder, hvor der kan foretages tekniske og praktiske forbedringer for at øge systemets effektivitet yderligere, idet systemet kun kan fungere så effektivt som de data, der indføres i det.

Navnlig vil de ændringer, som Kommissionen foreslår i dag:

• forbedre systemets sikkerhed og tilgængelighed ved at indføre ensartede krav til medarbejdere på stedet om, hvordan SIS-data behandles på en sikker måde, og hvordan slutbrugerne sikres forretningskontinuitet

• styrke databeskyttelsen ved at indføre yderligere sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at indsamling og behandling af og adgang til data begrænses til det strengt nødvendige i fuld overensstemmelse med EU-lovgivningen og de grundlæggende rettigheder, herunder adgangen til effektive retsmidler

• forbedre informationsudvekslingen og samarbejdet mellem medlemsstaterne, navnlig gennem oprettelsen af en ny indberetningskategori for "ukendte eftersøgte personer" og uindskrænkede adgangsrettigheder for Europol

• bidrage til at bekæmpe terrorisme ved at indføre en forpligtelse til at oprette en SIS-indberetning i forbindelse med terrorhandlinger og en ny form for kontrol (inquiry check), der skal hjælpe myndighederne med at indsamle væsentlige oplysninger

• beskytte børn bedre ved at give myndighederne mulighed for at foretage forebyggende indberetninger om børn, der er i høj risiko for at blive bortført, ud over indberetningerne om forsvundne børn

• bidrage til en effektiv håndhævelse af indrejseforbud for tredjelandsstatsborgere ved de ydre grænser ved at gøre det obligatorisk at registrere dem i SIS

• forbedre håndhævelsen af afgørelser om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold ved at oprette en ny indberetningskategori for afgørelser om tilbagesendelse

• gøre mere effektiv brug af data såsom ansigtsbilleder og håndfladeaftryk til at identificere personer, der rejser ind i Schengenområdet

• øge støtten til forebyggelse og efterforskning af tyveri og forfalskning ved hjælp af indberetninger, der skal foretages af en lang række stjålne eller forfalskede varer og dokumenter.

Baggrund
Schengeninformationssystemet (SIS) er et stort, centraliseret informationssystem, der understøtter kontrollen ved de ydre Schengengrænser og forbedrer retshåndhævelses- og retssamarbejdet i 29 lande i Europa. Det indeholder på nuværende tidspunkt ca. 70 mio. registreringer og blev benyttet 2,9 mia. gange i 2015, hvilket er 1 mia. flere gange end i 2014. SIS giver bl.a. oplysninger om personer, som ikke har ret til at rejse ind i eller opholde sig i Schengenområdet, eftersøgte personer i forbindelse med kriminelle aktiviteter og forsvundne personer, samt oplysninger om visse forsvundne eller stjålne genstande (f.eks. biler, skydevåben, både og identitetspapirer) og data, der er nødvendige for at lokalisere en person og bekræfte deres identitet.

Med henblik på at fremsætte forslag til en revision af retsgrundlaget for SIS vil Kommissionen, som annonceret i meddelelsen af 20. april om vejen frem mod en effektiv og bæredygtig EU-sikkerhedsunion og i meddelelsen af 6. april om stærkere og mere intelligente IT-systemer til grænsekontrol og sikkerhed, undersøge eventuelle yderligere funktioner til forbedring af systemet, der kan forbedre de eksisterende informationssystemer og dermed øge sikkerheden og styrke grænserne.

Kommissionen har til dette formål foretaget en omfattende evaluering af SIS i 2016. Evalueringen viser, at SIS fungerer effektivt, og bekræfter, at systemet overordnet set har vist sig at være en fremragende succes både teknisk og i praksis. Intet andet system til retshåndhævelsessamarbejde skaber så mange positive resultater eller kan håndtere en så stor informationsstrøm i realtid med det resultat, at antallet af søgeresultater er steget fra år til år i alle indberetningskategorier. For at bygge videre på denne succes peger evalueringsrapporten også på nogle områder, hvor der kan gennemføres praktiske og tekniske forbedringer. Dagens forslag gennemfører henstillingerne i evalueringsrapporten.

Yderligere oplysninger

Ofte stillede spørgsmål: Schengeninformationssystemet (SIS)

Faktablad: Schengeninformationssystemet (SIS)

Forslag om forbedring af Schengeninformationssystemets (SIS) effektivitet i praksis:

i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager

i forbindelse med grænsekontrol

ved tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold

Evalueringsrapport om anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II)

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager evalueringsrapporten

Meddelelse om stærkere og mere intelligente IT-systemer til grænsekontrol og sikkerhed

Meddelelse om gennemførelse af den europæiske dagsorden om sikkerhed for at bekæmpe terrorisme og bane vejen for en effektiv og ægte sikkerhedsunion

Pressemeddelelse: Unionens tilstand 2016: Kommissionen tilstræber stærkere ydre grænser

Ofte stillede spørgsmål: Unionens tilstand 2016: Sådan banes vejen for en effektiv og ægte sikkerhedsunion – spørgsmål & svar

Pressemeddelelse: Stærkere og mere intelligente grænser i EU: Kommissionen fremsætter forslag til oprettelse af et ind- og udrejsesystem

Ofte stillede spørgsmål: Pakke om intelligente grænser

Faktablad: Mere solide og intelligente grænser i Den Europæiske Union. Et ind- og udrejsesystem

Pressemeddelelse: Kommissionen indleder drøftelser om den fremtidige ramme for mere robuste og intelligente IT-systemer med henblik på grænseforvaltning og den indre sikkerhed

Nøkkelinformasjon
norge-flagg

Norge

Ansvarlig departement
Justis- og beredskapsdepartementet