Ansvarlig departement: Helse- og omsorgsdepartementet
Saksområde: Miljø: vann (EØS-avtalens vedlegg 20.2)
Behandlende organ: Ferdigbehandlet
Sakstype: Direktiv
BAKGRUNN (Fra Kommisjonens faktaark, dansk utgave)
Sammendrag
Formålet med dette direktiv er at beskytte menneskers sundhed ved at fastsætte krav til sundhed og renhed, som drikkevand i Fællesskabet skal overholde.
Direktivet finder anvendelse på alt drikkevand med undtagelse af naturligt mineralvand () og vand, der betragtes som lægemidler.
Medlemsstaterne overvåger, at drikkevandet:
• er frit for mikroorganismer, parasitter og stoffer i mængder eller koncentrationer, der udgør en potentiel fare for sundheden,
• opfylder de minimumskrav (mikrobiologiske parametre, kemiske parametre og parametrene for radioaktivitet), der er fastsat i direktivet.
De træffer også enhver anden foranstaltning, der er nødvendig for at sikre, at drikkevandet er sundt og rent.
Medlemsstaterne fastsætter parameterværdier, der ikke må være mindre strenge end værdierne i direktivet. For parametre, der ikke er opført i direktivet, skal medlemsstaterne fastsætte grænseværdier, hvis dette er nødvendigt for at beskytte sundheden.
Direktivet pålægger medlemsstaterne pligt til regelmæssigt at kontrollere drikkevandskvaliteten under overholdelse af de analysemetoder, der er fastsat i direktivet, eller andre lige så gode metoder. Til dette formål udpeger de prøveudtagningssteder og opstiller kontrolprogrammer.
Såfremt parameterværdierne ikke overholdes, påser de pågældende medlemsstater, at der hurtigst muligt træffes de fornødne udbedrende foranstaltninger til genoprettelse af drikkevandets kvalitet.
Uanset om parameterværdierne er overholdt, sørger medlemsstaterne for, at enhver drikkevandsforsyning, der indebærer en potentiel fare for sundheden, forbydes, eller at brugen af vandet begrænses, eller at der træffes sådanne andre foranstaltninger, som er nødvendige af hensyn til sundhedsbeskyttelsen. Forbrugerne underrettes om sådanne foranstaltninger.
Direktivet giver medlemsstaterne mulighed for at dispensere fra parameterværdierne inden for en maksimal værdi, forudsat at:
• dispensationen ikke indebærer nogen fare for sundheden,
• drikkevandsforsyningen i det pågældende område ikke kan opretholdes på nogen anden rimelig måde,
• dispensationens varighed endvidere begrænses så meget som muligt og ikke overskrider tre år (der er dog mulighed for at forlænge dispensationen i to yderligere perioder på hver tre år).
Meddelelsen af dispensationen skal ledsages af en detaljeret begrundelse, medmindre den pågældende medlemsstat finder, at overskridelsen af grænseværdien er ubetydelig og hurtigt kan udbedres. Der kan ikke gives dispensation for drikkevand, der udbydes til salg i flasker eller anden emballage.
En medlemsstat, der giver dispensation, skal underrette:
• den berørte befolkningsgruppe,
• Kommissionen, inden for en frist på to måneder, såfremt dispensationen vedrører en vandforsyning på mere end 1 000 m3 pr. dag i gennemsnit eller en befolkning på mere end 5 000 personer.
De materialer, der anvendes i de nye anlæg ved fremstilling eller distribution af drikkevand, må ikke være til stede i drikkevandet i større koncentrationer end strengt nødvendigt.
Mindst hvert femte år tager Kommissionen de parametre, der er fastlagt i direktivet, op til fornyet behandling på baggrund af den tekniske og videnskabelige udvikling. Den bistås ved dette arbejde af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne.
Medlemsstaterne offentliggør hvert tredje år en rapport om drikkevandets kvalitet med henblik på at informere forbrugerne. På grundlag af disse rapporter udarbejder Kommissionen hvert tredje år en sammenfattende rapport om kvaliteten af drikkevandet i Fællesskabet.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at kvaliteten af drikkevand bringes i overensstemmelse med dette direktiv senest fem år efter dets ikrafttræden. Denne frist kan dog i ekstraordinære tilfælde forlænges for en periode på højst tre år.
Direktiv 80/778/EØF ophæves og erstattes med direktiv 98/83/EF med virkning fra den 25. december 2003.
