EUs fingeravtrykksdatabase (Eurodac III)

Tittel

Forslag til europaparlaments- og rådsforordning om opprettelse av 'Eurodac' for sammenligning av fingeravtrykk med henblikk på effektiv anvendelse av forordning (EU) nr. 604/2013 om fastsettelse av kriterier og ordninger for å avgjøre hvilken medlemsstat som er ansvarlig for behandlingen av en søknad om internasjonal beskyttelse inngitt i en medlemsstat av en tredjelandsborger eller en statsløs, og om medlemsstatenes rettshåndhevende myndigheters og Europols adgang til å anmode om sammenligning med Eurodac-opplysninger med henblikk på rettshåndhevelse

Proposal for a Regulation of the European Parliament and of the Council on the establishment of 'Eurodac' for the comparison of fingerprints for the effective application of [Regulation (EU) No 604/2013 establishing the criteria and mechanisms for determining the Member State responsible for examining an application for international protection lodged in one of the Member States by a third-country national or a stateless person] , for identifying an illegally staying third-country national or stateless person and on requests for the comparison with Eurodac data by Member States' law enforcement authorities and Europol for law enforcement purposes (recast)

Siste nytt

Forslag til europaparlaments- og rådsforordning lagt fram av Kommisjonen 4.5.2016

Avtalegrunnlag:
Bilateral avtale Norge-EU

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra kommisjonsforslaget, dansk utgave)

Forslagets begrundelse og formål

Eurodac blev oprettet ved forordning (EF) nr. 2725/2000 om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublinkonventionen. Rådet og Europa-Parlamentet vedtog et første forslag om omarbejdning med henblik på ændring af Eurodacforordningen i juni 2013, som forbedrede den måde, hvorpå Eurodac fungerede, og fastlagde betingelser for retshåndhævende myndigheders adgang til basen på strenge betingelser med henblik på forebyggelse, opdagelse og efterforskning af alvorlige lovovertrædelser og terrorhandlinger.

Siden Eurodacs oprettelse har systemet tjent sit formål, idet det har leveret bevis i form af fingeraftryk som en hjælp til at fastlægge, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for at behandle en asylansøgning, der er indgivet i EU. Dets primære formål har altid været at tjene gennemførelsen af forordning (EU) nr. 604/2013 ("Dublinforordningen"), og til sammen udgør disse to retsakter, hvad der i daglig tale kaldes "Dublinsystemet".

Da migrations- og flygtningekrisen eskalerede i 2015, blev nogle medlemsstater overvældede af opgaven med at skulle optage fingeraftryk af alle de personer, der ankom irregulært ved EU's ydre grænser, og som rejste gennem EU til deres foretrukne destination. Nogle medlemsstater kunne derfor ikke opfylde deres forpligtelse til at optage fingeraftryk i henhold til den gældende Eurodacforordning. Det fremgår af Kommissionens meddelelse af 13. maj 2015 om "En europæisk dagsorden for migration", at "Medlemsstaterne bør også fuldt ud gennemføre reglerne om at tage migranters fingeraftryk ved grænserne". Det fik Kommissionen til at yde vejledning med henblik på at fremme en systematisk optagelse af fingeraftryk under fuld overholdelse af grundlæggende rettigheder og understøttet af praktisk samarbejde og udveksling af bedste praksis i maj 2015. Derudover overvejede Kommissionen også at anvende andre biometriske identifikatorer i forbindelse med Eurodac, bl.a. ansigtsgenkendelse og indsamling af digitale fotos, for at løse nogle af de problemer, visse medlemsstater havde med at optage fingeraftryk til Eurodac.

I samme periode begyndte de medlemsstater, som ikke har ydre grænser, at se et stigende behov for at kunne lagre og sammenligne oplysninger om irregulære migranter, som opholdt sig ulovligt på deres område, især hvis disse ikke søgte asyl. Der er derfor tusindvis af migranter, som ikke er registrerede i Europa, heriblandt tusinde af uledsagede mindreårige, hvilket fremmer en situation med uautoriserede sekundære og efterfølgende bevægelser og personer med ulovligt ophold i EU. Det blev klart, at der måtte gøres noget drastisk for at tackle den irregulære migration, der opstod dels inden for EU, dels til EU.

Kommissionens forslag om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger om tredjelandsstatsborgere, der passerer EU's ydre grænser, og som har erhvervet et visum til et kortvarigt ophold med henblik på indrejse i EU, vil give medlemsstaterne mulighed for at opdage tredjelandsstatsborgere, som har opholdt sig ulovligt, selv om de indrejste lovligt i EU. Der findes dog ikke et tilsvarende system til at identificere tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, som rejste ulovligt ind i EU ved de ydre grænser, og det aktuelle Eurodacsystem – som er den ideelle base, hvor disse oplysninger kunne registreres – kan kun vise, om der er indgivet en asylansøgning i mere end en medlemsstat i EU.

Den 6. april 2016 anførte Kommissionen i sin meddelelse "om en reform af det fælles europæiske asylsystem og om fremme af lovlige migrationsveje til Europa", at den mente, at det havde høj prioritet at ændre Dublinforordningen og at oprette et holdbart og fair system til at fastslå, hvilken medlemsstat der skulle være ansvarlig for asylansøgere, idet man skulle sikre en høj grad af solidaritet og en rimelig fordeling af ansvaret mellem medlemsstaterne ved at foreslå en korrigerende fordelingsmekanisme. I den forbindelse mente Kommissionen, at Eurodac bør styrkes for at afspejle ændringerne af Dublinmekanismen og for at sikre, at det fortsat kan levere det bevis i form af fingeraftryk, der er en forudsætning for dets virke. Det blev også overvejet, om Eurodac kunne bidrage til bekæmpelsen af irregulær migration ved at lagre fingeraftryksoplysninger for alle kategorier og gøre det muligt at foretage sammenligninger med alle lagrede oplysninger til dette formål.

Dette forslag ændrer derfor den aktuelle Eurodacforordning (EU) nr. 603/2013 og udvider dens anvendelsesområde med henblik på at identificere tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold og tredjelandsstatsborgere, som er indrejst ulovligt i Den Europæiske Union ved de ydre grænser, idet disse oplysninger kan hjælpe medlemsstaterne, når der skal udstedes nye papirer til en tredjelandsstatsborger med henblik på tilbagesendelse.

Det ville gøre EU's tilbagesendelsespolitik mere effektiv, hvis man kunne fremme identifikationen af tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer med ulovligt ophold ved hjælp af biometri, især i forbindelse med irregulære migranter, som benytter vildledning for at undgå at blive identificeret og forpurre udstedelsen af nye papirer. Hvis der foreligger oplysninger om tredjelandelandsstatsborgere uden identifikation eller lovlig grund til at opholde sig i EU, som får optaget fingeraftryk i en medlemsstat, vil det fremskynde procedurerne for identifikation og udstedelse af nye papirer til tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, som pågribes og får optaget fingeraftryk i en anden medlemsstat; dette vil igen bidrage til at reducere varigheden af de nødvendige tilbagesendelses- og tilbagetagelsesprocedurer, herunder den periode, hvori irregulære migranter kan underkastes administrativ frihedsberøvelse, mens de afventer udsendelse, og til at bekæmpe identitetssvig. Det ville give mulighed for at identificere irregulære migranters transitland og dermed fremme disse landes tilbagetagelse af de pågældende personer. De nationale myndigheder ville, hvis der forelå oplysninger om irregulære migranters bevægelser inden for EU, kunne foretage en mere præcis individuel vurdering af de irregulære migranters situation, f.eks. af risikoen for, at de måske vil forsvinde i løbet af tilbagesendelses- og tilbagetagelsesprocedurerne.

Der ankom et usædvanligt højt antal flygtninge og migrantbørn i Europa i 2015, og det har været meget vanskeligt for medlemsstaterne at få nøjagtige tal over antallet af uledsagede børn og børn, der er blevet adskilt fra deres familie, idet de formelle registreringsprocedure i visse medlemsstater ikke altid giver mulighed for at identificere dem, når de passerer grænser. Den fortsatte migrations- og flygtningekrise har rejst alvorlige spørgsmål blandt medlemmer af Europa-Parlamentet, ikke-statslige organisationer, internationale organisationer og medlemsstater om, hvordan uledsagede børn sikres og beskyttes. Beskyttelse af børn og savnede børn fra et tredjeland er blevet et særligt problem i forbindelse med krisen i EU.

Hidtil har Eurodac været benyttet til at registrere fingeraftryk fra mindreårige på 14 år og derover, hvilket gør det muligt at identificere en uledsaget mindreårig, når der er indgivet en asylansøgning i EU. I betragtning af at der tilsyneladende er en stigning i antallet af børn under denne alder, der smugles til EU og inden for EU, ser der ud til at være et større behov for at registrere biometriske oplysninger i Eurodac fra en lavere alder, således at disse personer lettere kan identificeres, samt at undersøge, om sådanne oplysninger kan bidrage til at etablere familieforbindelser eller forbindelser til en værge i en anden medlemsstat.

Mange medlemsstater indsamler biometriske oplysninger fra en lavere alder end 14 år til brug for udstedelsen af visum, pas, biometriske opholdstilladelser og almindelige immigrationskontrol. Det foreslås derfor også, at optagelsen af fingeraftryk til Eurodac ændres til seks års alderen – den alder, hvor fingeraftryk af børn ifølge forskningen kan genkendes med tilstrækkelig nøjagtighed.

Det er også nødvendigt at lagre oplysninger om tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold og tredjelandsstatsborgere, der pågribes ved ulovlig indrejse i EU ved de ydre grænser, i længere tid, end hvad der er tilladt i dag. En lagringsperiode på 18 måneder er maksimum i henhold til den gældende forordning for personer, der pågribes ved de ydre grænser, og der lagres ingen oplysninger om personer, som konstateres at opholde sig ulovligt i en medlemsstat. Det skyldes, at den aktuelle Eurodacforordning ikke skal lagre oplysninger om irregulære migranter længere, end hvad der er nødvendigt for at fastslå, hvad der er det første indrejseland ifølge Dublinforordningen, hvis der er indgivet en asylansøgning i en anden medlemsstat. Da anvendelsesområdet for Eurodac udvides, er det nødvendigt at lagre disse oplysninger i længere tid, således at sekundære bevægelser kan følges inden for EU, især hvis en irregulær migrant forsøger at gøre alt for at forblive uopdaget. En periode på fem år skønnes at være passende til formålet, og datalagringsperioden bringes derved i overensstemmelse med andre EU-databaser på området retlige og indre anliggender (RIA) samt med den periode, i hvilken en irregulær migrant kan pålægges indrejseforbud i henhold til tilbagesendelsesdirektivet.

Forslaget betyder også, at oplysninger om en irregulær migrants identitet kan udveksles med et tredjeland, alene hvis det er nødvendigt at udveksle oplysningerne med henblik på tilbagesendelse. Oprindelseslandets tilbagetagelse og den fornyede udstedelse af papirer til irregulære tredjelandsstatsborgere indebærer udveksling af oplysninger med myndighederne i det pågældende lande, når der skal fremskaffes et rejsedokument. Dette forslag giver mulighed for udveksling af oplysninger på dette grundlag og i overensstemmelse med reglerne om databeskyttelse. Der indføres et strengt forbud mod at udveksle oplysninger om det forhold, at der er indgivet en asylansøgning i EU, som kunne bringe en afvist asylansøgers sikkerhed i fare og føre til en krænkelse af vedkommendes grundlæggende rettigheder.

Det foreslås også, at medlemsstaterne indsamler yderligere biometriske oplysninger – et ansigtsbillede – og andre personoplysninger og lagrer disse i det centrale system for at reducere behovet for yderligere kommunikationsinfrastruktur mellem medlemsstaterne til at udveksle oplysninger om irregulære migranter, som ikke har ansøgt om asyl. Indsamlingen af ansigtsbilleder vil være en forløber for indførelsen af software til ansigtsgenkendelse i fremtiden og bringe Eurodac i overensstemmelse med andre systemer såsom ind- og udrejsesystemet. eu-LISA bør først foretage en undersøgelse af software til ansigtsgenkendelse, hvor nøjagtigheden og pålideligheden vurderes, inden denne software tilføjes til det centrale system.

I Kommissionens meddelelse om stærkere og mere intelligente informationssystemer for grænser og sikkerhed understreges behovet for at forbedre informationssystemernes interoperabilitet som et mål på lang sigt, hvilket Det Europæiske Råd og Rådet også har konstateret. Det foreslås i meddelelsen at nedsætte en ekspertgruppe om informationssystemer og interoperabilitet, som skal se på de retlige og operationelle aspekter af mulighederne for at sikre interoperabilitet mellem informationssystemerne om grænser og sikkerhed. Det aktuelle forslag er i overensstemmelse med målene i meddelelsen, da det indretter Eurodac på en måde, der muliggør interoperabilitet med andre informationssystemer, hvor dette er nødvendigt og rimeligt. Til dette formål og med støtte fra ekspertgruppen om informationssystemer og interoperabilitet vil Kommissionen vurdere, om det er nødvendigt og rimeligt at skabe interoperabilitet med Schengeninformationssystemet (SIS) og visuminformationssystemet (VIS). I den forbindelse og i overensstemmelse med meddelelsen vil Kommissionen desuden undersøge, om der er behov for at revidere regelsættet for adgang til Eurodac med henblik på retshåndhævelse.

Forslaget tillader fortsat adgang til det centrale system med henblik på retshåndhævelse og vil nu give retshåndhævende myndigheder og Europol adgang til alle oplysninger, der er lagret i systemet, og til på et tidspunkt at foretage søgninger på grundlag af et ansigtsbillede.

Nøkkelinformasjon

EU



eu-flagg
Kommisjonens framlegg
Dato
04.05.2016

Norge



norge-flagg
Ansvarlig departement
Justis- og beredskapsdepartementet