Felles teknologiinitiativ for brenselceller og hydrogen (FCH)

Tittel

Rådsforordning (EF) nr. 521/2008 av 30. mai 2008 om opprettelse av fellesforetaket for brenselceller og hydrogen

Behandlende organ


 
 

Nærmere omtale

Red. anm.: Forordningen er også gyldig for EFTA/EØS-landene i kraft av EØS-komitevedtaket om deltakelse i 7. rammeprogram og alle avledede rettsakter. EFTA/EØS-deltakelse i fellesforetaket krever derfor ikke separat EØS-vedtak.

Bakgrunn (fra Kommisjonens forslag, dansk utgave)

Fælles teknologiinitiativer (FTI) introduceres i det syvende rammeprogram (RP7) (1) som en måde, hvorpå der kan oprettes offentligt-private forskningspartnerskaber på EU-niveau. Fælles teknologiinitiativer er et udtryk for EU's stærke engagement, hvad angår samordningen af forskningsindsatsen med henblik på at styrke det europæiske forskningsrum og nå målene for Europas konkurrenceevne.

De fælles teknologiinitiativer er først og fremmest et resultat af arbejdet i de europæiske teknologiplatforme (ETP). I nogle enkelte tilfælde har ETP opnået et så ambitiøst omfang, at det vil kræve mobilisering af store offentlige og private investeringer samt betydelige forskningsressourcer at gennemføre vigtige elementer i deres strategiske forskningsdagsordener. FTI foreslås som et effektivt middel til at opfylde disse europæiske teknologiplatformes behov.

I særprogrammet ”Samarbejde” (2) udpeges brændselsceller og brint som et af seks områder, hvor et FTI kunne være særlig relevant. De øvrige fem områder er luftfartsteknik og lufttransport, innovative lægemidler, indlejrede databehandlingssystemer, nanoelektronik og global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES).

Fællesforetagendet for brændselsceller og brint, der er et resultat af den europæiske teknologiplatform for brint og brændselsceller, bidrager til gennemførelsen af handlingsplanen for miljøteknologi (ETAP) i henhold til Kommissionens meddelelse KOM(2004) 38, som lader denne teknologiplatform falde ind under de prioriterede foranstaltninger under ETAP.

Brændselsceller er støjsvage og meget effektive energiomdannere, der kan sikre en betydelig samlet reduktion af drivhusgasemissioner og forurening. De giver mulighed for fleksibilitet i energimikset, da de kan anvende brint og andre brændstoftyper, såsom naturgas, ethanol og methanol. Brændselsceller, der anvender brint, er naturligt rene energiomdannere, eftersom det eneste udstødningsprodukt er damp, men andre typer brændselsceller, der anvender naturgasser og andre fossile brændstoffer, reducerer ligeledes emissionerne, da de på grund af deres højere effektivitet anvender mindre brændstof. Indførelsen af brint som en fleksibel energibærer kan bidrage positivt til energisikkerheden og stabilisere energipriserne, da brint kan fremstilles af en hvilken som helst primær energikilde og derfor kan sikre diversitet i transportsystemet, som på nuværende tidspunkt er 98 % afhængigt af olie. Brint kan anvendes i brændselsceller eller brændes med henblik på enten at skabe varme eller drive turbiner eller interne forbrændingsmotorer, der skal sikre mekanisk eller elektrisk drivkraft. Brint kan ligeledes anvendes som et middel til lagring af energi. Når produktionen af vedvarende energi til elektricitet er større end efterspørgslen, kan den overskydende energi f.eks. anvendes til fremstilling af brint ved elektrolyse, hvorved integrationen af vedvarende elektricitet på energimarkedet fremmes.

Selv om der allerede er afsat betydelige offentlige EU-midler til forskning i brændselsceller og brint, og selv om disse allerede er omfattet af energi- og transportforskningsaktiviteterne under RP7 som en vigtig del af strategien for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (RTD&D), bliver de pågældende teknologier sandsynligvis ikke kommercielt tilgængelige så hurtigt, som det kunne ønskes. Der er fare for, at den industrielle udvikling inden for brændselsceller og brint stagnerer, og at det europæiske erhvervsliv sakker yderligere agterud i forhold til globale konkurrenter. Af bidragende faktorer i denne forbindelse kan nævnes:

• den nødvendige forskning er ofte så kompleks, at en enkelt brændselscellevirksomhed eller offentlig forskningsinstitution ikke kan gennemføre den alene;

• fraværet af en langsigtet budgetplan og strategiske tekniske og markedsrelaterede målsætninger, der skal tilskynde erhvervslivet og forskningsmiljøet til at afsætte flere af deres egne ressourcer til forskningen;

• den langt fra optimale anvendelse af midler, der skaber huller og overlapninger i en fragmenteret forskningsdækning;

• utilstrækkelige midler til et integreret program, der strækker sig fra grundforskning til omfattende demonstrationsaktiviteter på EU-niveau;

• den kendsgerning, at den europæiske brændselscellesektor er spredt over forskellige lande og aktivitetsområder (den akademiske verden, nye industrielle virksomheder, højteknologiske SMV’er), hvilket begrænser udvekslingen og samlingen af viden og erfaring;

• den kendsgerning, at der er behov for tekniske gennembrud med henblik på at forbedre præstationer, materialer, pålidelighed og varighed og reducere systemomkostningerne med henblik på at leve op til potentielle kunders forventninger.

Uden et målrettet og sammenhængende industrielt RTD&D-program, der kan trække på offentlige og private kilder til RTD&D-investering på europæisk niveau, vil indsatsen for at forhindre flaskehalsproblemer inden for forskning og jagten på teknologiske gennembrud fortsat være spredt og ustruktureret. Et offentligt-privat fælles teknologiinitiativ, der gennemføres gennem et fællesforetagende, der er baseret på EF-traktatens artikel 171, ville give store virksomheder og SMV'er i hele EU, herunder de nye medlemsstater, mulighed for at samarbejde indbyrdes og med andre interesserede parter for at nå følgende fælles målsætninger:

• sikre et markedsgennembrud for brændselscelle- og brintteknologier, som vil sætte kommercielle markedskræfter i stand til at skabe betydelige offentlige fordele;

• sikre, at Europa er på forkant med udviklingen inden for brændselscelle- og brintteknologier på globalt niveau;

• nå den kritiske masse i forskningsindsatsen med henblik på at sikre, at erhvervslivet, de offentlige og private investorer, beslutningstagerne og andre interesserede parter i nødvendigt omfang føler sig rustet til at give sig i kast med et langsigtet program;

• fremme yderligere industrielle, nationale og regionale RTD&D-investeringer;

• opbygge det europæiske forskningsrum gennem et tæt samarbejde med forskningsmiljøer på nationalt og regionalt niveau – idet subsidiaritetsprincippet respekteres;

• integrere forskning, udvikling og demonstration og fokusere på at nå langsigtede mål for bæredygtighed og industriel konkurrencedygtighed, for så vidt angår omkostninger, præstationer og varighed, og løse kritiske teknologiske flaskehalsproblemer;

• stimulere innovation og fremkomsten af nye værdikæder, som omfatter SMV’er;

• fremme samarbejdet mellem erhvervsliv, universiteter og forskningscentre om grundforskning;

• fremme nye medlemsstaters og kandidatlandes deltagelse;

• gennemføre bredt funderet samfundsøkonomisk-teknologisk forskning med henblik på at vurdere og overvåge teknologiske fremskridt og ikke-tekniske hindringer for markedsadgang;

• gennemføre forskning med henblik på at støtte udviklingen af nye og gennemgangen af eksisterende forordninger og standarder med henblik på at eliminere kunstige hindringer for markedsadgang og støtte udskiftelighed, interoperabilitet, grænseoverskridende handel med brint og eksportmarkeder, idet der samtidig sikres sikker drift, og idet det sikres, at innovationen ikke begrænses.

• stille pålidelig information til rådighed for offentligheden om brintsikkerhed og fordelene ved de nye teknologier, for så vidt angår miljø, forsyningssikkerhed, energiomkostninger og beskæftigelse.

(1) EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1.
(2) EUT L 400 af 30.12.2006, s. 86.

Nøkkelinformasjon
eu-flagg

EU

Kommisjonens framlegg
Dato
09.10.2007
EU-vedtak (CELEX-nr): viser også om rettsakten er i kraft
Dato
30.05.2008
Anvendelsesdato i EU
15.06.2008
norge-flagg

Norge

Ansvarlig departement
Kunnskapsdepartementet
Anvendes fra i Norge
15.06.2008