Finansielle referanseindekser: utfyllende bestemmelser om inndata

Tittel

Delegert kommisjonsforordning (EU) 2018/1638 av 13. juli 2018 om utfylling av europaparlaments- og rådsforordning (EU) 2016/1011 med hensyn til tekniske reguleringsstandarder som spesifiserer hvordan det skal sikres at inndataene er hensiktsmessige og kontrollerbare, og de interne framgangsmåtene for tilsyn og verifisering som en administrator av kritiske eller vesentlige referansemål må sikre at en bidragsyter har på plass dersom inndataene leveres fra en handelsavdelingsfunksjon

Commission Delegated Regulation (EU) 2018/1638 of 13 July 2018 supplementing Regulation (EU) 2016/1011 of the European Parliament and of the Council with regard to regulatory technical standards specifying further how to ensure that input data is appropriate and verifiable and for the internal oversight and verification procedures of a contributor that the administrator of a critical or significant benchmark has to ensure are in place where the input data is contributed from a front office function

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra kommisjonsforordningen, dansk utgave)

(1) Artikel 11, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1011 foreskriver, at de inputdata, der anvendes til et benchmark, skal være egnede til nøjagtigt og pålideligt at repræsentere den markedsmæssige eller økonomiske realitet, som benchmarket har til formål at måle, og desuden, at dataene skal være verificerbare. Det følger desuden af samme forordnings artikel 11, stk. 3, litra b), at administratoren, når inputdataene leveres af en frontoffice-funktion, skal sikre, at stilleren har passende interne overvågnings- og verifikationsprocedurer på plads.

(2) Korrekt beregning af et benchmark forudsætter ikke blot, at der fremlægges nøjagtige værdier for de pågældende inputdata, men også at de er i samme måleenhed som de underliggende aktiver og afspejler de relevante karakteristika ved disse.

(3) Om inputdataene er verificerbare, hænger sammen med, hvor nøjagtige de er, hvilket igen i høj grad afhænger af, hvilken type inputdata der anvendes. Inputdata, der hverken er transaktionsdata eller kommer fra en kilde til regulerede data som nævnt i artikel 3, stk. 1, nr. 24), i forordning (EU) 2016/1011, vil stadig kunne opfylde kravet om verificerbarhed, hvis administratoren råder over tilstrækkeligt med oplysninger til at kunne kontrollere dataene på tilfredsstillende vis. Administratoren bør derfor skulle sikre, at han råder over de oplysninger, der er nødvendige for at kunne foretage den fornødne kontrol.

(4) Med henblik på at sikre, at inputdata er egnede og verificerbare, bør administratoren skulle overvåge inputdata regelmæssigt og i et omfang, der afspejler den pågældende type datas sårbarhed. For så vidt angår regulerede data sikrer den eksisterende regulering af og det eksisterende tilsyn med de relevante dataleverandører allerede de regulerede datas integritet. Denne type data bør derfor være underlagt mindre omfattende overvågningskrav. Andre typer inputdata kræver mere kontrol og bør være underlagt en mere omfattende kontrol; dette gælder især inputdata, der ikke er transaktionsdata, og især hvis de leveres af en frontoffice-funktion.

(5) Når inputdata leveres, skal én vigtig overvågningskontrol sikre, at dataene leveres inden for en bestemt frist fastsat af administratoren. Formålet er at sikre sammenhæng mellem bidrag fra forskellige stillere. Når inputdata ikke leveres, er det også nødvendigt at kontrollere det tidspunkt, hvor inputdataene tages i betragtning, med henblik på at sikre sammenhæng mellem forskellige inputdata. Administratoren bør derfor skulle kontrollere, at inputdata er leveret, eller udvalgt fra en bestemt kilde, inden for den af ham fastsatte tidsfrist.

(6) Det er især vigtigt, at centrale elementer såsom det underliggende aktivs valuta og løbetid eller typer af modparter som angivet med benchmarkmetodologien kontrolleres behørigt.

(7) Effektiv intern overvågning af bidrag af inputdata fra en frontoffice-funktion beror på etablering og vedligeholdelse af hensigtsmæssige strukturer inden for stillerens virksomhed. Disse strukturer bør normalt omfatte tre kontrolniveauer, medmindre størrelsen af stillerens virksomhed ikke med rimelighed retfærdiggør dette antal. Det første kontrolniveau bør omfatte procedurer, der sikrer en effektiv kontrol af inputdata.

(8) Bidrag fra en frontoffice-funktion er forbundet med en særlig risiko på grund af den iboende interessekonflikt mellem frontoffices kommercielle rolle og den rolle, det spiller med sine bidrag af inputdata til et benchmark. Det er derfor vigtigt for stilleren at fastlægge, vedligeholde og føre en politik vedrørende interessekonflikter som en del af stillerens andet kontrolniveau samt regelmæssigt at kontrollere de anvendte inputdata. Dertil kommer, at et redskab, der kan være særlig nyttigt med hensyn til at få enhver forseelse frem i lyset og få den adresseret på et højere niveau eller til at afsløre aktiviteter, der potentielt ville kunne påvirke benchmarkets integritet, er etablering af en whistleblowerordning, der gør det muligt for alle ansatte at indberette forseelser af enhver art til den relevante compliancefunktion eller en anden egnet intern funktion. Administratoren bør derfor forvisse sig om, at en stillers interne overvågnings- og verifikationsprocedurer omfatter fastlæggelse, vedligeholdelse og drift af en politik vedrørende interessekonflikter samt etablering og vedligeholdelse af en whistleblowerordning.

(9) Denne forordning gælder for administratorer af kritiske og væsentlige benchmarks. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet undgås det med forordningen at pålægge administratorer af væsentlige benchmarks uforholdsmæssigt store byrder, idet det gøres muligt for disse administratorer at vælge kun at anvende kravene vedrørende interessekonflikter på faktiske eller potentielle interessekonflikter, der er eller ville være væsentlige. Administratorer bør desuden gives yderligere skønsbeføjelser med hensyn til, hvordan de sikrer interne overvågnings- og verifikationsprocedurer på stillerniveau. De bør først og fremmest have mulighed for at slække på visse krav for disse procedurer under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af stillerens virksomhed.

(10) Administratorer bør gives tilstrækkelig tid til at sikre, at kravene i denne forordning er overholdt. Denne forordning bør derfor først begynde at finde anvendelse, to måneder efter at den er trådt i kraft.

(11) Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har forelagt for Kommissionen.

(12) ESMA har gennemført åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele herved samt anmodet interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010, om en udtalelse.

Nøkkelinformasjon
eu-flagg

EU

Dokument (forberedende)
Kommisjonens framlegg
Dato
13.07.2018
EU-vedtak (CELEX-nr): viser også om rettsakten er i kraft
Rettsakt på EU-språk
Dato
13.07.2018
Anvendelsesdato i EU
25.01.2019
Hjemmel eller endrer
Annen informasjon
norge-flagg

Norge

Ansvarlig departement
Finansdepartementet