BAKGRUNN (fra kommisjonsrekommandasjonen, dansk utgave)

(1) Unionen er fast besluttet på at udvikle et bæredygtigt, konkurrencedygtigt, sikkert og dekarboniseret energisystem. Energiunionen fastsætter ambitiøse mål for Unionen. Den har navnlig til formål at: i) reducere drivhusgasemissionerne med mindst 40 % inden 2030 sammenlignet med 1990, ii) øge andelen af forbruget af vedvarende energi til mindst 32 % og iii) gennemføre energibesparelser og forbedre Unionens energisikkerhed, konkurrenceevne og bæredygtighed. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (»energieffektivitetsdirektivet«), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2002, fastsætter et mål for energieffektivitet på mindst 32,5 % besparelser på EU-plan inden 2030.

(2) Opvarmning og køling er den vigtigste kilde til energiforbrug i slutanvendelserne og tegner sig for ca. 50 % af den samlede energiefterspørgsel i EU. 80 % heraf anvendes i bygninger. Derfor er Unionens opfyldelse af energi- og klimamålene i høj grad påvirket af dens bestræbelser på at renovere bygningsmassen og fremme en mere optimal drift og anvendelse af bygninger.

(3) Klare og rettidige oplysninger og energifakturaer baseret på det faktiske forbrug sætter forbrugerne i stand til at spille en aktiv rolle med hensyn til at mindske energibehovet til opvarmning og køling. Mere end 40 % af boligerne i Unionen findes i flerfamiliehuse eller dobbelthuse, hvoraf mange har kollektive systemer til rumopvarmning eller varmt brugsvand. Nøjagtige, pålidelige, klare og rettidige oplysninger om energiforbruget er derfor vigtige for beboerne i sådanne boliger, uanset om de har et direkte, individuelt kontraktforhold med en energileverandør eller ej.

(4) Energieffektivitetsdirektivet er den lovgivning på EU-plan, som vedrører måling og fakturering af varmeenergiforsyning. Energieffektivitetsdirektivet blev ændret i 2018. Det var et af ændringens formål at præcisere og styrke de gældende regler vedrørende måling og fakturering.

(5) Præciseringerne omfatter indførelsen af udtrykket »slutbrugere«, som supplerer udtrykket »slutkunde«, der allerede anvendes i energieffektivitetsdirektivet, for at præcisere, at rettighederne til fakturerings- og forbrugsoplysninger også gælder for forbrugere uden en individuel eller direkte kontrakt med den energileverandør, der anvendes til kollektive anlæg til opvarmning, køling og varmt brugsvand i bygninger med flere beboere.

(6) Ændringerne omfatter også et udtrykkeligt krav om, at medlemsstaterne skal offentliggøre kriterier, metoder og procedurer for tildeling af undtagelser fra det generelle krav om fordelingsmåling i bygninger med flere beboere, og præcisere det ubetingede krav om, at varmt brugsvand skal måles individuelt i beboelsesdelene af nye bygninger med flere beboere.

(7) Da medlemsstaterne har stor betydning for at fremme rimelige resultater og skabe passende incitamenter for beboere i ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål, skal de i henhold til direktiv (EU) 2018/2002 indføre gennemsigtige og offentligt tilgængelige regler for fordeling af omkostningerne for sådanne bygninger.

(8) For at styrke virkningen af måling og fakturering i form af den adfærdsændring, de kan medføre, og de deraf følgende energibesparelser indeholder det reviderede energieffektivitetsdirektiv også tydeligere krav til mere nyttige og fuldstændige faktureringsoplysninger baseret på klimakorrigerede forbrugsoplysninger. Dette omfatter relevante sammenligninger og nye elementer som f.eks. oplysninger om beslægtet energimiks og drivhusgasemissioner og om tilgængelige klageprocedurer eller tvistbilæggelsesmekanismer.

(9) Samtidig sigter strengere krav til hyppige fakturerings- og forbrugsoplysninger, når fjernaflæselige anordninger kombineres med regler, der sikrer en gradvis overgang til fjernaflæselige målere og varmefordelingsmålere, mod at sikre, at der i sidste ende stilles mere rettidige og hyppigere oplysninger til rådighed for alle slutbrugere.

(10) Medlemsstaterne sætter de nødvendige love, forskrifter og administrative bestemmelser i kraft for at gennemføre bestemmelserne om måling og fakturering i direktiv (EU) 2018/2002 senest den 25. oktober 2020.

(11) Energieffektivitetsdirektivet giver medlemsstaterne en vis skønsmargen med hensyn til at gennemføre det reviderede sæt krav til måling og fakturering, hvilket giver dem mulighed for at gøre det på den måde, der passer bedst til deres nationale forhold, herunder klimatiske forhold, modeller for leje og ejerskab af fast ejendom og bygningsmasse. I denne henstilling forklares de ændrede krav, ligesom det illustreres, hvordan direktivets mål kan nås. Formålet er navnlig at sikre en ensartet forståelse af energieffektivitetsdirektivet i medlemsstaterne, når de forbereder deres gennemførelsesforanstaltninger.

(12) De retningslinjer, som tilvejebringes med denne henstilling, supplerer og erstatter delvist de retningslinjer, som tidligere er udstedt af Kommissionen i relation til energieffektivitetsdirektivets artikel 9-11.

(13) Denne henstilling ændrer ikke energieffektivitetsdirektivets juridiske virkninger og berører ikke Domstolens bindende fortolkning af direktivet. Den fokuserer på bestemmelserne om måling og fakturering og vedrører artikel 9a, 9b, 9c, 10a, 11a i og bilag VIIa til energieffektivitetsdirektivet —