Gjenoppretting og avvikling av banker og verdipapirforetak: utfyllende bestemmelser om verdifastsettelse (2)

Tittel

(Utkast) Delegert kommisjonsforordning (EU) .../... av 14. november 2017 om utfyllende bestemmelser til europaparlaments- og rådsdirektiv 2014/59/EU vedrørende reguleringstekniske standarder som presiserer kriteriene i forbindelse med metoden til verfifastsettelse av aktiva og gjeld i institutter eller enheter

(Draft) Commission Delegated Regulation (EU) …/.. of 14 Noveber 2017 supplementing Directive 2014/59/EU of the European Parliament and of the Council with regard to regulatory technical standards specifying the criteria relating to the methodology for assessing the value of assets and liabilities of institutions or entities

Siste nytt

Utkast til delegert kommisjonsforordning sendt til Europaparlamentet og Rådet for klarering 14.11.2017

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra kommisjonsforordningen, dansk utgave)

(1) Under et afviklingsscenarie er det vigtigt at skelne mellem på den ene side en indledende værdiansættelse til vurdering af, om betingelserne for nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter eller betingelsen for afvikling er opfyldt, og på den anden side en efterfølgende værdiansættelse som grundlag for afgørelsen om at anvende et eller flere afviklingsværktøjer. I relation til den indledende værdiansættelse bør det sikres, at der ved fastlæggelsen af, om betingelserne for afvikling eller for nedskrivning eller konvertering af kapitalinstrumenter er opfyldt, foretages en rimelig og realistisk værdiansættelsen af enhedens aktiver og forpligtelser (i direktiv 2014/59/EU fortrinsvis benævnt "passiver"). Med henblik på den efterfølgende værdiansættelse, som indgår i afgørelsen om afviklingshandlingerne, er det vigtigt at sikre, at værdiansættelsen af enhedens aktiver og forpligtelser, som er bestemmende for valget af afviklingshandling og omfanget af en mulig nedskrivning eller konvertering af kapitalinstrumenter på det tidspunkt, hvor enheden ikke er levedygtig, er baseret på rimelige, forsigtige og realistiske antagelser.

(2) For at sikre, at denne værdiansættelse er rimelig, forsigtig og realistisk, er det vigtigt, at der i forbindelse med denne skønnes over virkningen af dels begivenheder forud for en afviklingshandling eller forud for udøvelsen af beføjelsen til at nedskrive eller konvertere kapitalinstrumenter på det tidspunkt, hvor enheden ikke er levedygtig, dels forskellige handlinger, som afviklingsmyndigheden kan iværksætte.

(3) Valuaren bør have adgang til alle relevante typer af oplysninger og ekspertise, såsom instituttets interne optegnelser, systemer og modeller. Afviklingsmyndighed en bør som led i sin vurdering af afviklingsmulighederne i henhold til artikel 15 i direktiv 2014/59/EU vurdere interne funktioners og systemers evne til at understøtte værdiansættelser, som foretages i forbindelse med afvikling. Valuaren bør endvidere have mulighed for at indgå aftaler om særlig rådgivning eller ekspertise. Rådigheden over særlig rådgivning eller ekspertise kan eksempelvis være relevant i forbindelse med skøn over forskellen i behandling, jf. artikel 36, stk. 8, i direktiv 2014/59/EU. Afviklingsmyndigheden bør derfor have vished for, at valuaren har adgang til enten en liste over alle fordringer, herunder eventualfordringer, på enheden klassificeret i overensstemmelse med de tilhørende rettigheder og deres prioritetsorden ved almindelig insolvensbehandling eller passende juridisk ekspertise til udarbejdelse af en sådan liste.

(4) Konstateringen af, om en enhed er nødlidende eller forventeligt nødlidende, kan foretages af den kompetente myndighed eller afviklingsmyndigheden i overensstemmelse med betingelserne i artikel 32, stk. 1, litra a), i direktiv 2014/59/EU. Med henblik på at konstatere, om et institut er nødlidende eller forventeligt nødlidende, bør den kompetente myndighed tage hensyn til værdiansættelsen foreskrevet i denne forordnings kapitel II, hvis denne allerede foreligger, samt de retningslinjer, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) udsteder i henhold til artikel 32, stk. 6, i direktiv 2014/59/EU for at fremme konvergens med hensyn til de praksisser, der gælder for konstateringen af en sådan afviklingsbetingelse.

(5) Værdiansættelser, som skal indgå i den kompetente myndigheds eller afviklingsmyndighedens fastlæggelse af, om betingelserne for afvikling eller for nedskrivning eller konvertering af kapitalinstrumenter er opfyldt, bør være i overensstemmelse med gældende regnskabsregler og tilsynsrammer. Valuaren bør imidlertid kunne fravige de antagelser, som er gjort af enhedens ledelse, og som ligger til grund for udarbejdelsen af årsregnskaberne, i det omfang en sådan fravigelse er i overensstemmelse med gældende regnskabsregler og tilsynsrammer. Værdiansættelsen bør i tilfælde af fravigelse af de nævnte antagelser understøttes af de bedst tilgængelige oplysninger og være i overensstemmelse med gældende tilsynsmæssige retningslinjer eller andre almindeligt anerkendte kilder til fortolkning af regnskabsstandarder, således at de giver et rimeligt og realistisk billede af enhedens finansielle stilling.

(6) Det er hensigtsmæssigt at have regler, som sikrer, at værdiansættelser, som skal indgå i forbindelse med valget og udformningen af afviklingshandlinger eller fastlæggelse af omfanget af nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter på det tidspunkt, hvor enheden ikke er levedygtig, er rimelige, forsigtige og realistiske, således at alle tab anerkendes fuldt ud på det tidspunkt, hvor afviklingsværktøjerne anvendes eller beføjelsen til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter udnyttes. Valget af den mest hensigtsmæssige målemetode (værdien ved fortsat hold eller afhændelsesværdien) bør foretages for de konkrete afviklingshandlinger, som afviklingsmyndigheden overvejer.

(7) Der bør ved værdiansættelser, som skal indgå i forbindelse med valget og udformningen af afviklingshandlinger eller fastlæggelsen af omfanget af nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter på det tidspunkt, hvor enheden ikke er levedygtig, foretages en vurdering af den økonomiske og ikke den regnskabsmæssige værdi. Disse værdiansættelser bør tage hensyn til nutidsværdien af de pengestrømme, som enheden med rimelighed kan forvente, selv hvis dette indebærer en fravigelse af regnskabs- eller tilsynsmæssige værdiansættelsesrammer.

(8) Værdiansættelser, som skal indgå i forbindelse med valget og udformningen af afviklingshandlinger bør afspejle det forhold, at pengestrømme kan opstå ved fortsat hold af aktiverne, samtidig med at der tages hensyn til afviklingens mulige indvirkning på såvel fremtidige pengestrømme som på, hvad der er rimelige, forsigtige og realistiske antagelser for så vidt angår misligholdelsesrater og tabsomfang. For at fastlægge aktiernes egenkapitalværdi efter konverteringen bør valuaren endvidere kunne tage hensyn til rimelige forventninger vedrørende franchiseværdien.

(9) Hvis enheden ikke kan holde aktiverne eller deres afhændelse anses for nødvendig eller hensigtsmæssig for at nå afviklingsmålene, bør værdiansættelsen alternativt afspejle, at disse pengestrømme kan opstå ved afhændelse af aktiver, forpligtelser eller forretningsområder — vurderet over en fast sat afhændelsesperiode.

(10) Afhændelsesværdien bør generelt forstås som værende ækvivalent med den observerbare markedspris, der kan opnås på markedet for et bestemt aktiv eller en bestemt gruppe af aktiver, og som kan afspejle et passende nedslag under hensyntagen til størrelsesordenen af overførte aktiver. Hvis det er relevant under henvisning til de handlinger, der skal træffes i henhold til afviklingsordningen, bør valuaren imidlertid kunne fastlægge afhændelsesværdien ved i en sådan observerbar markedspris at foretage et nedslag for et muligt fremskyndet salg. Hvis der ikke findes et likvidt marked for aktiverne, bør afhændelsesværdien fastlægges med udgangspunkt i de observerbare priser på markeder, hvor tilsvarende aktiver handles, eller modelberegninger, som anvender observerbare markedsparametre med passende nedslag for illikviditet. Hvis virksomhedssalgs- eller broinstitutværktøjet overvejes, kan der ved fastlæggelse af afhændelsesværdien tages hensyn til rimelige forventninger vedrørende franchis eværdien.

(11) For at sikre konsistens mellem den beregning, som kræves i henhold til artikel 36, stk. 8, i direktiv 2014/59/EU, af skøn over den behandling, som aktionærer og hver klasse af kreditorer kunne have forventet at få, hvis instituttet eller enheden var blevet likvideret ved almindelig insolvensbehandling, og værdiansættelsen efter afvikling i henhold til direktivets artikel 74, er det vigtigt, at valuaren i givet fald anvender de kriterier, som er fastsat for nævnte værdiansættelse.

(12) En midlertidig værdiansættelse henhold til artikel 36, stk. 9, i direktiv 2014/59/EU, som udgør grundlaget for afgørelsen om at træffe den passende afviklingshandling, bør omfatte en buffer til dækning af yderligere tab. Denne buffer bør baseres på en rimelig, forsigtig og realistisk vurdering af sådanne yderligere tab. Rapporten om værdiansættelsen bør indeholde en passende redegørelse og en passende begrundelse for de afgørelser og antagelser, der understøtter beregningen af bufferen.

(13) I forbindelse med de værdiansættelser, der er omhandlet i artikel 36, stk. 15, litra a) og c), i direktiv 2014/59/EU bør valuaren redegøre for og begrunde væsentlige antagelser og usikkerheder samt værdiansættelsens følsomhed over for sådanne væsentlige antagelser og usikker heder. Væsentlige forskelle mellem de antagelser, der anvendes ved værdiansættelsen, og de antagelser, som ligger til grund for regnskabsmæssige eller lovpligtige oplysninger bør medtages i rapporten om værdiansættelsen, hvis valuaren har kendskab hertil. Valuaren bør i nævnte rapport tillige anføre yderligere tilsvarende oplysninger, som efter dennes opfattelse kan være til hjælp for afviklingsmyndigheden.

(14) Kriterierne i denne forordning bør udelukkende fastsættes med henblik på at foretage værdiansættelser i henhold til artikel 36 i direktiv 2014/59/EU. De bør ikke erstatte eller ændre regnskabsprincipper og -standarder eller tilsynsrammer, som finder anvendelse på enheder i andre sammenhænge end afvikling. Oplysningerne fra værdiansættelsen bør imidlertid kunne anvendes til at identificere mulige tilfælde af forkert anvendelse af regnskabsstandarder eller tilsynsrammer i enheden eller til at fastlægge ændringer i enhedens regnskabspraksis eller i de antagelser eller skøn, der styrer opgørelsen af aktiv er og forpligtelser. Der bør eksempelvis tages hensyn til disse forhold ved udarbejdelsen af den ajourførte balance i henhold til artikel 36, stk. 6, i direktiv 2014/59/EU. Til dette formål bør valuaren give en passende redegørelse for forskellene mellem den eksisterende og den ajourførte balance.

(15) Denne forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som EBA har forelagt Kommissionen.

(16) EBA har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele herved samt anmodet interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093 /2010, om en udtalelse —

Nøkkelinformasjon
eu-flagg

EU

Kommisjonens framlegg
Dato
14.11.2017
norge-flagg

Norge

Ansvarlig departement
Finansdepartementet