Henstilling om modernisering av bygninger (energieffektivisering)

Tittel

Kommisjonsrekommandasjon (EU) 2019/1019 av 7. juni 2019 om modernisering av bygninger

Commission Recommendation (EU) 2019/1019 of 7 June 2019 on building modernisation

Siste nytt

Kommisjonsrekommandasjon publisert i EU-tidende 21.6.2019

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra kommisjonsrekommandasjonen, dansk utgave)

(1) Unionen er fast besluttet på at udvikle et bæredygtigt, konkurrencedygtigt, sikkert og dekarboniseret energisystem. Energiunionen og den klima- og energipolitiske ramme for 2030 fastsætter ambitiøse forpligtelser for Unionen om at reducere drivhusgasemissionerne yderligere med mindst 40 % senest i 2030 sammenlignet med 1990, øge andelen af vedvarende energi i energiforbruget, gennemføre energibesparelser i overensstemmelse med Unionens ambitionsniveau og forbedre Unionens energisikkerhed, konkurrenceevne og bæredygtighed. I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU som ændret ved direktiv (EU) 2018/2002 fastsættes et overordnet mål for energieffektivitet på mindst 32,5 % på EU-plan senest i 2030. I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 fastsættes et bindende mål for andelen af energi fra vedvarende energikilder på mindst 32 % på EU-plan senest i 2030.

(2) Bygninger er centrale i EU's energieffektivitetspolitik, da de tegner sig for næsten 40 % af det endelige energiforbrug.

(3) Parisaftalen fra 2015 om klimaændringer, som fulgte den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COP 21), sætter skub i Unionens indsats for at dekarbonisere bygningsmassen. Da opvarmning og afkøling tegner sig for næsten 50 % af Unionens endelige energiforbrug, hvoraf 80 % forbruges i bygninger, er opfyldelsen af Unionens energi- og klimamål forbundet med Unionens indsats for at renovere sin bygningsmasse gennem prioritering af energieffektivitet og anvendelse af princippet om »energieffektivitet først« og overvejelser om at benytte vedvarende energikilder.

(4) Kommissionen har fremhævet betydningen af energieffektivitet og byggesektorens rolle i bestræbelserne på at opfylde Unionens energi- og klimamål og sikre overgangen til ren energi i sin meddelelse om energieffektivitet og dens bidrag til energiforsyningssikkerheden og den klima- og energipolitiske ramme for 2030, i sin meddelelse om en rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik og i sin meddelelse om en europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi. I sidstnævnte meddelelse understreges det, at energieffektivitetsforanstaltninger bør spille en central rolle i bestræbelserne på at opnå en klimaneutral økonomi i 2050 og reducere energiforbruget med næsten 50 % i forhold til 2005.

(5) Fuld gennemførelse og håndhævelse af eksisterende energilovgivning betragtes som den højeste prioritet ved oprettelse af energiunionen.

(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU (»EPBD«) er den vigtigste lovgivning sammen med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 med fokus på energieffektivitet i bygninger inden for rammerne af 2030-målene for energieffektivitet. EPBD har to komplementære mål, nemlig at fremskynde renoveringen af eksisterende bygninger inden 2050 og at støtte moderniseringen af alle bygninger med intelligente teknologier og en klarere forbindelse til ren mobilitet.

(7) I 2018 blev EPBD ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/844 for at fremskynde moderniseringen af bygninger i Unionen.

(8) Tekniske bygningsinstallationers ydeevne har en betydelig indvirkning på bygningers samlede energimæssige ydeevne og bør derfor optimeres. Det er vigtigt at sikre, at bygningers energimæssige ydeevne forbedres på grundlag af en integreret tilgang, hvor der både tages hensyn til klimaskærme og tekniske bygningsinstallationer.

(9) Den nationale lovgivning til gennemførelse af artikel 8, stk. 1, i EPBD skal sikre, at der fastlægges og håndhæves krav til installationer for en udvidet gruppe af tekniske bygningsinstallationer, og at der indføres nye krav om installation af selvregulerende enheder i bygninger.

(10) For at opfylde målene om energieffektivitet for bygninger bør gennemsigtigheden af energiattester forbedres. National lovgivning til gennemførelse af kravene i artikel 8, stk. 9, i EPBD er påkrævet for at sikre, at den samlede energimæssige ydeevne for den ændrede del eller, hvor det er relevant, for hele installationen, dokumenteres med henblik på attestering af bygninger og kontrol af overholdelsen, når tekniske bygningsinstallationer, f.eks. til rumopvarmning, luftkonditionering eller vandopvarmning, installeres, udskiftes eller opgraderes.

(11) Innovation og ny teknologi gør det også muligt for bygninger at bidrage til den samlede dekarbonisering af økonomien, herunder transportsektoren. F.eks. kan bygninger bidrage til udviklingen af den infrastruktur, der er nødvendig for intelligent opladning af elektriske køretøjer, hvilket kan danne grundlaget for medlemsstaterne, hvis de ønsker det, til at anvende bilbatterier som en strømkilde.

(12) Elektriske køretøjer er et vigtigt element i overgangen til ren energi baseret på energieffektivitetsforanstaltninger, alternative brændstoffer, vedvarende energikilder og innovative forvaltningsløsninger vedrørende energifleksibilitet. Bygningsreglementer kan anvendes effektivt til indførelse af målrettede krav, der støtter etableringen af opladningsinfrastruktur i beboelsesejendommes og erhvervsbygningers parkeringsanlæg. National lovgivning til gennemførelse af kravene i artikel 8, stk. 2-8, i EPBD er påkrævet for at sikre etableringen af opladningsinfrastruktur til elektriske køretøjer i bygningers parkeringsanlæg.

(13) Når medlemsstaterne anvender kravene i artikel 8, stk. 2-8, i EPBD, bør de overveje behovet for en samlet og sammenhængende byplanlægning samt fremme af alternative, sikre og bæredygtige transportformer og deres understøttende infrastruktur, f.eks. gennem en særlig parkeringsinfrastruktur, der tager hensyn til elektriske cykler og til køretøjer til bevægelseshæmmede personer.

(14) Medlemsstaterne bør fastlægge foranstaltninger til forenkling af etableringen af opladningsinfrastruktur med henblik på at fjerne hindringer såsom delte incitamenter og administrative vanskeligheder, som de enkelte ejere møder, når de forsøger at opsætte en ladestander på deres parkeringsplads.

(15) Med henblik på at digitalisere byggesektoren og dermed bane vejen for intelligente boliger og godt opkoblede samfund bør der gives målrettede incitamenter til at fremme systemer, der er intelligensparate, og digitale løsninger i det bebyggede miljø.

(16) Det er vigtigt at øge bygningsejeres og -brugeres bevidsthed om værdien af bygningsautomatisering og elektronisk overvågning af tekniske bygningsinstallationer og at skabe tillid hos brugere, hvad angår de reelle besparelser som følge af nævnte nye forbedrede funktioner.

(17) For at sikre varmeanlægs, klimaanlægs og ventilationsanlægs oprindelige og fortsatte ydeevne bør der udformes eftersynsordninger for at maksimere deres ydeevne. Artikel 14 og 15 i EPBD udvider typen af tekniske bygningsinstallationer, der er omfattet af obligatoriske regelmæssige eftersyn eller alternative foranstaltninger. I disse artikler fastlægges desuden alternative foranstaltninger til eftersyn baseret på automatisering og kontrol eller elektronisk overvågning og nye krav om installation af bygningsautomatiserings- og -kontrolsystemer i visse erhvervsbygninger.

(18) Bygningsautomatisering og elektronisk overvågning af tekniske bygningsinstallationer har vist sig at være en effektiv erstatning for eftersyn, navnlig når det gælder store installationer. De rummer således et stort potentiale til at levere omkostningseffektive og betydelige energibesparelser både for forbrugere og virksomheder. Montering af sådant udstyr bør betragtes som et omkostningseffektivt alternativ til eftersyn i store erhvervsbygninger og ejendomme, der består af flere lejligheder af en vis størrelse, der giver et interessant investeringsafkast og gør det muligt at reagere på de leverede oplysninger og derved sikre energibesparelser over tid. Gennemførelsen af kravene i artikel 14, stk. 4, og artikel 15, stk. 4, i EPBD vil sikre, at der installeres bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer i erhvervsbygninger, hvis varme- eller klimaanlæggets nominelle nytteeffekt ligger over en vis tærskel, og hvis det er teknisk og økonomisk muligt.

(19) For at opfylde målene om energieffektivitet for bygninger bør gennemsigtigheden af beregninger af bygningers energimæssige ydeevne forbedres ved at sikre, at alle de nødvendige parametre for både attestering og mindstekrav til energimæssig ydeevne fastsættes og anvendes på en ensartet måde.

(20) Bilag I til EPBD er blevet ændret for at indføre en vis gennemsigtighed i beregningen af primærenergifaktorer, for at sikre, at klimaskærmen spiller en central rolle, og for at præcisere den rolle, som vedvarende energikilder på og uden for stedet spiller.

(21) Medlemsstaterne skal sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser til gennemførelse af direktiv (EU) 2018/844 i kraft senest den 10. marts 2020.

(22) Den fulde gennemførelse og faktiske implementering af det ændrede bygningsdirektiv er afgørende for at støtte opfyldelsen af 2030-målene for energieffektivitet og for at bringe EU på rette spor mod fuld dekarbonisering af den nationale bygningsmasse senest i 2050.

(23) EPBD giver medlemsstaterne vide skønsbeføjelser til at udforme deres bygningsreglementer og gennemføre tekniske krav vedrørende renoveringer, bygningscertifikater og tekniske bygningsinstallationer på en måde, der passer bedst til klimaforholdene og bygningsmassen på nationalt plan. Formålet med denne henstilling er at redegøre for indholdet af disse tekniske krav og de forskellige måder, hvorpå direktivets mål kan opfyldes. Der redegøres ligeledes for de erfaringer og bedste praksis, som Kommissionen har set i medlemsstaterne.

(24) Kommissionen er fuldt ud indstillet på at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne om deres gennemførelse og faktiske implementering af EPBD. Til dette formål er denne henstilling blevet udarbejdet for at redegøre nærmere for, hvordan visse bestemmelser i EPBD bør læses og bedst kan anvendes i forbindelse med national gennemførelse. Formålet er navnlig at sikre en ensartet forståelse i medlemsstaterne i forbindelse med udarbejdelsen af deres gennemførelsesforanstaltninger. Denne henstilling ændrer ikke bygningsdirektivets juridiske virkninger og berører ikke Domstolens bindende fortolkning af direktivet. Denne henstilling handler om emner i EPBD, som er juridisk komplekse og krævende at gennemføre, og som rummer et stort energieffektivitetspotentiale i bygninger. I denne henstilling er der fokus på bestemmelserne om modernisering af bygninger, og den vedrører artikel 2, 8, 14 og 15 og bilag I i EPBD, som indeholder bestemmelser om tekniske bygningsinstallationer og eftersyn, elektromobilitet og beregningen af bygningers energimæssige ydeevne. Bestemmelserne i EPBD om renovering behandles i en særskilt henstilling.

(25) Denne henstilling bør derfor give medlemsstaterne mulighed for at opnå en betydelig forbedring af moderniseringen af deres bygningsmasse —

Nøkkelinformasjon

EU



eu-flagg
EU-vedtak (CELEX-nr): viser også om rettsakten er i kraft
Rettsakt på EU-språk
Dato
07.06.2019

Norge



norge-flagg
Ansvarlig departement
Olje- og energidepartementet