Import og transitt av fjærkre og fjærkreprodukter

Tittel

Kommisjonsforordning (EF) nr. 798/2008 av 8. august 2008 om etablering av en liste over tredjeland, områder, zoner og segmenter til hvilke fjærkre og fjærkreprodukter kan importeres og sendes i transitt gjennom Fellesskapet, og krav vedrørende utstedelse av veterinærsertifikat

Commission Regulation (EC) No 798/2008 of 8 August 2008 laying down a list of third countries, territories, zones or compartments from which poultry and poultry products may be imported into and transit through the Community and the veterinary certification requirements

Siste nytt

Norsk forskrift kunngjort 2.1.2009

Behandlende organ


 
 

Nærmere omtale

Red.anm.: Red. anm.: Innlemmet i EØs-avtalen ved hasteprosedyre (uten EØS-vedtak)

BAKGRUNN (fra kommisjonsforordningen, dansk utgave)

(1) Ved direktiv 90/539/EØF er der fastsat dyresundhedsmæssige betingelser for import til Fællesskabet af fjerkræ og rugeæg fra tredjelande. Direktivet foreskriver, at fjerkræ og rugeæg skal opfylde direktivets betingelser og have oprindelse i et tredjeland eller en del af et tredjeland, der er opført på en liste udarbejdet i henhold til samme direktiv.

(2) Ved Rådets direktiv 2002/99/EF er der fastsat bestemmelser for indførsel fra tredjelande af animalske produkter og produkter fremstillet heraf bestemt til konsum. Det er i direktivet fastsat, at sådanne produkter ikke må importeres til Fællesskabet, medmindre de opfylder bestemmelserne for alle produktions-, tilvirknings- og distributionsled for sådanne produkter i Fællesskabet, eller hvis der gives tilsvarende dyresundhedsmæssige garantier.

(3) Ved Kommissionens beslutning 2006/696/EF af 28. august 2006 om en liste over tredjelande, hvorfra fjerkræ, rugeæg, daggamle kyllinger, kød af fjerkræ, strudsefugle og vildtlevende fjervildt, æg og ægprodukter og specifikt patogenfrie æg kan importeres til og føres i transit gennem Fællesskabet, om betingelser for udstedelse af veterinærcertifikat og om ændring af beslutning 93/342/EØF, 2000/585/EF og 2003/812/EF er der fastsat en liste over tredjelande, hvorfra de pågældende varer kan importeres til og føres i transit gennem Fællesskabet, og betingelser vedrørende udstedelse af veterinærcertifikat.

(4) Ved Kommissionens beslutning 93/342/EØF af 12. maj 1993 om kriterierne for klassificering af tredjelande med hensyn til aviær influenza og Newcastle disease i forbindelse med indførsel af levende fjerkræ og rugeæg og Kommissionens beslutning 94/438/EF af 7. juni 1994 om kriterierne for klassificering af tredjelande og dele deraf med hensyn til aviær influenza og Newcastle disease i forbindelse med indførsel af fersk fjerkrækød og om ændring af beslutning 93/342/EØF er der fastsat kriterier for klassificering af tredjelande for så vidt angår aviær influenza og Newcastle disease med hensyn til import af levende fjerkræ, rugeæg og fjerkrækød.

(5) Fællesskabslovgivningen om bekæmpelse af aviær influenza blev for nylig opdateret med Rådets direktiv 2005/94/EF af 20. december 2005 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza og om ophævelse af direktiv 92/40/EØF for at tage hensyn til den seneste videnskabelige viden og udviklingen i epidemiologien for aviær influenza i Fællesskabet og på verdensplan. De bekæmpelsesforanstaltninger, der skal iværksættes i forbindelse med et udbrud, er blevet udvidet, så de nu ikke kun omfatter højpatogen aviær influenza (HPAI), men også udbrud af lavpatogen aviær influenza (LPAI), samtidig med at der er indført obligatorisk aktiv overvågning for aviær influenza og mere udbredt brug af vaccination mod denne sygdom.

(6) Import fra tredjelande bør derfor opfylde betingelser, der mindst svarer til de garantier, der anvendes i Fællesskabet, og som er i tråd med de ændrede krav i den internationale handel med fjerkræ og fjerkræprodukter, der er fastsat ved standarderne i den zoosanitære kodeks vedrørende landdyr fra Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE) og OIE’s Manual of Diagnostic Tests and Vaccines for Terrestrial Animals.

(7) Argentina og Israel har forelagt Kommissionen deres overvågningsprogrammer for aviær influenza til evaluering. Kommissionen har gennemgået programmerne og konstateret, at de er i overensstemmelse med de relevante EF-forskrifter, og det bør derfor i kolonne 7 i del 1 i bilag I til denne forordning angives, at evalueringen er positiv.

(8) I artikel 21, stk. 2, i direktiv 90/539/EØF er der angivet en række forhold, som der skal tages hensyn til, når det skal afgøres, om et tredjeland eller en del af et tredjeland kan opføres på listen over tredjelande, hvorfra fjerkræ og rugeæg kan indføres i Fællesskabet, herunder fjerkræets sundhedstilstand, den regelmæssighed og den hurtighed, hvormed et tredjeland fremsender oplysninger om forekomst af visse smitsomme dyresygdomme, herunder aviær influenza og Newcastle disease, og det pågældende tredjelands bestemmelser om forebyggelse og bekæmpelse af dyresygdomme.

(9) I henhold til artikel 8 i direktiv 2002/99/EF skal der ved opstilling af lister over tredjelande eller dele heraf, hvorfra import til Fællesskabet af nærmere angivne animalske produkter er tilladt, tages særligt hensyn til visse aspekter såsom husdyrbestandens sundhedsstatus, den regelmæssighed og hurtighed, hvormed tredjelandet giver oplysninger, samt nøjagtigheden af oplysninger om forekomst på dets område af visse infektiøse eller smitsomme dyresygdomme, navnlig aviær influenza og Newcastle disease, og generelle sundhedsforhold i det pågældende tredjeland, der eventuelt kan udgøre en fare for folke- eller dyresundheden i Fællesskabet.

(10) Af hensyn til dyresundheden bør denne forordning foreskrive, at varer kun må importeres til Fællesskabet fra tredjelande, områder, zoner eller segmenter, der har etableret overvågningsprogrammer for aviær influenza samt planer for vaccination mod aviær influenza, hvis sådanne vaccinationer gennemføres.

(11) I henhold til forordning (EF) nr. 2160/2003 skal et tredjeland for at blive optaget eller forblive på listerne over de tredjelande, hvorfra medlemsstaterne i henhold til fællesskabslovgivningen har tilladelse til at importere visse fjerkræprodukter, der er omfattet af forordningen, forelægge Kommissionen et program, som svarer til medlemsstaternes nationale salmonellabekæmpelsesprogrammer, og som skal godkendes af Kommissionen. Det bør i del 1 i bilag I til nærværende forordning angives, at evalueringen af programmerne er positiv.

(12) Fællesskabet og visse tredjelande ønsker at tillade handel med fjerkræ og fjerkræprodukter, der kommer fra godkendte segmenter, og princippet om afgrænsning af segmenter med henblik på import af fjerkræ og fjerkræprodukter bør derfor yderligere knæsættes i fællesskabslovgivningen. Princippet om afgrænsning af segmenter blev fastsat af OIE for nylig for at fremme handelen på verdensplan med fjerkræ og fjerkræprodukter, og det bør af samme grund indarbejdes i fællesskabslovgivningen.

(13) Fællesskabslovgivningen indeholder ikke i dag, begrundet i sundhedsmæssige aspekter, krav om udstedelse af certifikater ved import til Fællesskabet af hakket kød og maskinsepareret kød af fjerkræ, strudsefugle og vildtlevende fjervildt og således heller ikke om sporbarhed for det kød, produkterne fremstilles af. Ved denne forordning bør der derfor fastlægges standardveterinærcertifikater for de pågældende varer på grundlag af yderligere videnskabelige undersøgelser.

(14) For at sikre de kompetente myndigheder mere fleksibilitet i visse situationer, for så vidt angår udstedelse af veterinærcertifikater, og for at imødekomme en række anmodninger fra tredjelande, der eksporterer daggamle kyllinger af fjerkræ og strudsefugle til Fællesskabet, bør det ved denne forordning fastsættes, at sådanne varer undersøges på tidspunktet for afsendelse af sendingen i stedet for på tidspunktet for udstedelse af veterinærcertifikatet.

(15) For at undgå at forstyrre handelen bør det fortsat være tilladt at importere varer til Fællesskabet, der er produceret inden indførelsen af dyresundhedsrestriktioner, jf. del 1 i bilag I til denne forordning, i 90 dage efter indførelsen af importrestriktionerne for den pågældende vare.

(16) På grund af Kaliningrads geografiske beliggenhed, som kun berører Letland, Litauen og Polen, bør der fastsættes særlige betingelser for transit via Fællesskabet af sendinger til og fra Rusland.

(17) Ved Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) er der fastsat generelle EF-sundhedsbestemmelser for import til og transit gennem Fællesskabet af de varer, der er omfattet af forordningen.

(18) Ved Rådets direktiv 96/93/EF af 17. december 1996 om udstedelse af certifikater for dyr og animalske produkter er der desuden fastsat normer for certifikatudstedelse, som er nødvendige for at sikre gyldige certifikater og for at forebygge svig. Det bør derfor med denne forordning sikres, at de regler og principper, som certifikatudstedende personer i tredjelande anvender, frembyder garantier, der svarer til dem, der er fastsat i direktiv 96/93/EF, og at de standardveterinærcertifikater, der fastlægges ved denne forordning, kun afspejler fakta, der kan bekræftes på det tidspunkt, hvor certifikatet udstedes.

(19) Af hensyn til klarheden og sammenhængen i fællesskabslovgivningen bør beslutning 93/342/EØF, 94/438/EF og 2006/696/EF ophæves og erstattes af denne forordning.

(20) Der bør fastsættes en overgangsperiode, så medlemsstaterne og erhvervslivet har mulighed for at træffe de fornødne foranstaltninger for at overholde de krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikat, der fastsættes ved denne forordning.

(21) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed.

Nøkkelinformasjon
eu-flagg

EU

EU-vedtak (CELEX-nr): viser også om rettsakten er i kraft
Dato
08.08.2008
Anvendelsesdato i EU
01.01.2009
EFTA/EØS-flagg

EØS

EØS-prosessen
Saksområde
Parlamentsbehandling
norge-flagg

Norge

Ansvarlig departement
Landbruks- og matdepartementet
Gjennomføring i norsk rett
Dato
02.01.2009
Anvendes fra i Norge
01.01.2009