Krisehåndteringsdirektivet (BRRD): endringsbestemmelser om rangering av usikrede gjeldsinstrumenter

Tittel

Forslag til europaparlaments- og rådsdirektiv om endring av europaparlaments- og rådsdirektiv 2014/59/EU angående rangeringen av usikrede gjeldsinstrumenter i insolvenshierarki

Proposal for Directive of the European Parliament and of the Council amending Directive 2014/59/EU of the European Parliament and of the Council as regards the ranking of unsecured debt instruments in insolvency hierarchy

Del av:

Siste nytt

Foreløpig holdning vedtatt av Rådet 16.6.2017

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 23.11.2016, dansk utgave)

Reform af EU's banksektor: Stærke banker skal støtte vækst og genskabe tillid

Kommissionen fremlægger i dag en omfattende pakke af reformer, der yderligere skal styrke EU-bankernes modstandsdygtighed.

Dette forslag bygger på de gældende regler for bankvirksomhed i EU og har til formål at afslutte den lovgivningsmæssige dagsorden efter krisen ved at sikre, at de lovgivningmæssige rammer tager højde for de resterende udfordringer for den finansielle stabilitet, samtidig med at det sikres, at bankerne forstsat kan støtte realøkonomien.

Bankerne spiller en central rolle i finansiering af økonomien og fremme af vækst og beskæftigelse. De er en vigtig kilde til finansiering for husholdninger og virksomheder. I kølvandet på finanskrisen har EU efterstræbt en ambitiøs reform af reguleringen af den finansielle sektor for at genoprette den finansielle stabilitet og tilliden til markedet. Forslaget, der fremsættes i dag, har til formål at afslutte denne reformdagsorden ved at gennemføre de resterende elementer, der er væsentlige for yderligere at styrke bankernes evne til at modstå eventuelle chokvirkninger. Ved forslagene finpudses også visse aspekter af de nye lovgivningsmæssige rammer, når det er nødvendigt, for at gøre disse mere vækstorienterede og proportionelle i forhold til bankernes kompleksitet, størrelse og profil. Det omfatter også foranstaltninger, der understøtter SMV'er og infrastrukturinvesteringer.

Europa-Kommissionens næstformand Valdis Dombrovskis, der har ansvaret for finansiel stabilitet, finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkedsunionen, udtaler: "Europa har brug for en stærk og alsidig banksektor til at finansiere økonomien. Vi har brug for bankudlån til virksomhedernes investeringer, opretholdelse af konkurrencedygtighed og salg på større markeder og til husholdningernes fremtidsplanlægning. Vi har i dag fremsat flere forslag om ny risikoreduktion, som bygger på fælles globale standarder under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende i den europæiske banksektor.

De foranstaltninger, der foreslås i dag, indgår også i Kommissionens løbende indsats for at reducere risikoen i banksektoren som anført i meddelelsen "Hen imod fuldførelsen af bankunionen" (november 2015). De er også i overensstemmelse med konklusionerne fra Økofinrådet i juni, hvor Kommissionen blev opfordret til at fremlægge relevante forslag senest ved udgangen af 2016.

I forslagene ændres følgende retsakter:

Kapitalkravsforordningen (CRR) og kapitalkravsdirektivet (CRD), som blev vedtaget i 2013, og som fastsætter tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter (dvs. banker) og investeringsselskaber og regler for ledelse og tilsyn.

Direktivet om genopretning og afvikling af banker (BRRD) og forordningen om den fælles afviklingsmekanisme, som blev vedtaget i 2014, og som også indeholder nærmere bestemmelser om genopretning og afvikling af nødlidende institutter og fastlægger den fælles afviklingsmekanisme.

De foranstaltninger, der foreslås i dag, gennemfører internationale standarder i EU-lovgivningen under hensyntagen til særlige europæiske forhold og undgår unødig indvirkning på finansieringen af realøkonomien. De tager også hensyn til resultaterne af opfordringen til indsendelse af dokumentation.

Nærmere beskrivelse af forslagene

Forslagene omfatter følgende centrale elementer:

1. Foranstaltninger, der skal øge modstandsdygtigheden hos EU's institutter og forbedre den finansielle stabilitet.

Ved forslagene indarbejdes de resterende dele af den lovgivningsmæssige ramme, der for nylig blev vedtaget i Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS) og Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB). Disse omfatter:

• Mere risikofølsomme kapitalkrav, navnlig på området for markedsrisiko, modpartsrisiko og eksponeringer mod centrale modparter (CCP'er).

• Gennemførelsesmetoder, som kan give et mere præcist billede af de faktiske risici, som bankerne udsættes for.

• En bindende gearingsgrad (LR), der skal forhindre institutterne i overdreven gearing.

• En bindende langsigtet likviditetskvote (NSFR), der skal afhjælpe den overdrevne afhængighed af kortfristet engrosfinansiering og mindske den langsigtede finansieringsrisiko.

• Et krav til globale systemisk vigtige institutter (G-SII'er) om at have minimumsniveauer for kapital og andre instrumenter, der bærer tab som følge af afviklingen. Dette krav, der er kendt som "samlet tabsabsorberende evne" eller (TLAC), vil blive integreret i den eksisterende MREL-ordning (minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver), der er gældende for alle banker, og vil styrke EU's evne til at afvikle nødlidende G-SII'er og samtidig beskytte den finansielle stabilitet og mindske risikoen for skatteborgerne. Det foreslås at harmonisere etableringen af en rangorden for national insolvens for usikrede gældsinstrumenter for at lette bankernes udstedelse af sådanne tabsabsorberende gældsinstrumenter.

2. Foranstaltninger, der skal forbedre bankernes udlånskapacitet, for at støtte EU's økonomi.

Der foreslås især specifikke foranstaltninger, der skal:

• Forbedre bankernes udlånsevne til SMV'er og finansiere infrastrukturprojekter.

• Mindske den administrative byrde for ikke-komplekse små banker i forbindelse med visse bestemmelser om vederlag (dvs. om udskydelse og vederlag igennem instrumenter, som f.eks. aktier), som synes at være uforholdsmæssigt stor for disse banker.

• Sikre, at bestemmelserne i kapitalkravsdirektivet/kapitalkravsforordningen er mere forholdsmæssige og mindre byrdefulde for små og mindre komplekse institutter, hvor nogle af de nuværende oplysnings-, indberetnings- og komplekse handelsbeholdningsrelaterede krav forekommer ikke at kunne begrundes med tilsynsmæssige hensyn. Opfordringen til indsendelse af dokumentation og de analyser, som Kommissionen har foretaget, viste, at den nuværende ramme kan anvendes på en mere forholdsmæssig måde under hensyntagen til deres specifikke situation.

3. Foranstaltninger, der skal yderligere fremme bankernes rolle med hensyn til at opnå dybere og mere likvide kapitalmarkeder i EU, til støtte for oprettelsen af en kapitalmarkedsunion.

Specifikke tilpasninger til de foreslåede foranstaltninger er udformet med henblik på at:

• Undgå uforholdsmæssige kapitalkrav for positioner i handelsbeholdningen, herunder krav, der vedrører market making-aktiviteter.

• Nedbringe omkostningerne ved at udstede eller være indehaver af visse instrumenter (dækkede obligationer, securitiseringsinstrumenter af høj kvalitet, statsobligationer, derivater, der besiddes med henblik på afdækning).

• Undgå potentielle afskrækkende elementer for institutter, der fungerer som mellemmænd for kunder i forbindelse med transaktioner, som cleares af CCP'er.

Disse lovgivningsmæssige forslag vil nu blive forelagt for Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på behandling og vedtagelse.

Baggrund:

I sin meddelelse af 24. november 2015 [1] forpligtede Kommissionen sig til at fremsætte lovgivningsmæssige forslag på grundlag af internationale aftaler med det formål at tackle identificerede svagheder i den eksisterende tilsynsramme. Den særlige forpligtelse var en del af pakken af risikoreducerende foranstaltninger, der tager sigte på at opnå yderligere fremskridt med hensyn til fuldførelsen af bankunionen.

Yderligere oplysninger

CRR/CRD IV

BRRD

Den fælles afviklingsmekanisme