Regulering av verdipapirregistre: utfyllende bestemmelser om registre og institutter som leverer tilknyttede banktjenester

Tittel

Delegert kommisjonsforordning (EU) 2017/390 av 11. november 2016 om utfyllende bestemmelser til europaparlaments- og rådsforordning (EU) nr. 909/2014 hva angår reguleringstekniske standarder om visse tilsynsmessige krav til verdipapirregistre og utpekte kredittinstitutter som leverer tilknyttede banktjenester

Commission Delegated Regulation (EU) 2017/390 of 11 November 2016 supplementing Regulation (EU) No 909/2014 of the European Parliament and of the Council with regard to regulatory technical standards on certain prudential requirements for central securities depositories and designated credit institutions offering banking-type ancillary services

Siste nytt

Høring om norsk gjennomføring igangsatt av Finansdepartementet 18.5.2017

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra kommisjonsforordningen, dansk utgave)

(1) Med forordning (EU) nr. 909/2014 indføres der tilsynskrav for værdipapircentraler (CSD'er) for at sikre, at de er sikre og solide samt til enhver tid opfylder kapitalkravene. Sådanne kapitalkrav sikrer, at CSD'erne til enhver tid er tilstrækkelig kapitaliseret mod de risici, som de er udsat for, og at de er i stand til i givet fald at gennemføre en velordnet afvikling eller omstrukturering af aktiviteterne.

(2) Eftersom bestemmelserne i forordning (EU) nr. 909/2014 vedrørende kredit- og likviditetsrisici i forbindelse med CSD'er og udpegede kreditinstitutter udtrykkeligt kræver, at deres interne regler og procedurer gør det muligt for dem at overvåge, sikre og forvalte eksponeringer og likviditetsbehov, ikke blot med hensyn til de individuelle deltagere, men også med hensyn til deltagere, der tilhører den samme koncern, og som er modparter for CSD'erne, bør sådanne bestemmelser finde anvendelse på koncerner af selskaber, der består af et moderselskab og dets dattervirksomheder.

(3) I denne forordning er der også taget hensyn de relevante anbefalinger vedrørende principperne for den finansielle markedsinfrastruktur udstedt af Udvalget om betalings- og clearingsystemer og Den Internationale Børstilsynsorganisation ("CPSS-IOSCO's principper")4. Der er også taget hensyn til de kapitalkrav, der stilles til kreditinstitutter i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/20135, eftersom CSD'er i en vis grand er udsat for risici, som svarer til de risici, kreditinstitutter udsættes for.

(4) Definitionen af kapital i denne forordning bør afspejle definitionen af kapital i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 (EMIR). En sådan definition er den mest passende i forbindelse med de reguleringsmæssige krav, da definitionen af kapital i forordning (EU) nr. 648/2012 blev udarbejdet med henblik på markedsinfrastrukturer. CSD'er, der er meddelt tilladelse til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 909/2014, skal samtidigt opfylde kapitalkrav i nærværende forordning og kapitalgrundlagskrav i forordning (EU) nr. 575/2013. De skal opfylde kapitalgrundlagskravene i forordning (EU) nr. 575/2013 med instrumenter, der opfylder betingelserne i nævnte forordning. For at undgå modstridende eller overlappende krav, og i betragtning af at de metoder, der anvendes til at beregne det ekstra kapitaltillæg for CSD'er i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 909/2014, er nært forbundne med metoderne i forordning (EU) nr. 575/2013, bør CSD'er, der leverer bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, have lov til at opfylde nærværende forordnings yderligere kapitalkrav med de samme instrumenter, der opfylder kravene i enten forordning (EU) nr. 575/2013 eller forordning (EU) nr. 909/2014.

(5) For at sikre, at CSD'erne i givet fald kan organisere en omstrukturering af deres aktiviteter eller en velordnet afvikling, bør de besidde kapital sammen med tilbageholdte overskud og reserver, der til enhver tid er tilstrækkelige til at dække driftsudgifterne i en periode, hvor CSD'erne er stand til at omlægge kritiske aktiviteter, herunder ved rekapitalisering, udskiftning af ledelsen, revision af forretningsstrategier, omkostnings- eller gebyrstrukturer og omstrukturering af de tjenesteydelser, de leverer. Eftersom CSD'erne under afviklingen eller omstruktureringen af deres aktiviteter skal fortsætte deres sædvanlige aktiviteter, og selv om de faktiske omkostninger i løbet af en CSD's afvikling eller omstrukturering af aktiviteter kan være væsentligt højere end de årlige bruttodriftsudgifter på grund af omstrukturerings- eller afviklingsomkostningerne, burde brugen af årlige bruttodriftsudgifter som et benchmark for beregningen af den nødvendige kapital give et passende tilnærmet mål for de faktiske omkostninger i løbet af afviklingen af CSD'er eller omstruktureringen af deres aktiviteter.

(6) I lighed med artikel 36, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013, der pålægger institutter at fratrække tab i det løbende regnskabsår fra den egentlige kernekapital, bør der i nærværende forordning også tages hensyn til nettoindkomstens betydning, når det drejer sig om at dække eller absorbere de risici, der følger af negative ændringer i markedsvilkårene. Kun i tilfælde, hvor nettoindkomsten ikke kan dække tab, der skyldes fremkomsten af forretningsmæssige risici, skal sådanne tab derfor dækkes af kapitalgrundlaget. Det bør også overvejes at anvende forventede tal for det løbende år for at tage højde for nye omstændigheder, når der ikke foreligger data for det foregående år, som det er tilfældet med nye CSD'er. I overensstemmelse med lignende bestemmelser i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 152/2013 bør CSD'er være pålagt at besidde et mindsteniveau af kapital mod forretningsmæssige risici med henblik på at garantere et minimumsniveau i den tilsynsmæssige behandling.

(7) I overensstemmelse med CPSS-IOSCO's principper kan omkostningerne ved af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle aktiver fradrages i bruttodriftsudgifterne i forbindelse med beregningen af kapitalkravene. Da disse omkostninger ikke genererer egentlige pengestrømme, der skal understøttes af kapital, bør sådanne fradrag finde anvendelse på kapitalkravene for forretningsmæssige risici og på kravene vedrørende afvikling eller omstrukturering.

(8) Eftersom den tid, der er nødvendig for at sikre en velordnet afvikling eller omstrukturering, nøje afhænger af den enkelte CSD's tjenesteydelser og af de markedsforhold, hvorunder den opererer, navnlig muligheden for, at en anden CSD kan overtage en del af eller alle dens tjenesteydelser, bør antallet af måneder, der er nødvendige for omstrukturering af dens aktiviteter eller afvikling, være baseret på CSD'ens eget skøn. Denne periode bør dog ikke være kortere end det mindste antal måneder, der er nødvendige for at gennemføre en omstrukturering eller afvikling som fastsat i artikel 47 i forordning (EU) nr. 909/2014 for at sikre et forsvarligt kapitalkravsniveau.

(9) En CSD bør udarbejde scenarier for omstrukturering af sine aktiviteter eller afvikling, der er tilpasset dens forretningsmodel. For at opnå en harmoniseret anvendelse af kravene om omstrukturering eller afvikling i Unionen og for at sikre, at tilsynsmæssigt sunde krav opfyldes, bør der fastsættes veldefinerede kriterier for udformningen af sådanne scenarier.

(10) Forordning (EU) nr. 575/2013 er det relevante benchmark for fastsættelsen af kapitalkrav for CSD'er. For at sikre sammenhæng med nævnte forordning bør metoderne for beregning af operationelle risici i nærværende forordning også forstås således, at de også omfatter juridiske risici med henblik på nærværende forordning.

(11) I tilfælde af at opbevaringen af værdipapirer på vegne af en deltager er mangelfuld, vil en sådan mangel komme til udtryk som enten en omkostning for deltageren eller en omkostning for CSD'en, som kunne blive udsat for retskrav. Reglerne for beregningen af kapitalkravet for operationel risiko tager allerede hensyn til depotrisikoen. Af samme årsager bør depotrisiko for værdipapirer, der besiddes gennem et link med en anden CSD, derfor ikke være omfattet af et ekstra reguleringsmæssigt kapitalkrav, men bør anses for at være en del af kapitalkravet for operationel risiko. Depotrisiko, som CSD'erne er udsat for på egne aktiver, der besiddes af en depotbank eller andre CSD'er, bør heller ikke medregnes to gange, og der bør ikke være ekstra kapitalkrav.

(12) CSD'er kan også være udsat for investeringsrisiko med hensyn til de aktiver, de ejer, eller med hensyn til de investeringer, de foretager ved anvendelse af sikkerhedsstillelse, deltagernes indskud, lån til deltagerne eller andre eksponeringer i forbindelse med de tilladte bankmæssige accessoriske tjenesteydelser. Investeringsrisiko er den tabsrisiko, som en CSD er udsat for, når den investerer sine egne eller sine deltageres ressourcer, såsom sikkerhedsstillelse. Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU, forordning (EU) nr. 575/2013 og delegeret forordning (EU) nr. 152/2013 er det passende benchmark med henblik på at fastsætte kapitalkrav til dækning af kreditrisiko, modpartsrisiko, kreditrisiko og markedsrisiko, der kan følge af en CSD's investeringer.

(13) På grund af arten af CSD'ernes aktiviteter udsættes de for forretningsmæssige risici på grund af mulige ændringer i de generelle markedsforhold, der vil kunne forringe deres finansielle stilling som følge af en nedgang i indtægterne eller en stigning i omkostningerne, der medfører et tab, som bør modregnes i kapitalen. Da forretningsrisicienes omfang i høj grad afhænger af den enkelte CSD's egen situation og kan være bestemt af forskellige faktorer, bør kapitalkravene i denne forordning baseres på CSD'ens eget skøn, og den metode, CSD'en anvender for et sådant skøn, bør stå i forhold til omfanget og kompleksiteten af CSD'ens aktiviteter. CSD'er bør udarbejde deres egne skøn over den nødvendige kapital for forretningsmæssige risici i en række stressscenarier med henblik på at dække de risici, der ikke allerede indfanges af den metode, der anvendes for operationel risiko. For at sikre et forsvarligt kapitalkravsniveau for forretningsmæssige risici bør der ved beregninger baseret på scenarier, som CSD'erne selv har udarbejdet, indføres en minimumskapital i form af et tilsynsmæssigt mindstekrav. Den krævede minimumskapital for forretningsmæssige risici bør være på linje med lignende krav for andre markedsinfrastrukturer i relaterede EU-retsakter såsom Kommissionens delegerede forordning om kapitalkrav til centrale modparter (CCP'er).

(14) Det ekstra kapitaltillæg for risici forbundet med bankmæssige accessoriske tjenesteydelser bør dække alle de risici, der er forbundet med leveringen af intradagkreditter til deltagere eller andre CSD-brugere. Når der opstår dag-til-dag-krediteksponeringer eller længere krediteksponeringer som følge af leveringen af intradagkreditter bør de tilsvarende risici måles og håndteres ved anvendelse af metoderne i tredje del, afsnit II, kapitel 2, for standardmetoden, og kapitel 3, for den interne ratingbaserede metode (IRB-metoden), i forordning (EU) nr. 575/2013, eftersom nævnte forordning indeholder tilsynsregler for måling af kreditrisiko som følge af dag-til-dag-krediteksponeringer eller længere krediteksponeringer. Intradagkreditrisici skal dog behandles på en særlig måde, da der ikke udtrykkeligt er fastsat en metode til måling af dem i forordning (EU) nr. 575/2013 eller anden relevant EU-lovgivning. Derfor bør den metode, der specifikt går på intradagkreditrisici, være tilstrækkelig risikofølsom til at tage hensyn til kvaliteten af sikkerhedsstillelsen, kreditkvalitetsvurderingen af deltagerne og de faktiske observerede intradageksponeringer. Metoden bør samtidig give leverandører af bankmæssige accessoriske tjenesteydelser hensigtsmæssige incitamenter, herunder til at kræve sikkerhedsstillelse af højeste kvalitet og vælge kreditværdige modparter. Selv om leverandører af bankmæssige accessoriske tjenesteydelser er forpligtet til behørigt at vurdere og teste omfanget og værdien af sikkerhedsstillelse og haircuts, bør den metode, der anvendes til at bestemme det ekstra kapitaltillæg for intradagkreditrisiko, ikke desto mindre tage højde for og sikre tilstrækkelig kapital i tilfælde, hvor et pludseligt fald i værdien af sikkerhedsstillelsen overstiger skønnene og medfører delvist usikrede restkrediteksponeringer.

(15) Ved beregningen af kapitaltillægget for risici, der opstår i forbindelse med levering af bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, er det nødvendigt at tage hensyn til tidligere oplysninger om intradagkrediteksponeringer. For at kunne beregne kapitaltillægget skal enheder, der leverer bankmæssige accessoriske tjenesteydelser til brugere af CSD-tjenesteydelser i henhold til artikel 54, stk. 2, i forordning (EU) nr. 909/2014 ("CSD-banktjenesteudbydere"), derfor registrere oplysninger om deres intradagkrediteksponeringer for mindst ét år. Ellers kan de ikke identificere de relevante eksponeringer, som beregningen foretages på grundlag af. CSD-banktjenesteudbydere bør derfor ikke være omfattet af kapitalgrundlagskravet vedrørende kapitaltillægget, før de er i stand til at indsamle alle de oplysninger, der er nødvendige for beregningen af kapitaltillægget.

(16) I henhold til artikel 54, stk. 8, i forordning (EU) nr. 909/2014 skal der udarbejdes regler om fastsættelsen af det ekstra risikobaserede kapitaltillæg som omhandlet i nævnte forordnings artikel 54, stk. 3, litra d), og artikel 54, stk. 4, litra e). I henhold til nævnte forordnings artikel 54 skal det ekstra tillæg endvidere afspejle intradagkreditrisici, der opstår som følge af aktiviteterne i afsnit C i bilaget til forordning (EU) nr. 909/2014, og særlig levering af intradagkreditter til deltagere i et værdipapirafviklingssystem eller andre brugere af CSD-tjenesteydelser. Intradagkreditrisiko bør derfor også omfatte det tab, som en CSD-banktjenesteudbyder ville lide i tilfælde af misligholdelse fra en låntagende deltagers side.

(17) I henhold til artikel 59, stk. 3, litra d), i forordning (EU) nr. 909/2014 vedrørende kreditrisiko for CSD-banktjenesteudbydere skal de acceptere "højlikvid sikkerhed med minimal kredit- og markedsrisiko". I henhold til artikel 59, stk. 4, litra d), i forordning (EU) nr. 909/2014 vedrørende kreditrisiko for CSD-banktjenesteudbydere skal der være adgang til "kvalificerede likvide ressourcer". "Højlikvid sikkerhed" er et eksempel på en sådan kvalificeret likvid ressource. Selv om terminologien i de to tilfælde naturligvis er forskellig på grund af arten af risiciene og deres sammenhæng med forskellige begreber i reguleringen af kredit- og likviditetsrisici, vedrører de begge en sammenlignelig høj kvalitet af udbydere eller aktiver. Det ville derfor være hensigtsmæssigt at stille krav om, at de samme betingelser skal være opfyldt, før en sikkerhed eller en likviditetsressource i form af sikkerhed kan kvalificere som enten "højlikvid sikkerhed med minimal kredit- og markedsrisiko" eller "kvalificerede likvide ressourcer".

(18) I henhold til artikel 59, stk. 3, litra d), i forordning (EU) nr. 909/2014 skal en CSD-banktjenesteudbyder acceptere højlikvid sikkerhed med minimal kredit- og markedsrisiko til forvaltning af den pågældende kreditrisiko. Samme bestemmelse tillader, at andre typer af sikkerhedsstillelse end højlikvid sikkerhed med minimal kredit- og markedsrisiko anvendes i specifikke situationer, hvis der anvendes passende haircuts. For at gøre dette lettere bør der fastsættes et klart hierarki for sikkerhedsstillelsens kvalitet med henblik på at sondre mellem, hvilken sikkerhedsstillelse der er acceptabel til fuld dækning af kreditrisikoeksponeringer, hvilken sikkerhedsstillelse der er acceptabel som likviditetsressource, og hvilken sikkerhedsstillelse der, selv om den er acceptabel til at reducere kreditrisiko, kræver kvalificerede likvide ressourcer. Sikkerhedsstillere bør ikke hindres i frit at ombytte sikkerhedsstillelse afhængigt af deres disponible ressourcer eller deres strategier for aktiv-passiv-styring. Udbredt praksis for sikkerhedsstillelse, såsom anvendelse af deltagernes sikkerhedsdepoter, hvor sikkerhedsstillelsen deponeres af deltageren for fuldt ud at dække enhver kreditrisiko, bør derfor være tilladt med henblik på ombytning af sikkerhedsstillelse, så længe sikkerhedsstillelsens kvalitet og likviditet overvåges og opfylder kravene i denne forordning. Under sådanne ordninger for sikkerhedsdepoter deponeres sikkerhedsstillelsen af deltageren i dennes sikkerhedsdepoter for fuldt ud at dække enhver krediteksponering. Ydermere bør en CSD-banktjenesteudbyder acceptere sikkerhedsstillelse under hensyntagen til det fastsatte hierarki, men kan realisere den accepterede sikkerhedsstillelse, når det er nødvendigt, på den mest effektive måde efter en deltagers misligholdelse. I tilsynsmæssig sammenhæng bør en CSD-banktjenesteudbyder dog løbende kunne overvåge sikkerhedsstillelsens tilgængelighed, kvalitet og likviditet for at dække krediteksponeringer fuldt ud. Den bør også have ordninger med de låntagende deltagere, der sikrer, at alle denne forordnings krav til sikkerhedsstillelse til enhver tid er opfyldt.

(19) Med henblik på måling af intradagkreditrisiko bør CSD-banktjenesteudbydere kunne forudse de ekstreme eksponeringer, der kan forventes i løbet af dagen. De bør ikke være pålagt at forelægge en prognose for det præcise tal, men de bør identificere tendenser i intradageksponeringerne. Dette understøttes endvidere af udtrykket "forudse ekstreme eksponeringer" ("anticipate peak exposures") i standarderne fra Baselkomitéen for Banktilsyn.

(20) I tredje del, afsnit II, i forordning (EU) nr. 575/2013 er de risikovægte, der skal anvendes på krediteksponeringer mod Den Europæiske Centralbank og andre undtagne enheder, fastsat. Ved måling af kreditrisiko i tilsynsmæssigt øjemed er det en udbredt opfattelse, at sådanne risikovægte er den bedste tilgængelige reference. Den samme metode kan derfor anvendes på intradagkrediteksponeringer. For at garantere denne fremgangsmådes begrebsmæssige sammenhæng er der dog behov for korrigering; ved udførelsen af beregninger under anvendelse af de overordnede rammer for kreditrisiko, der er fastsat i tredje del, afsnit II, kapitel 2, for standardmetoden, og kapitel 3 for IRB-metoden, i forordning (EU) nr. 575/2013, er det navnlig vigtigt, at intradageksponeringerne betragtes som eksponeringer ved dagens afslutning, da det er antagelsen i forordningen.

(21) I henhold til artikel 59, stk. 5, i forordning (EU) nr. 909/2014, der indeholder en udtrykkelig henvisning til artikel 46, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012, bør bankgarantier eller kredittilsagn, hvor det er relevant, bringes i overensstemmelse med CPSS-IOSCO's principper og opfylde krav, der svarer til kravene i forordning (EU) nr. 648/2012. Heri indgår kravet om, at garanterne stiller fuld sikkerhed for bankgarantier og kredittilsagn. For at bevare effektiviteten af værdipapirafviklingen i Unionen bør det dog være tilladt, når bankgarantier eller kredittilsagn anvendes i forbindelse med krediteksponeringer, der kan skyldes interoperable CSD-links, at hensigtsmæssige alternative risikoreduktionsfaktorer kommer i betragtning, så længe de giver et tilsvarende eller højere beskyttelsesniveau end bestemmelserne i forordning (EU) nr. 648/2012. Denne særlige behandling bør kun anvendes på bankgarantier og kredittilsagn, der beskytter et interoperabelt CSD-link, og bør udelukkende dække krediteksponeringen mellem de to linkede CSD'er. Da bankgarantien eller kredittilsagnet beskytter de ikkemisligholdende CSD'er mod kredittab, bør de ikkemisligholdendes CSD'ers likviditetsbehov også dækkes enten gennem rettidig afvikling af garanters forpligtelser eller alternativt ved besiddelse af kvalificerede likviditetsressourcer.

(22) I henhold til artikel 59, stk. 4, litra d), i forordning (EU) nr. 909/2014 skal CSD-banktjenesteudbydere reducere likviditetsrisici med kvalificerede likvide ressourcer i hver valuta. Som følge heraf kan der ikke anvendes ikkekvalificerede likvide ressourcer til at opfylde kravene i nævnte artikel. Intet forhindrer imidlertid, at ikkekvalificerede ressourcer, såsom valutaswaps, anvendes i den daglige likviditetsstyring i tillæg til de kvalificerede likvide ressourcer. Dette er også i overensstemmelse med de internationale standarder, der er udtrykt i CPSS-IOSCO's principper. Ikkekvalificerede likvide ressourcer bør derfor måles og overvåges med henblik herpå.

(23) Der kan opstå likviditetsrisiko i forbindelse med enhver bankmæssig accessorisk tjenesteydelse, der udføres af CSD'erne. Strukturen for likviditetsrisikostyring bør identificere de risici, der hidrører fra de forskellige bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, herunder udlån af værdipapirer, og give mulighed for at behandle dem styringsmæssigt forskelligt.

(24) For at dække alle likviditetsbehov, herunder intradaglikviditetsbehov, hos CSD-banktjenesteudbydere bør CSD'ers struktur for likviditetsrisikostyring sikre, at betalings- og afviklingsforpligtelser opfyldes, når de forfalder, herunder intradagforpligtelser, i alle afviklingsvalutaer for de værdipapirafviklingssystemer, CSD'erne driver.

(25) Da alle likviditetsrisici, undtagen intradaglikviditetsrisici, er dækket af direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013, bør fokus i nærværende forordning være på intradagrisici.

(26) Da CSD-banktjenesteudbydere er systemisk vigtige markedsinfrastrukturer, er det af afgørende betydning at sikre, at CSD-banktjenesteudbydere styrer deres kredit- og likviditetsrisici på en konservativ måde. Derfor bør CSD-banktjenesteudbydere kun have tilladelse til at give kreditlinjer, der ikke er bekræftet ved aftale, til låntagende deltagere i forbindelse med leveringen af bankmæssige accessoriske tjenesteydelser som omhandlet i forordning (EU) nr. 909/2014.

(27) For at sikre, at CSD-banktjenesteudbyderes risikostyringsprocedurer er tilstrækkeligt sunde selv under ugunstige forhold, bør stresstesten af CSD-banktjenesteudbydernes likvide finansielle ressourcer være streng og fremadskuende. Af samme grund bør testene tage hensyn til en række ekstreme, men plausible scenarier og udføres for hver relevant valuta, der tilbydes af CSD-banktjenesteudbyderne, og tage højde for den mulighed, at en af de forud indgåede finansieringsaftaler svigter. Scenarierne bør omfatte, men ikke begrænses til misligholdelse hos to af en CSD-banktjenesteudbyders største deltagere i den pågældende valuta. Dette er nødvendigt for at fastsætte en regel, der på den ene side er forsigtig, da den tager hensyn til det faktum, at andre deltagere end den største også kan generere likviditetsrisiko, og som på den anden side også står i forhold til målet, da den ikke tager hensyn til de andre deltagere, der udgør en mindre potentiel kilde til likviditetsrisiko.

(28) I henhold til artikel 59, stk. 4, litra c), i forordning (EU) nr. 909/2014 skal CSD-banktjenesteudbydere sikre tilstrækkelige likvide ressourcer i alle relevante valutaer under en lang række potentielle stressscenarier. Bestemmelser om rammerne og redskaberne til styring af likviditetsrisiko i stressscenarier bør derfor fastsætte en metode til at identificere valutaer, der er relevante for styring af likviditetsrisiko. Identificeringen af relevante valutaer bør baseres på væsentlighedshensyn, tage udgangspunkt i den kumulative nettoeksponering, der identificeres, og bør også baseres på data, der er indsamlet over et langt og veldefineret tidsrum. Af hensyn til sammenhængen i EU's lovgivningsmæssige rammer bør de mest relevante EU-valutaer, som er identificeret i [Commission Delegated Act XX/… on CSD requirements] [OP: add reference and footnote with full title and OJ reference please] i henhold til artikel 12 i forordning (EU) nr. 909/2014, endvidere som standard indgå som relevante valutaer.

(29) Med henblik på indsamlingen af tilstrækkelige data til at identificere alle andre valutaer end de mest relevante EU-valutaer er det nødvendigt, at der forløber en mindsteperiode fra datoen for CSD-banktjenesteudbyderes tilladelse indtil periodens udløb. Det bør derfor tillades, at der anvendes alternative metoder til at identificere alle andre valutaer end de mest relevante EU-valutaer i det første år efter CSD-banktjenesteudbyderes tilladelse under den nye lovgivningsmæssige ramme, der er fastsat ved forordning (EU) nr. 909/2014, for de CSD-banktjenesteudbydere, der allerede leverer bankmæssige accessoriske tjenesteydelser på ikrafttrædelsesdatoen for de tekniske standarder, der er omhandlet i artikel 69 i forordning (EU) nr. 909/2014. Det er ikke hensigten, at denne overgangsordning skal påvirke kravet til CSD-banktjenesteudbydere om at sikre tilstrækkelige likvide ressourcer, men kun identificeringen af de valutaer, der er underlagt stresstest med henblik på likviditetsstyring.

(30) I henhold til artikel 59, stk. 4, litra d), i forordning (EU) nr. 909/2014 skal CSD-banktjenesteudbydere have forud indgåede og særdeles pålidelige finansieringsaftaler for at sikre, at sikkerhed stillet af en misligholdende kunde kan konverteres til kontanter selv under ekstreme, men plausible markedsforhold. I henhold til samme forordning skal CSD-banktjenesteudbydere reducere intradagrisici med højlikvid sikkerhed med minimal kredit- og markedsrisiko. Da likviditet skal være let tilgængelig, bør en CSD-banktjenesteudbyder kunne håndtere likviditetsbehov den samme dag. Da CSD-banktjenesteudbydere kan operere i flere tidszoner, bør bestemmelsen om konvertering af sikkerhedsstillelse til kontanter ved forud indgåede finansieringsaftaler inden for den samme dag avendes under hensyn til åbningstiderne for de lokale betalingssystemer, den anvendes på.

(31) Bestemmelserne i denne forordning er tæt forbundne, eftersom de alle omhandler tilsynsmæssige krav til CSD'er. Af hensyn til sammenhængen mellem disse bestemmelser, som bør træde i kraft samtidigt, og for at de personer, som er omfattet af disse regler, lettere kan få et samlet overblik over og samlet adgang til dem er det hensigtsmæssigt at samle alle de i forordning (EU) nr. 909/2014 krævede reguleringsmæssige tekniske standarder i én enkelt forordning.

(32) Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(33) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har arbejdet tæt sammen med Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og hørt Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) før forelæggelsen af dette udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning. EBA har også gennemført åbne offentlige høringer om udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet interessentgruppen for banker, som er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010, om en udtalelse —

Nøkkelinformasjon
eu-flagg

EU

Kommisjonens framlegg
Dato
11.11.2016
EU-vedtak (CELEX-nr)
Dato
11.11.2016
Anvendelsesdato i EU
30.03.2017
norge-flagg

Norge

Ansvarlig departement
Finansdepartementet
Høring
Høring publisert
18.05.2017
Høringsfrist
30.06.2017