(3) Under hensyntagen til, at clearingmedlemmer bør anses for at være deltagere efter betydningen i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF, og med henblik på at sikre indirekte kunder et beskyttelsesniveau, der svarer til det, kunder er sikret i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012, bør kunder, der leverer indirekte clearingydelser, være kreditinstitutter, investeringsselskaber eller tredjelandsenheder svarende til kreditinstitutter eller investeringsselskaber.

(4) Det større omfang af formidlingsaktiviteter i forholdet mellem en CCP og de forskellige lag af indirekte kunder nødvendiggør yderligere operationelle etaper, yderligere konti samt mere komplekse teknologiske løsninger og transaktionsbehandlingsstrømme. Resultatet er indirekte clearingordninger, som er mere komplekse end kundeclearingordninger. Det højere formidlingsaktivitetsniveau bør derfor afbødes med krav, der sikrer et alternativt og operationelt enklere valg af kontostrukturer for indirekte clearingordninger end for kundeclearingordninger.

(5) Kundeclearingordninger nødvendiggør, at der tilbydes individuelt adskilte konti. For indirekte clearingordninger er en struktur med en indirekte bruttosamlekonto, med en mekanisme til overførsel af indkaldt margin — og, hvis der indgås aftale herom, margin ud over den indkaldte margin — fra den indirekte kunde hele vejen op til CCP'en og uden mulighed for netting af forskellige indirekte kunders positioner på samme indirekte bruttosamlekonto, imidlertid den eneste kontostruktur, som det bør være påkrævet at tilbyde ud over indirekte samlekonti, der giver mulighed for sådan netting. Denne mekanisme gør det, svarende til, hvad der er tilfældet med individuelt adskilte konti, muligt at identificere på den ene side den sikkerhedsstillelse og de positioner, der opbevares på vegne af en given indirekte kunde, og på den anden side den sikkerhedsstillelse og de positioner, der opbevares på vegne af kunden eller andre indirekte kunder.

(6) Dertil kommer, at selv om aktiver og positioner, der opbevares i en struktur med en bruttosamlekonto til indirekte clearingordninger, stadig kan være eksponeret for en anden indirekte kundes tab, idet de pågældende aktiver og positioner er blandet sammen på én konto, bidrager den hastighed, hvormed disse aktiver og positioner om nødvendigt kan identificeres med henblik på likvidation af dem efter et tilfælde af misligholdelse, til at begrænse det potentielle tab til et minimum.

(7) Med mekanismen skabes der samtidig mulighed for en langt enklere kontostruktur, som reducerer omkostningerne og kompleksiteten i forhold til individuelt adskilte konti, samtidig med at den gør det muligt at skelne forskellige indirekte kunders sikkerhedsstillelse og positioner fra hinanden, hvormed der sikres et beskyttelsesniveau, der svarer til det, som opnås med en individuelt adskilt konto. Det, at der stilles krav om, at der skal tilbydes indirekte bruttosamlekonti, bør dog ikke udelukke, at indirekte kunder kan tilbydes individuelt adskilte indirekte konti inden for rammerne af clearingordninger, der omfatter en CCP, et clearingmedlem, en kunde og et enkelt lag af indirekte kunder.

(8) Med henblik på at lette adgangen til central clearing udbyder visse koncerner — ved at rationalisere af clearingydelser og forenkle de forretningsmæssige forbindelser mellem clearingmedlemmer, kunder og indirekte kunder — clearingydelser, hvor de benytter to enheder i samme koncern, der fungerer som formidlere ved leveringen af de pågældende ydelser. Af lignende årsager benytter kundens koncern sommetider én enhed til at handle direkte med clearingmedlemmet og en anden enhed til at handle direkte med den indirekte kunde, typisk fordi denne anden enhed er etableret i den indirekte kundes retsområde. I disse tilfælde rationaliseres clearingydelser på tværs af koncernens forskellige økonomiske aktiviteter, og også de forretningsmæssige forbindelser mellem clearingmedlemmer, kunder og indirekte kunder forenkles. Forudsat at de pågældende typer ordninger opfylder bestemte betingelser, som sikrer, at modpartsrisikoen ikke øges, og at den indirekte clearing nyder godt af et passende beskyttelsesniveau, bør de være tilladt.

(9) I indirekte clearingkæder, der involverer mere end én CCP, ét clearingmedlem, én kunde og et enkelt lag af indirekte kunder, ville brug af individuelt adskilte konti kunne føre til uventede tekniske vanskeligheder, eftersom man ville skulle håndtere potentiel misligholdelse hos en eller flere modparter i den pågældende kæde og en bred vifte af individuelt adskilte konti. Tilbud om individuelt adskilte konti i disse længere kæder ville kunne vildlede modparter, som efterspørger det beskyttelsesniveau, der normalt forbindes med individuelt adskilte konti, idet det i nogle af disse længere kæder måske ikke vil være muligt at opnå dette beskyttelsesniveau. Med henblik på at undgå de risici, der knytter sig til en sådan fejlagtig antagelse, bør det kun være tilladt at bruge separate samlekonti i disse lange indirekte clearingkæder, under forudsætning af at modparter, som clearer gennem de pågældende ordninger, er fuldt informeret om det adskillelsesniveau og de risici, der er forbundet med denne kontotype.

(10) Med henblik på at sikre, at det indkaldte marginbeløb i en struktur med en indirekte bruttosamlekonto er det samme som det beløb, der ville være blevet indkaldt, hvis der var blevet anvendt en individuelt adskilt indirekte clearingkonto, bør en CCP oplyses om de positioner, der opbevares på vegne af den indirekte kunde, med henblik på beregning af den hermed forbundne indkaldte margin for hver enkelt indirekte kunde.

(11) For at sikre ækvivalens med kundeclearing bør et clearingmedlem operere med procedurer, der letter overførsel af indirekte kunders positioner til en alternativ kunde, efter at en kunde, der leverer indirekte clearingydelser, er blevet nødlidende. Af samme grund bør et clearingmedlem også operere med procedurer for likvidation af de indirekte kunders positioner og aktiver og for returnering af likvidationsprovenuet til de pågældende indirekte kunder, hvis disse er kendt. Hvis det af en eller anden grund ikke er muligt at returnere likvidationsprovenuet direkte til de pågældende indirekte kun der, bør likvidationsprovenuet returneres til den misligholdende kunde på vegne af dennes indirekte kunder.

(12) Der bør indføres procedurer, som sikrer, at der i tilfælde af kundens misligholdelse kan tilvejebringes oplysninger om de indirekte kunders identitet, og at clearingmedlemmet er i stand til at identificere, hvilke aktiver og positioner der tilhører hver enkelt indirekte kunde.

(13) En kunde, der leverer indirekte clearingydelser, bør give den indirekte kunde et valg med hensyn til kontostrukturer. Det vil imidlertid kunne ske, at en indirekte kunde ikke har oplyst en kunde om sit valg inden for en rimelig frist. I så fald bør kunden kunne levere indirekte clearingydelser til den pågældende indirekte kunde under anvendelse af en hvilken som helst kontostruktur, forudsat at kunden oplyser den indirekte kunde om, hvilken kontostruktur der benyttes, om de med den pågældende konto forbundne risici og adskillelsesniveauet samt om muligheden for til enhver tid at vælge en anden kontostruktur.

(14) Indirekte clearingordninger kan give anledning til særlige risici. Det er derfor nødvendigt, at alle parter i indirekte clearingordninger, herunder clearingmedlemmer og CCP'er, løbende identificerer, overvåger og styrer alle væsentlige risici, der måtte opstå som følge af disse ordninger. En hensigtsmæssig udveksling af oplysninger mellem kunder og clearingmedlemmer er af særlig stor betydning i dette øjemed. Clearingmedlemmer bør dog sikre, at de pågældende oplysninger kun anvendes til risikostyring og marginberegning, og at forretningsmæssigt følsomme oplysninger ikke misbruges.

(15) Af konsekvenshensyn og for at sikre velfungerende finansmarkeder er det nødvendigt, at denne forordnings bestemmelser og bestemmelserne vedtaget i henhold til artikel 30, stk. 2, i forordning (EU) nr. 600/2014 anvendes fra den samme dato.

(16) Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har forelagt Kommissionen.

(17) ESMA har i overensstemmelse med artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/20103 gennemført åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele i forbindelse hermed samt anmodet interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold til artikel 37 i forordning (EU) nr. 1095/2010, om en udtalelse.

(18) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 149/2013 bør derfor ændres