Soliditetskrav til banker og investeringsselskaper: gjennomføringsbestemmelser om rapportering

Tittel

Kommisjonens gjennomføringsforordning (EU) 2016/2070 av 14. september 2016 om fastsetting av tekniske standarder for skjemaer, definisjoner og IT-løsninger som skal benyttes av institusjoner for rapportering til Den europeiske banktilsynsmyndighet og kompetente myndigheter in henhold til artikkel 78, stk. 2, i europaparlaments- og rådsdirektiv 2013/36/EU

Commission Implementing Regulation (EU) 2016/2070 of 14 September 2016 laying down implementing technical standards for templates, definitions and IT-solutions to be used by institutions when reporting to the European Banking Authority and to competent authorities in accordance with Article 78(2) of Directive 2013/36/EU of the European Parliament and of the Council

Siste nytt

Kommisjonsforordning publisert i EU-tidende 2.12.2016

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra kommisjonsforordningen, dansk utgave)

(1) Fokusområdet for de kompetente myndigheders eller Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA's) vurderinger kan ændre sig med tiden, og det kan derfor også være nødvendigt at ændre benchmarkporteføljer. Der bør ved udformningen af det generelle skema til definition af benchmarkporteføljer tages højde for dette, og det bør derfor være muligt at definere benchmarkporteføljer i forskellige sammensætninger og detaljeringsgrader.

(2) I henhold til artikel 78, stk. 2, andet punktum, i direktiv 2013/36/EU kan en kompetent myndighed efter høring af EBA udvikle specifikke porteføljer med henblik på at vurdere kvaliteten af institutternes interne metoder, i tillæg til de fælles EBA-porteføljer. Der bør fastsættes regler om udformningen af skemaerne til indberetning til EBA, og reglerne bør også finde anvendelse på de specifikke porteføljer, som en kompetent myndighed har udviklet.

(3) Der bør anvendes en klyngemetode for kreditrisiko, hvorved kreditrisikoporteføljen opdeles i delporteføljer med lignende risici på tværs af institutterne. Dette gør det muligt for de kompetente myndigheder og EBA at opnå analyser om sammenlignelige eksponeringer og sikrer en mindstegrad af ensartethed mellem forskellige institutters porteføljer. Hvad angår risikokategorierne i de fleste af institutternes interne metoder og kategorierne til fastlæggelse af kapitalgrundlagskrav for kreditrisiko bør klyngerne i forbindelse med benchmarkingen, jf. artikel 78 i direktiv 2013/36/EU, omfatte eksponeringer mod selskaber, kreditinstitutter, centralregeringer, små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i detailkategorien (detail-SMV'er), SMV'er uden for detailkategorien (selskabs-SMV'er) samt eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom til beboelse og eksponeringer mod bygge- og anlægssektoren, med yderligere klynger baseret på modpartens hjemsted, egenskaberne ved sikkerhedsstillelsen, status med hensyn til misligholdelse eller erhvervssektor.

(4) En mere detaljeret benchmarking af institutternes interne metoder kræver en specifik stikprøvemetode for porteføljer med lav misligholdelsesrisiko, hvorved benchmarkingen anvendes på eksponeringsniveau og på transaktionsniveau. Da denne specifikke stikprøvemetode kun fokuserer på en delmængde af et instituts faktiske eksponeringer og derfor ikke er særlig repræsentativ, bør den imidlertid kun anvendes som et supplement til klyngemetoden.

(5) Kompleksiteten ved benchmarkingen kræver progressiv anvendelse af porteføljer med tilknytning til de interne metoder, der anvendes til at beregne risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisiko. Hvad angår markedsrisiko bør de porteføljer, der anvendes i den benchmarking, der blev udført af Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS) og af EBA i 2013, anvendes som udgangspunkt for udviklingen af porteføljesættet for den benchmarking, der kræves i henhold til artikel 78 i direktiv 2013/36/EU, idet der kun foretages mindre tilpasninger for at bevare porteføljernes validitet. På den måde minimeres byrden for institutterne og de kompetente myndigheder, og dobbeltarbejde undgås.

(6) I henhold til artikel 78 i direktiv 2013/36/EU skal de kompetente myndigheder også vurdere kvaliteten af de interne metoder og variationerne i bestemte metoder. De kompetente myndigheders vurderinger bør derfor ikke udelukkende fokusere på udfaldet af de interne metoder, men også på de væsentligste årsager til variationer og bør drage konklusioner på grundlag af de forskellige modelberegningsmetoder og -muligheder, som institutterne anvender i deres interne metoder. Institutterne bør derfor også pålægges at indberette resultaterne af anvendelsen af tidligere observerede risikoparametre for kreditrisiko og deres tidsserier for gevinst og tab i forbindelse med markedsrisiko.

(7) Med henblik på en formålstjenstlig vurdering af virkningen af de metoder, der anvendes for markedsrisiko, er det nødvendigt, at institutterne indberetter de væsentligste risikomodelantagelser til de kompetente myndigheder, og at de kompetente myndigheder vurderer virkningen af hvert valg separat, når Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 giver dem mulighed for at vælge modelantagelser. Det er derfor nødvendigt at udføre alternative beregninger af value-at-risk (VaR) for at kontrollere de forskellige muligheder, som institutterne kan anvende, og som er udtrykkeligt nævnt i forordningen. Med henblik herpå bør institutter, der anvender en historisk simuleringsmetode for VaR, derfor også forelægge en etårsdataserie for gevinst og tab for hver modelberegnet portefølje.

(8) Når institutterne indberetter oplysninger vedrørende markedsrisiko, bør de forelægge en indledende markedsvurdering af hvert enkelt instrument, så det kan vurderes, om de forstod instrumentet korrekt. Det vil også sikre, at institutterne indfører positionerne i deres systemer. Institutterne bør også indberette den indledende markedsvurdering til deres kompetente myndigheder og EBA før udfaldet af den porteføljemodelberegning, som vurderingen af de risikovægtede eksponeringsbeløb omhandlet i artikel 78, stk. 3, i direktiv 2013/36/EU vil blive baseret på.

(9) For at sikre, at de kompetente myndigheder og EBA har et klart overblik over de mange forskellige risikovægtede aktiver og kapitalgrundlagskrav, der opstår i forbindelse med interne metoder for lignende eksponeringer, bør institutterne til de kompetente myndigheder indberette resultaterne af interne metoder, der er blevet anvendt på benchmarkporteføljer, der dækker en bred vifte af eksponeringer.

(10) I henhold til artikel 78, stk. 3, i direktiv 2013/36/EU skal de kompetente myndigheder vurdere de interne metoder, som de har tilladt institutterne at anvende med henblik på at beregne risikovægtede eksponeringsbeløb eller kapitalgrundlagskrav. Benchmarkingen bør derfor kun vedrøre validerede interne metoder. Et institut bør ikke forelægge data for porteføljer, hvori der indgår instrumenter eller risikofaktorer, der indberettes efter standardmetoden.

(11) Et institut, der kan modelberegne et instrument, der indgår i en af benchmarkporteføljerne for markedsrisiko, og som har fået tilladelse fra den kompetente myndighed til at anvende en intern metode til at beregne det risikovægtede eksponeringsbeløb eller kapitalgrundlagskravet for den pågældende instrumenttype, bør indberette alle de relevante data for det pågældende instrument som krævet ved denne forordning, uanset om instituttet har et sådant instrument i sin beholdning på indberetningstidspunktet. Hvis et institut, der har fået ovennævnte tilladelse, ikke har tilstrækkelig erfaring med at modelberegne et specifikt instrument og derfor ikke har fået ledelsens godkendelse til at modelberegne instrumentet, bør det imidlertid ikke forelægge data om de individuelle porteføljer, hvori instrumentet indgår, da dette risikerer at forvanske det deraf følgende datasæt. I sådanne tilfælde bør instituttet indberette de porteføljer, der ikke vil indgå i de data, det indgiver, og begrunde udeladelsen.

(12) Enhver langsigtet IT-løsning for indberetning af benchmarkingen i henhold til artikel 78, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU bør give institutterne mulighed for at indberette direkte til EBA. Imidlertid blev EBA først oprettet for nylig og har begrænsede ressourcer, hvilket begrænser dets kapacitet til at modtage indberetninger direkte fra institutterne. Der bør derfor indføres en midlertidig IT-løsning, indtil problemerne er løst. For at undgå, at en midlertidig løsning medfører uforholdsmæssige byrder for institutterne, bør der sikres sammenhæng med andre typer af indberetning for institutter og især med den IT-løsning, der er omhandlet i artikel 17 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014.

(13) Eftersom institutterne allerede skal indberette oplysninger i overensstemmelse med gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014, ville det være uforholdsmæssigt at pålægge dem omgående at indberette alle de oplysninger, der er omhandlet i artikel 78, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU. For at give dem tilstrækkelig tid til at gennemføre hensigtsmæssige interne ordninger for indberetning, samtidig med at det sikres, at de foretager en formålstjenstlig benchmarking, bør de porteføljer, der skal vurderes, som har tilknytning til interne metoder vedrørende kreditrisiko, indføres gradvist.

(14) Indgivelsesdatoerne for de oplysninger, der skal indberettes, bør fastsættes på en måde, der giver institutterne tilstrækkelig tid til at foretage de nødvendige beregninger.

(15) Denne forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som EBA har forelagt Kommissionen.

(16) EBA har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010, om en udtalelse.

Nøkkelinformasjon
eu-flagg

EU

EU-vedtak (CELEX-nr)
Dato
14.09.2016
Anvendelsesdato i EU
22.12.2016
norge-flagg

Norge

Ansvarlig departement
Finansdepartementet