Utpeking av de første regioner som skal ta i bruk visuminformasjonssystemet (VIS)
Kommisjonsbeslutning 2010/49/EF om fastsettelse av de første regionene der visuminformasjonssystemet (VIS) settes i drift
Commission Decision of 30 November 2009 determining the first regions for the start of operations of the Visa Information System (VIS)
Avtalegrunnlag
Schengen-avtalen
Kommisjonsvedtak publisert i EU-tidende 27.1.2010
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra kommisjonsvedtaket, dansk utgave)
(1) Ifølge artikel 48 i forordning (EF) nr. 767/2008 skal der ske en gradvis idriftsættelse af VIS. Det er derfor nødvendigt at udpege de første regioner, hvor de oplysninger, der skal behandles i VIS i de første faser af den gradvise idriftsættelse, herunder fotografier og fingeraftryksoplysninger, skal indsamles og fremsendes til VIS for alle visumansøgninger i den pågældende region.
(2) Ifølge artikel 48, stk. 4, i forordning (EF) nr. 767/2008 skal disse regioner fastlægges på basis af følgende kriterier: risikoen for ulovlig indvandring, trusler mod medlemsstaternes indre sikkerhed og den realistiske mulighed for at indsamle biometriske data fra alle lokaliteter i den pågældende region.
(3) Kommissionen har foretaget en vurdering af de forskellige regioner således som defineret i 2005 af medlemsstaternes eksperter med henblik på en gradvis idriftsættelse af VIS og, især for det første kriteriums vedkommende, under hensyntagen til aspekter som den gennemsnitlige afslagsprocent for ansøgninger om visum og indrejse for hver af de berørte regioner, og for det tredje kriteriums vedkommende det forhold, at den konsulære tilstedeværelse eller repræsentation bør styrkes i visse regioner for at sikre en effektiv idriftsættelse af VIS i disse regioner.
(4) Ifølge denne vurdering er Nordafrika den første region, hvor indsamling og fremsendelse af visumoplysninger til VIS bør starte for alle visumansøgningers vedkommende.
(5) Den anden region, hvor indsamling og fremsendelse af visumoplysninger til VIS bør starte for alle visumansøgningers vedkommende, er Mellemøsten, med undtagelse af det besatte palæstinensiske område på grund af de store tekniske vanskeligheder, der kan opstå med at udstyre de berørte konsulater og kontorer. Der bør senere vedtages en beslutning om idriftsættelse af VIS i dette område.
(6) Den tredje region, hvor indsamling og fremsendelse af visumoplysninger til VIS bør starte for alle visumansøgningers vedkommende, er Golf-regionen.
(7) For at undgå huller i forbindelse med bekæmpelse af ulovlig indvandring og beskyttelse af den indre sikkerhed bør Schengen-grænseovergangsstederne i indkøringsfasen udgøre en særskilt region med henblik på visumansøgninger, der indgives ved de ydre grænser. Medlemsstaterne bør bestræbe sig på at starte indsamling og fremsendelse af oplysninger til VIS ved de ydre grænseovergangssteder så hurtigt som muligt for at undgå, at indførelsen af VIS i regionerne omgås af tredjelandsstatsborgere fra disse regioner, der indgiver deres ansøgning ved de ydre grænser.
(8) Idriftsættelsen i hver af de omhandlede regioner fastlægges af Kommissionen i henhold til artikel 48, stk. 1 og 3, i forordning (EF) nr. 767/2008.
(9) Med henblik på fastlæggelsen af flere regioner bør efterfølgende beslutninger træffes på et senere tidspunkt på grundlag af en yderligere og ajourført vurdering af disse andre regioner i overensstemmelse med de relevante kriterier og erfaringen med idriftsættelsen i de første regioner som fastlagt i denne beslutning.
(10) I medfør af artikel 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltog Danmark ikke i vedtagelsen af forordning (EF) nr. 767/2008, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Da forordning (EF) nr. 767/2008 imidlertid udbygger Schengenreglerne efter bestemmelserne i tredje del, afsnit IV, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, har Danmark i henhold til artikel 5 i protokollen ved brev af 13. oktober 2008 givet meddelelse om gennemførelsen af disse regler i national ret. Danmark er derfor i henhold til folkeretten forpligtet til at gennemføre denne beslutning.
(11) Denne beslutning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne. Beslutningen er derfor ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Det Forenede Kongerige. Beslutningen bør derfor ikke rettes til Det Forenede Kongerige.
(12) Denne beslutning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne. Beslutningen er derfor ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Irland. Beslutningen bør derfor ikke rettes til Irland.
(13) For så vidt angår Island og Norge udgør denne beslutning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale.
(14) For så vidt angår Schweiz udgør denne beslutning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF,sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF og 2008/149/RIA.
(15) For så vidt angår Liechtenstein udgør denne beslutning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om dette lands associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF, sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/261/EF og 2008/262/EF.
(16) For så vidt angår Cypern er denne beslutning en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003.
(17) For så vidt angår Bulgarien og Rumænien, er denne beslutning en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005.
(18) Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 51, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 af 20. december 2006 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II).
(1) Ifølge artikel 48 i forordning (EF) nr. 767/2008 skal der ske en gradvis idriftsættelse af VIS. Det er derfor nødvendigt at udpege de første regioner, hvor de oplysninger, der skal behandles i VIS i de første faser af den gradvise idriftsættelse, herunder fotografier og fingeraftryksoplysninger, skal indsamles og fremsendes til VIS for alle visumansøgninger i den pågældende region.
(2) Ifølge artikel 48, stk. 4, i forordning (EF) nr. 767/2008 skal disse regioner fastlægges på basis af følgende kriterier: risikoen for ulovlig indvandring, trusler mod medlemsstaternes indre sikkerhed og den realistiske mulighed for at indsamle biometriske data fra alle lokaliteter i den pågældende region.
(3) Kommissionen har foretaget en vurdering af de forskellige regioner således som defineret i 2005 af medlemsstaternes eksperter med henblik på en gradvis idriftsættelse af VIS og, især for det første kriteriums vedkommende, under hensyntagen til aspekter som den gennemsnitlige afslagsprocent for ansøgninger om visum og indrejse for hver af de berørte regioner, og for det tredje kriteriums vedkommende det forhold, at den konsulære tilstedeværelse eller repræsentation bør styrkes i visse regioner for at sikre en effektiv idriftsættelse af VIS i disse regioner.
(4) Ifølge denne vurdering er Nordafrika den første region, hvor indsamling og fremsendelse af visumoplysninger til VIS bør starte for alle visumansøgningers vedkommende.
(5) Den anden region, hvor indsamling og fremsendelse af visumoplysninger til VIS bør starte for alle visumansøgningers vedkommende, er Mellemøsten, med undtagelse af det besatte palæstinensiske område på grund af de store tekniske vanskeligheder, der kan opstå med at udstyre de berørte konsulater og kontorer. Der bør senere vedtages en beslutning om idriftsættelse af VIS i dette område.
(6) Den tredje region, hvor indsamling og fremsendelse af visumoplysninger til VIS bør starte for alle visumansøgningers vedkommende, er Golf-regionen.
(7) For at undgå huller i forbindelse med bekæmpelse af ulovlig indvandring og beskyttelse af den indre sikkerhed bør Schengen-grænseovergangsstederne i indkøringsfasen udgøre en særskilt region med henblik på visumansøgninger, der indgives ved de ydre grænser. Medlemsstaterne bør bestræbe sig på at starte indsamling og fremsendelse af oplysninger til VIS ved de ydre grænseovergangssteder så hurtigt som muligt for at undgå, at indførelsen af VIS i regionerne omgås af tredjelandsstatsborgere fra disse regioner, der indgiver deres ansøgning ved de ydre grænser.
(8) Idriftsættelsen i hver af de omhandlede regioner fastlægges af Kommissionen i henhold til artikel 48, stk. 1 og 3, i forordning (EF) nr. 767/2008.
(9) Med henblik på fastlæggelsen af flere regioner bør efterfølgende beslutninger træffes på et senere tidspunkt på grundlag af en yderligere og ajourført vurdering af disse andre regioner i overensstemmelse med de relevante kriterier og erfaringen med idriftsættelsen i de første regioner som fastlagt i denne beslutning.
(10) I medfør af artikel 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltog Danmark ikke i vedtagelsen af forordning (EF) nr. 767/2008, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Da forordning (EF) nr. 767/2008 imidlertid udbygger Schengenreglerne efter bestemmelserne i tredje del, afsnit IV, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, har Danmark i henhold til artikel 5 i protokollen ved brev af 13. oktober 2008 givet meddelelse om gennemførelsen af disse regler i national ret. Danmark er derfor i henhold til folkeretten forpligtet til at gennemføre denne beslutning.
(11) Denne beslutning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne. Beslutningen er derfor ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Det Forenede Kongerige. Beslutningen bør derfor ikke rettes til Det Forenede Kongerige.
(12) Denne beslutning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne. Beslutningen er derfor ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Irland. Beslutningen bør derfor ikke rettes til Irland.
(13) For så vidt angår Island og Norge udgør denne beslutning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale.
(14) For så vidt angår Schweiz udgør denne beslutning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF,sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF og 2008/149/RIA.
(15) For så vidt angår Liechtenstein udgør denne beslutning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om dette lands associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF, sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/261/EF og 2008/262/EF.
(16) For så vidt angår Cypern er denne beslutning en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003.
(17) For så vidt angår Bulgarien og Rumænien, er denne beslutning en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005.
(18) Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 51, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 af 20. december 2006 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II).
Avtalegrunnlag
Schengen-avtalen