Verdipapiriseringsforordningen: utfyllende bestemmelser om informasjonsplikt

Tittel

Delegert kommisjonsforordning (EU) 2020/1224 av 16. oktober 2019 om utfylling av europaparlaments- og rådsforordning (EU) 2017/2402 om reguleringstekniske standarder som spesifiserer informasjonen og detaljene for en verdipapirisering som skal gjøres tilgjengelig av opphavspersonen, sponsoren og SSPE

Commission Delegated Regulation (EU) 2020/1224 of 16 October 2019 supplementing Regulation (EU) 2017/2402 of the European Parliament and of the Council with regard to regulatory technical standards specifying the information and the details of a securitisation to be made available by the originator, sponsor and SSPE

Siste nytt

Kommisjonsforordning publisert i EU-tidende 3.9.2020

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra kommisjonsforordningen, dansk utgave)

(1) Artikel 7, stk. 3, i forordning (EU) 2017/2402 finder anvendelse på alle securitiseringer, herunder securitiseringer, i forbindelse med hvilke der skal udarbejdes et prospekt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 (almindeligvis benævnt »offentlige« securitiseringer), og securitiseringer, i forbindelse med hvilke det ikke er nødvendigt at udarbejde et prospekt (almindeligvis benævnt »private« securitiseringer). Artikel 17, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2017/2402 omhandler securitiseringer, for hvilke oplysninger stilles til rådighed via et securitiseringsregister, der ikke omfatter private securitiseringer. For at afspejle denne skelnen er denne forordning opdelt i særskilte afdelinger, som præciserer de oplysninger, der vedrører alle securitiseringer, og de oplysninger, der kun vedrører offentlige securitiseringer.

(2) Det er nødvendigt at stille visse oplysninger vedrørende securitiseringer til rådighed for investorer og potentielle investorer, således at de på effektiv vis kan udvise due diligence og foretage en behørig risikovurdering af de kreditrisici, der er forbundet med de underliggende eksponeringer, af modelrisikoen, af den juridiske risiko, af den operationelle risiko, af modpartsrisikoen, af serviceringsrisikoen, af likviditetsrisikoen og af koncentrationsrisikoen. De oplysninger, der skal stilles til rådighed, bør også være tilstrækkeligt detaljerede til at gøre det muligt for de enheder, der er opregnet i 17, stk. 1, i forordning (EU) 2017/2402 at overvåge securitiseringsmarkedernes generelle funktionsmåde samt tendenser i underliggende aktivpuljer, securitiseringsstrukturer, modparters indbyrdes forbundethed og den indvirkning, som securitisering har i det bredere EU-makrofinansielle landskab.

(3) Securitiseringer åbner op for brug af mange typer underliggende eksponeringer, f.eks. lån, leasingaftaler, gæld, kreditter eller andre pengestrømme, som genererer tilgodehavender. Derfor bør der stilles skræddersyede indberetningskrav til de mest fremtrædende underliggende eksponeringstyper i Unionen under hensyntagen både til udestående beløb og tilstedeværelse på tværs af lokaliteter. Der bør også stilles særlige indberetningskrav til »esoteriske« underliggende eksponeringer, som ikke svarer til de mest fremtrædende typer, for at sikre oplysninger om alle typer underliggende eksponeringer.

(4) Underliggende eksponeringstyper kan være omfattet af flere mulige sæt indberetningskrav i denne forordning. Oplysninger om en pulje af underliggende eksponeringer, som udelukkende består af bilrelaterede eksponeringer, bør i overensstemmelse med gældende markedspraksis indberettes ved brug af det tilsvarende skema for bilrelaterede eksponeringer i bilagene til denne forordning, uanset om de bilrelaterede eksponeringer er lån eller leasingaftaler. På samme måde bør oplysninger om en pulje af underliggende eksponeringer, som udelukkende består af eksponeringer mod leasingaftaler, i overensstemmelse med gældende markedspraksis indberettes ved brug af det tilsvarende skema for eksponeringer mod leasingaftaler i bilagene til denne forordning, medmindre puljen af underliggende eksponeringer udelukkede består af eksponeringer mod bilrelaterede leasingaftaler, i hvilket tilfælde skemaet for bilrelaterede eksponeringer i bilagene til denne forordning bør anvendes til at indberette oplysninger.

(5) Af konsekvenshensyn bør der gøres anvendelse af de udtryk vedrørende lån til beboelsesejendomme og erhvervsejendomme, som stammer fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis henstilling ESRB/2016/14. I overensstemmelse med nævnte henstilling bør en ejendom til blandet erhvervs- og beboelsesanvendelse betragtes som forskellige ejendomme, hvis det er muligt at foretage en sådan opdeling. Hvis en sådan opdeling ikke er mulig, bør ejendommen klassificeres i overensstemmelse med den dominerende anvendelse heraf.

(6) For at sikre kontinuitet i forhold til eksisterende skemaer til indberetning af visse oplysninger bør der også gøres anvendelse af de udtryk vedrørende mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, som stammer fra Kommissionens henstilling (2003/361/EF). På samme måde bør der gøres anvendelse af de udtryk vedrørende eksponeringer mod billån, forbrugerlån, kreditkortlån og leasingaftaler, som stammer fra Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/3.

(7) Detaljeringsgraden af de oplysninger, der skal stilles til rådighed om underliggende eksponeringer i ikkeABCP-securitiseringer, bør afspejle dybden af det lån/leasingsaftaleniveau, der er anvendt i de gældende bestemmelser om oplysninger og dataindsamling. Disaggregerede data om det underliggende eksponeringsniveau er af hensyn til due diligence, overvågning og tilsyn værdifulde for securitiseringsinvestorer, potentielle investorer og kompetente myndigheder og — for så vidt angår offentlige securitiseringer — for de andre enheder, der er opregnet i artikel 17 i forordning (EU) 2017/2402. Endvidere er disaggregerede data om det underliggende eksponeringsniveau af afgørende betydning for at genoprette offentlighedens og investorernes tillid til securitiseringsmarkederne. For så vidt angår ABCP, så nedsætter både forpligtelsernes kortvarige karakter og tilstedeværelsen af yderligere former for støtte ud over underliggende eksponeringer behovet for data på lån/leasingaftaleniveau.

(8) Det er mindre nyttigt for investorer, potentielle investorer, kompetente myndigheder og — for så vidt angår offentlige securitiseringer — de andre enheder, der er opregnet i artikel 17, stk. 1, i forordning (EU) 2017/2402, fortsat at modtage oplysninger om »inaktive« eksponeringer. Det skyldes, at »inaktive« eksponeringer, f.eks. misligholdte lån uden yderligere forventede inddrivelser eller lån, som er blevet indfriet, indfriet førtidigt, opsagt, tilbagekøbt eller udskiftet, ikke længere bidrager til securitiseringens risikoprofil. Af hensyn til gennemsigtigheden bør der derfor indgives oplysninger om inaktive eksponeringer, når de overgår fra at have status som »aktive« til at være »inaktive«, men det er ikke nødvendigt at indberette sådanne eksponeringer derefter.

(9) I henhold til indberetningskravene i forordning (EU) 2017/2402 skal der muligvis stilles en lang række forskellige dokumentationsbilag og elementer til rådighed. For at gøre det lettere af spore sådanne dokumentationsbilag bør det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller SSPE'en anvende en række koder, når de stiller oplysninger til rådighed for et securitiseringsregister.

(10) I overensstemmelse med bedste praksis for indberetningskrav og for at bistå investorer, potentielle investorer, kompetente myndigheder, og — for så vidt angår offentlige securitiseringer — de andre enheder, som er opført i artikel 17, stk. 1, i forordning (EU) 2017/2402, med at spore de relevante oplysninger, bør der tildeles standardiserede identifikatorer til de oplysninger, der stilles til rådighed. Disse standardiserede identifikatorer bør desuden være entydige og permanente, således at udviklingen i oplysningerne om securitiseringen kan overvåges på effektiv vis over tid.

(11) For at gøre det muligt for investorer, potentielle investorer, kompetente myndigheder, og — for så vidt angår offentlige securitiseringer — de andre enheder, der er opregnet i artikel 17, stk. 1, i forordning (EU) 2017/2402, at opfylde deres forpligtelse til at udvise due diligence og andre forpligtelser i nævnte forordning, er det af afgørende betydning, at de oplysninger, der stilles til rådighed, er fuldstændige, konsekvente og opdaterede. En ændring af de underliggende eksponeringers risikokarakteristika eller af de aggregerede pengestrømme, som disse underliggende eksponeringer genererer, eller af andre oplysninger i investorrapporten, kan i væsentlig grad påvirke udviklingen i securitiseringen og få en væsentlig indvirkning på priserne for denne securitiserings trancher/obligationer. Insiderviden eller oplysninger om væsentlige hændelser bør derfor i forbindelse med offentlige securitiseringer stilles til rådighed på det tidspunkt, hvor oplysninger om underliggende eksponeringer og investorrapporten stilles til rådighed via et securitiseringsregister. I forbindelse med offentlige securitiseringer bør insiderviden eller oplysninger om væsentlige hændelser endvidere omfatte detaljerede oplysninger om ikkeABCP-securitiseringen, ABCP-programmet, ABCP-transaktionen, trancherne/obligationerne, kontiene, modparterne og oplysninger om karakteristika af betydning for syntetiske securitiseringer eller CLO-securitiseringer.

(12) Hvis oplysninger ikke kan stilles til rådighed eller er relevante, bør det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller SSPE'en af hensyn til gennemsigtigheden på standardiseret vis angive og forklare det særlige forhold og de særlige omstændigheder, der er årsag til, at data ikke indberettes. En række »No Data«-muligheder bør derfor udvikles til dette formål og afspejle gældende praksis for offentliggørelse af oplysninger om securitiseringer.

(13) Rækken af »No Data«-muligheder (»ND«) bør kun anvendes, hvis der af retmæssige grunde ikke stilles oplysninger til rådighed, herunder hvis en bestemt oplysning på grund af de underliggende eksponeringers uensartethed ikke er relevant for en given securitisering. »ND«-mulighederne bør dog på ingen måde anvendes til at omgå indberetningskravene. Anvendelsen af mulighederne for at vælge »ND« bør derfor løbende verificeres på grundlag af objektive kriterier, særlig ved til enhver tid efter anmodning over for de kompetente myndigheder at forklare de omstændigheder, som har ført til anvendelse af ND-værdier.

(14) Af hensyn til nøjagtigheden bør indberettede oplysninger være opdaterede. De oplysninger, der stilles til rådighed, bør derfor henvise til en tidsperiode, der ligger så tæt på indgivelsesdatoen som muligt, under behørig hensyntagen til de operationelle skridt, som det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller SSPE'en skal tage for at organisere og indgive de oplysninger, der kræves.

(15) Denne forordnings bestemmelser er nært forbundne, da de omhandler de oplysninger om en securitisering, som det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller SSPE'en skal stille til rådighed for diverse parter i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/2402. For at sikre konsekvens mellem disse bestemmelser, som bør træde i kraft samtidigt, og for at gøre det lettere at få et samlet overblik og effektiv adgang til alle de relevante oplysninger om en securitisering er det nødvendigt, at de reguleringsmæssige tekniske standarder samles i en enkelt forordning.

(16) Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har forelagt Kommissionen.

(17) ESMA har gennemført åben offentlig høring om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele i forbindelse hermed samt anmodet interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010, om en udtalelse —

Nøkkelinformasjon

EU



eu-flagg
Dokument (forberedende)
Kommisjonens framlegg
Dato
16.10.2019
EU-vedtak (CELEX-nr): viser også om rettsakten er i kraft
Rettsakt på EU-språk
Dato
16.10.2019
Anvendelsesdato i EU
23.09.2020
Annen informasjon

Norge



norge-flagg
Ansvarlig departement
Finansdepartementet