Verdipapirmarkedsdirektivet: utfyllende bestemmelser om anvendelse av posisjonsgrenser på råvarederivater

Tittel

Delegert kommisjonsforordning (EU) 2017/591 av 1. desember 2016 om utfyllende bestemmelser til europaparlaments- og rådsdirektiv 2014/65/EU med hensyn til reguleringstekniske standarder for anvendelse av posisjonsgrenser på råvarederivater

Commission Delegated Regulation (EU) 2017/591 of 1 December 2016 supplementing Directive 2014/65/EU of the European Parliament and of the Council with regard to regulatory technical standards for the application of position limits to commodity derivatives

Siste nytt

Kommisjonsforordning publisert i EU-tidende 31.3.2017

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra kommisjonsforordningen, dansk utgave)

(1) For at sikre en harmoniseret tilgang til anvendelsen af positionslofter på råvarederivativer i Unionen bør der fastsættes en metode til beregning af sådanne lofter. Metoden bør forebygge regelarbitrage og fremme konsekvens, samtidig med at den giver de kompetente myndigheder tilstrækkelig fleksibilitet til at tage højde for variationer mellem forskellige markeder for råvarederivater og for de underliggende råvarer. Metoden til beregning af lofterne bør gøre det muligt for de kompetente myndigheder at finde balancen mellem på den ene side målsætningerne om at fastlægge et loft på et tilstrækkeligt lavt niveau til at forhindre personer, der besidder positioner i sådanne råvarederivater, i at misbruge eller forvride markedet og på den anden side målsætningerne om at støtte korrekte prisdannelses- og afviklingsordninger, udvikle nye råvarederivater og gøre det muligt for råvarederivater fortsat at understøtte driften af kommercielle aktiviteter i det underliggende råvaremarked.

(2) For klart at præcisere et begrænset antal begreber fra direktiv 2014/65/EU og for at fastsætte en række tekniske termer, der er nødvendige for denne forordning, bør en række termer defineres for at sikre ensartet anvendelse.

(3) Markedsdeltageres lange og korte positioner i et råvarederivat bør nettes med hinanden for at bestemme den faktiske størrelse af en position, som en person har kontrol med på et hvilket som helst tidspunkt. Størrelsen af en position, der besiddes gennem en optionskontrakt, bør beregnes på et deltaækvivalent grundlag. Da denne forordning anvender forskellige metoder til beregning af positionslofter for spotmånedskontrakter og for kontrakter vedrørende andre måneder, bør en sådan netting anvendes separat på spotmånedens og de andre måneders kontrakter.

(4) Det kræves i henhold til direktiv 2014/65/EU, at alle positioner, der besiddes af andre personer på vegne af en person, skal indgå i beregningen af denne persons positionsloft, og at der skal anvendes positionslofter både for hver enkelt enhed og på koncernniveau, og det er derfor nødvendigt at sammenlægge positioner på koncernniveau. Der bør kun kræves sammenlægning på koncernniveau, hvis et moderselskab kan kontrollere anvendelsen af positioner. Moderselskaber bør derfor sammenlægge positioner, der besiddes af deres datterselskaber, med alle positioner, som moderselskabet besidder direkte, som supplement til, at datterselskaberne sammenlægger deres egne positioner. En sådan sammenlægning kan føre til positioner beregnet på moderselskabsniveau, som er større eller som på grund af netting af lange og korte positioner, der besiddes af forskellige datterselskaber, er lavere end på de individuelle datterselskabers niveau. Positioner bør ikke sammenlægges på moderselskabsniveau, hvis positionerne besiddes af institutter for kollektiv investering, som besidder disse positioner på vegne af deres investorer frem for på vegne af deres moderselskaber, i tilfælde, hvor moderselskabet ikke kan kontrollere anvendelsen af disse positioner til sin egen fordel.

(5) Begrebet samme råvarederivat bør skabe en krævende tærskel for at forhindre personer i på ukorrekt vis at nette positioner på tværs af forskellige råvarederivater med henblik på at omgå og svække robustheden af positionsloftet for den vigtigste råvarederivatkontrakt. Dette bør ikke forhindre de kompetente myndigheder i at fastsætte lignende positionslofter for lignende råvarederivatkontrakter koordineret af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA). Råvarederivater bør kun betragtes som handel i stort omfang på en markedsplads, hvis de overstiger den likviditetstærskel, som er fastsat i denne forordning, i et tilstrækkeligt tidsrum.

(6) Hvis en over-the-counter(OTC)-kontrakt værdiansættes på grundlag af samme underliggende råvare, som skal leveres på samme sted og på samme kontraktvilkår, og hvis den har et økonomisk resultat, der er nært forbundet med en kontrakt, der handles på en markedsplads, bør den anses for at være økonomisk tilsvarende uanset små forskelle i kontraktbestemmelserne vedrørende partistørrelser og leveringsdatoen. Heller ikke forskelle i risikostyringsordninger vedrørende efterhandel, såsom clearingordninger, bør være hindringer for at erklære, at sådanne kontrakter er økonomisk tilsvarende. For at forhindre ukorrekt netting af potentielt dominerende positioner, der handles på en markedsplads ved hjælp af bilaterale ordninger i OTC-kontrakter, og for at sikre en effektiv anvendelse af ordningen for positionslofter er det nødvendigt, at råvarederivater, der handles OTC, kun i begrænsede tilfælde betragtes som økonomisk tilsvarende i forhold til markedspladskontrakter. For at hindre unddragelse af positionslofter og for at styrke integriteten af positionsloftsordningen er det nødvendigt, at en definition af en økonomisk tilsvarende OTC-kontrakt er snævert afgrænset, så det ikke giver en person mulighed for at nette en OTC-position i forhold til flere andre positioner eller for at udøve skønsbeføjelser med hensyn til valget af positioner, i forhold til hvilke den nettes.

(7) Med henblik på fastlæggelsen af, hvilke positioner i råvarederivater der objektivt kan måles til at reducere risici direkte med hensyn til kommercielle aktiviteter, bør der fastsættes visse kriterier, herunder anvendelse af den regnskabsmæssige definition af en risikoafdækningsaftale baseret på reglerne i International Financial Reporting Standards (IFRS). Den pågældende regnskabsmæssige definition bør også kunne gælde for ikke-finansielle enheder, selv om de ikke anvender IFRS-reglerne på enhedsniveau.

(8) Desuden bør ikke-finansielle enheder kunne anvende risikostyringsteknikker med henblik på at reducere deres samlede risici som følge af deres eller deres koncerns kommercielle aktivitet, herunder risici i forbindelse med flere geografiske markeder, flere produkter, tidshorisonter eller enheder (»makro- eller porteføljeafdækning«). Når en ikke-finansiel enhed anvender makro- eller porteføljeafdækning, er den ikke nødvendigvis i stand til at etablere en en-til-en-forbindelse mellem en bestemt position i et råvarederivat og en specifik risiko forbundet med den kommercielle aktivitet, som råvarederivatet har til formål at afdække. En ikke-finansiel enhed kan også anvende et ikke-tilsvarende råvarederivat til at afdække en specifik risiko forbundet med den kommercielle aktivitet, hvis der ikke findes et identisk råvarederivat, eller hvis et mere nært forbundet råvarederivat ikke har tilstrækkelig likviditet (»proxy hedging«). I sådanne tilfælde bør risikostyringspolitikker og -systemer være i stand til at forhindre ikke-afdækkende transaktioner i at blive kategoriseret som risikoafdækning, og de bør kunne give et tilstrækkeligt udspecificeret billede af afdækningsporteføljerne, således at spekulationselementer identificeres og medregnes med henblik på positionslofterne. Positioner bør ikke kunne siges at reducere risici i forbindelse med kommercielle aktiviteter blot med den begrundelse, at de er medtaget som en del af en risikoreducerende portefølje på et samlet grundlag.

(9) En risiko kan udvikle sig i tidens løb, og for at sikre tilpasning til risikoens udvikling kan det evt. være nødvendigt at modregne råvarederivater, der oprindelig er eksekveret for at begrænse risikoen i tilknytning til kommercielle aktiviteter, ved hjælp af supplerende råvarederivatkontrakter, der afvikler de råvarederivatkontrakter, der ikke længere har tilknytning til den kommercielle risiko. Desuden bør udviklingen i en risiko, der er imødegået med indgåelse af en position i et råvarederivat med henblik på risikoreducering, ikke efterfølgende give anledning til en ny vurdering af denne position som ikke værende en privilegeret transaktion ab initio.

(10) Ikke-finansielle enheder bør kunne ansøge om en undtagelse i forhold til risikoafdækning af kommercielle aktiviteter, før de indgår en position. Ansøgningen bør give den kompetente myndighed et klart og præcist overblik over den ikke-finansielle enheds kommercielle aktiviteter i forbindelse med en underliggende råvare, de tilknyttede risici og over, hvordan råvarederivater anvendes til at afbøde disse risici. Positionslofter gælder til enhver tid, og hvis den kompetente myndighed i sidste ende ikke indrømmer undtagelsen, bør den ikke-finansielle enhed reducere enhver position, der overstiger et loft, tilsvarende, og den kan underlægges tilsynsforanstaltninger i forbindelse med tilsidesættelse af et loft. Ikke-finansielle enheder bør revurdere deres aktiviteter regelmæssigt for at sikre, at den fortsatte anvendelse af undtagelsen er berettiget.

(11) Spotmånedsperioden, som er perioden umiddelbart før levering ved udløbet, er specifik for hver enkelt råvarederivat og svarer ikke nødvendigvis til nøjagtig en måned. I spotmånedskontrakter bør det derfor være angivet, hvilken kontrakt der er den næste kontrakt i det pågældende råvarederivat, der udløber. At begrænse de positioner, en person kan besidde i den periode, hvor levering af den fysiske råvare skal foretages, begrænser mængden af det underliggende disponible udbud, som hver enkelt person kan levere eller modtage, og forebygger således en ophobning af dominerende positioner hos enkeltpersoner, som ville kunne sætte dem i stand til at presse markedet ved at begrænse adgangen til råvaren. Standardreferencen for spotmånedens positionsloft for såvel fysisk som kontant afviklede råvarederivater bør derfor beregnes som en procentdel af det skønnede disponible udbud. De kompetente myndigheder bør kunne iværksætte en tidsplan for gradvis aftagende positionslofter fra det tidspunkt, hvor en kontrakt bliver til en spotmånedskontrakt, til udløbet for mere præcist at sikre, at positionslofterne er hensigtsmæssigt fastsat gennem hele spotmånedsperioden og for at sikre en korrekt afvikling.

(12) De andre måneders positionslofter gælder for alle andre udløb end i spotmåneden. Standardreferencetallet for de andre måneders positionslofter for såvel fysisk som kontant afviklede råvarederivater bør beregnes som en procentdel af de samlede åbne positioner. Fordelingen af positioner på de andre måneder af en råvarekontrakt er ofte koncentreret i de måneder, der ligger nærmest udløbet. De samlede åbne positioner giver derfor en mere hensigtsmæssig reference med henblik på fastsættelse af positionslofter end anvendelse af et tal beregnet som gennemsnit for alle løbetider.

(13) Standardreferencetallet på 25 % af det disponible udbud og af de åbne positioner er blevet fastsat på grundlag af erfaringerne fra andre markeder og andre jurisdiktioner. Referencetallet bør justeres af de kompetente myndigheder, så det kan nedsættes med højst 20 % (eller 22,5 % hvad angår visse landbrugsråvarederivater) og kan forhøjes med højst 10 % (eller 15 % hvad angår mindre likvide råvarederivater), hvis særlige forhold på markedet kræver dette, som f.eks. et fravær af markedsdeltagere, for at understøtte en korrekt afvikling af kontrakten og den måde, den fungerer på, samt dens underliggende marked. Eftersom justeringer af referencetallet kun er relevante, når og så længe det er påkrævet på grund af objektive kendetegn på markedet, bør det være muligt at foretage midlertidige justeringer. De kompetente myndigheder bør sikre, at der foretages en justering i nedadgående retning af referencetallet, når dette er nødvendigt for at forebygge dominerende positioner og for at understøtte en korrekt prisdannelse for råvarederivatet og den underliggende råvare. Intervallet afspejler, at direktiv 2014/65/EU dækker et bredere spektrum af råvarederivater og -markeder end andre markeder og jurisdiktioner. Definition af råvarederivat i artikel 2, stk. 1, nr. 30), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 er bred og omfatter også securitiserede derivater og kontant afviklede derivater, der ikke har en håndgribelig råvare som underliggende aktiv, som f.eks. klimatiske variabler. For securitiserede produkter finder begrebet spotmåned og andre måneder ikke anvendelse. For derivater uden en konkret underliggende råvare kan det disponible udbud ikke anvendes til at fastlægge et positionsloft. Derfor bør de kompetente myndigheder være i stand til at forbedre eller tilpasse metoderne til at bestemme positionslofter for sådanne råvarederivativer baseret på forskellige parametre såsom antal udstedte værdipapirer eller brugen af åbne positioner også for spotmånedens vedkommende.

(14) I henhold til visse råvarederivater, især for el og gas, skal den underliggende råvare leveres løbende i et bestemt tidsrum, f.eks. dag, måned eller år. Visse kontrakter med længere leveringsperioder, f.eks. år eller kvartal, kan desuden automatisk blive erstattet af tilknyttede kontrakter med kortere leveringsperioder, f.eks. kvartal eller måned (kaskadekontrakter). I sådanne tilfælde ville et spotmånedspositionsloft for en kontrakt, der skulle erstattes forud for leveringen, være uhensigtsmæssig, da et sådant loft ikke ville dække udløbet og den fysiske levering eller den kontante afvikling af kontrakten. I det omfang, leveringsperioderne for kontrakter vedrørende den samme underliggende råvare overlapper hinanden, bør der gælde et enkelt positionsloft for alle de tilknyttede kontrakter for at tage hensyn til positionerne i de kontrakter, som potentielt kan leveres. For at gøre dette lettere bør kontrakter, der er tilknyttet hinanden, måles i enheder af den underliggende råvare, og de bør sammenlægges og nettes i overensstemmelse hermed.

(15) For visse landbrugsråvarederivater, som har en væsentlig indvirkning på forbrugerpriserne på fødevarer, sætter metoden en kompetent myndighed i stand til at fastsætte en referencetal og et positionsloft, der ligger under den nedre grænse for det generelle interval, hvis den finder bevis på spekulative aktiviteter, som vil have en væsentlig indvirkning på priserne.

(16) Den kompetente myndighed bør vurdere, om de faktorer, der er anført i artikel 57, stk. 3, i direktiv 2014/65/EU, nødvendiggør en justering af referencetallet med henblik på at fastsætte det endelige niveau for positionsloftet. Vurderingen bør tage højde for disse faktorer som værende relevante for det pågældende råvarederivat. Metoderne bør give retningslinjer for, hvordan loftet fastsættes, uden at fratage den kompetente myndighed den endelige afgørelse om et passende positionsloft for et råvarederivat for at forhindre markedsmisbrug. Faktorerne bør give vigtige oplysninger til de kompetente myndigheder og ESMA, så de lettere kan danne sig deres holdninger og sikre et passende afstemt niveau for positionslofter på tværs af Unionen, herunder gennem en vurdering af virkningen af volatilitet fra tilfælde til tilfælde og så hyppigt, som det er nødvendigt for at sikre, at positionslofterne fortsat er passende.

(17) Positionslofter bør ikke skabe hindringer for udviklingen af nye råvarederivater og bør ikke forhindre mindre likvide dele af råvarederivatmarkederne i at fungere hensigtsmæssigt. De kompetente myndigheder bør ved anvendelsen af metoden tage hensyn til den tid, der er nødvendig til at udvikle og tiltrække likviditet til både nye og eksisterende råvarederivater og navnlig råvarederivater, som kan understøtte risikostyring på specialudviklede eller uudviklede markeder eller har til formål at udvikle nye afdækningsordninger i nye råvarer. I betragtning af den brede vifte af markeder og råvarer, som ordningen for positionslofter finder anvendelse på, findes der intet enkelt og på forhånd fastsat tidsrum, som på passende vis markerer overgangen fra, hvornår en råvarederivatkontrakt er ny, til den er ved at være etableret. Der findes ligeledes mange råvarederivatkontrakter, som aldrig kan tiltrække tilstrækkeligt mange deltagere eller likviditet til at muliggøre en effektiv anvendelse af positionslofter uden risiko for, at deltagerne regelmæssigt og utilsigtet overskrider grænsen og dermed afbryder prisfastsættelsen og afviklingen af disse råvarederivater. For at imødegå disse risici for markedernes effektive funktion omfatter metoden en trinvis tilgang, hvorved positionslofterne for spotmåneden og for andre måneder fastsættes til et fast loft på 2 500 partier for råvarederivater og 2,5 mio. udstedte værdipapirer for securitiserede derivater med en underliggende råvare, indtil en tærskel på henholdsvis 10 000 partier eller 10 mio. værdipapirer overskrides. Kontrakter, der overstiger disse tærskler, men stadig er relativt illikvide, bør, hvor det er relevant, kunne drage fordel af et højere loft for at sikre, at handel med sådanne kontrakter ikke begrænses urimeligt.

(18) Antallet af markedsdeltagere og disses sammensætning samt den rolle, de har i et råvarederivat, kan påvirke arten og størrelsen af de positioner, som visse markedsdeltagere besidder på markedet. For visse råvarederivater besidder visse markedsdeltagere måske en stor position, der afspejler deres rolle i købet og salget af, og leveringen af, råvaren, når de er på den modsatte side af markedet i forhold til de fleste andre markedsdeltagere, der tilfører likviditet eller risikostyringstjenester til det underliggende råvaremarked.

(19) Levering af, anvendelse af, adgang til og disponibilitet af den underliggende råvare er det underliggende råvaremarkeds karakteristika. Ved at vurdere mere detaljerede komponenter af disse karakteristika, f.eks. hvor fordærvelig råvaren er, og transportmåden, kan den kompetente myndighed bestemme fleksibiliteten på markedet og tilpasse positionslofterne på en hensigtsmæssig måde.

(20) For visse råvarederivater kan der være stor diskrepans mellem åbne positioner og disponibelt udbud. Dette kan forekomme, når der er en relativt lille handel med derivater i forhold til det disponible udbud, i hvilket tilfælde de åbne positioner vil være mindre i forhold til disponible udbud, eller f.eks. hvis et særligt råvarederivat er almindeligt anvendt til risikoafdækning af mange forskellige risikoeksponeringer og det disponible udbud derfor er mindre i forhold til de åbne positioner. Sådanne væsentlige diskrepanser mellem åbne positioner og disponibelt udbud retfærdiggør justeringer opad eller nedad i forhold til referencetallet for de andre måneders lofter for at undgå forstyrrelser på markedet, når spotmåneden nærmer sig.

(21) Med samme målsætning om at begrænse forstyrrelser på markederne, når spotmåneden nærmer sig, på grund af store diskrepanser mellem beregninger af disponibelt udbud og åbne positioner, defineres disponibelt udbud, så det omfatter enhver erstatningsklasse eller -type af en råvare, som kan leveres ved afviklingen af en råvarederivatkontrakt i henhold til kontraktens vilkår.

(22) De nye bestemmelser vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet om markeder for finansielle instrumenter i direktiv 2014/65/EU og forordning (EU) nr. 600/2014 anvendes fra den 3. januar 2017. Af konsekvenshensyn og af hensyn til retssikkerheden bør denne forordning anvendes fra samme dato.

(23) Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ESMA har forelagt Kommissionen.

(24) ESMA har gennemført åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele i forbindelse hermed samt anmodet interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010, om en udtalelse

Nøkkelinformasjon
eu-flagg

EU

EU-vedtak (CELEX-nr)
Dato
01.12.2016
Anvendelsesdato i EU
03.01.2018
norge-flagg

Norge

Ansvarlig departement
Finansdepartementet