Visa-informasjonssystemet for Schengen-samarbeidet: fastsettelse av nye oppstartsregioner
Kommisjonens gjennomføringsvedtak 2012/274/EU av 24. april 2012 som fastsetter det andre settet med regioner for oppstart av driften av visa-informasjonssystemet (VIS)
Commission Implementing Decision 2012/274/EU of 24 April 2012 determining the second set of regions for the start of operations of the Visa Information System (VIS)
Avtalegrunnlag
Schengen-avtalen
Kommisjonsvedtak publisert i EU-tidende 24.5.2012
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra kommisjonsvedtaket, dansk utgave)
(1) Ifølge artikel 48 i forordning (EF) nr. 767/2008 skal der ske en gradvis idriftsættelse af VIS. Kommissionen fastlagde i sin beslutning 2010/49/EF, de første regioner, hvor VIS skulle sættes i drift. I betragtning af, at VIS blev sat i drift den 11. oktober 2011, er det nødvendigt at fastlægge det andet sæt af regioner, hvor de oplysninger, der skal behandles i VIS, herunder fotografier og fingeraftryksoplysninger, skal indsamles og fremsendes til VIS for alle visumansøgninger i den pågældende region.
(2) Ifølge artikel 48, stk. 4, i forordning (EF) nr. 767/2008 skal rækkefølgen af regionerne med henblik på implementeringen af VIS fastlægges på grundlag af følgende kriterier: risikoen for ulovlig indvandring, trusler mod medlemsstaternes indre sikkerhed og den realistiske mulighed for at indsamle biometriske data fra alle lokaliteter i den pågældende region.
(3) Kommissionen har foretaget en vurdering for de forskellige regioner, hvori den for det første kriterium har taget hensyn til forhold såsom de gennemsnitlige tal for afslag på visum, tallene for afslag på indrejse og tallene for, hvor mange tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold der er afsløret på medlemsstaternes område; for det andet kriterium har den taget udgangspunkt i en trusselsvurdering foretaget af Europol; og for det tredje kriterium har den anvendt det forhold, at den konsulære tilstedeværelse eller repræsentation er steget i alle regioner i verden siden vedtagelsen af beslutning 2010/49/EF.
(4) Ifølge denne vurdering bør de næste regioner, hvor indsamling og fremsendelse af visumoplysninger til VIS bør starte for alle visumansøgninger, være Vestafrika, Centralafrika, Østafrika, det sydlige Afrika, Sydamerika, Centralasien og Sydøstasien.
(5) Det besatte palæstinensiske område blev udelukket fra den mellemøstlige region, som var omfattet af beslutning 2010/49/EF, på grund af de tekniske vanskeligheder, der kunne opstå med at udstyre de berørte konsulater og kontorer. For at undgå huller i forbindelse med bekæmpelse af ulovlig indvandring og beskyttelse af den indre sikkerhed og i betragtning af den tid, medlemsstaterne har tilbage til at løse de tekniske vanskeligheder, bør det besatte palæstinensiske område være den 11. region, hvor indsamling og fremsendelse af visumoplysninger til VIS bør starte for alle visumansøgninger.
(6) Idriftsættelsen i hver af de omhandlede regioner fastlægges af Kommissionen i henhold til artikel 48, stk. 3, i forordning (EF) nr. 767/2008.
(7) Med henblik på fastlæggelsen af yderligere regioner bør efterfølgende afgørelser træffes på et senere tidspunkt på grundlag af en yderligere, ajourført vurdering af disse andre regioner i overensstemmelse med de relevante kriterier og erfaringen med idriftsættelsen i de regioner, som er fastlagt i beslutning 2010/49/EF og i denne afgørelse.
(8) Da VIS-forordningen bygger på Schengenreglerne, har Danmark meddelt, at VIS-forordningen er gennemført i Danmarks nationale lovgivning i overensstemmelse med artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Danmark er derfor i medfør af international ret forpligtet til at gennemføre denne afgørelse.
(9) Denne afgørelse udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne. Den er derfor ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Det Forenede Kongerige.
(10) Denne afgørelse udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne. Den er derfor ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Irland.
(11) For så vidt angår Island og Norge udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale.
(12) For så vidt angår Schweiz udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF.
(13) For så vidt angår Liechtenstein udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU.
(14) For så vidt angår Cypern udgør denne afgørelse en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til Schengenreglerne, jf. artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003.
(15) For så vidt angår Bulgarien og Rumænien udgør denne afgørelse en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til Schengenreglerne, jf. artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005.
(16) Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 51, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 af 20. december 2006 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II).
(1) Ifølge artikel 48 i forordning (EF) nr. 767/2008 skal der ske en gradvis idriftsættelse af VIS. Kommissionen fastlagde i sin beslutning 2010/49/EF, de første regioner, hvor VIS skulle sættes i drift. I betragtning af, at VIS blev sat i drift den 11. oktober 2011, er det nødvendigt at fastlægge det andet sæt af regioner, hvor de oplysninger, der skal behandles i VIS, herunder fotografier og fingeraftryksoplysninger, skal indsamles og fremsendes til VIS for alle visumansøgninger i den pågældende region.
(2) Ifølge artikel 48, stk. 4, i forordning (EF) nr. 767/2008 skal rækkefølgen af regionerne med henblik på implementeringen af VIS fastlægges på grundlag af følgende kriterier: risikoen for ulovlig indvandring, trusler mod medlemsstaternes indre sikkerhed og den realistiske mulighed for at indsamle biometriske data fra alle lokaliteter i den pågældende region.
(3) Kommissionen har foretaget en vurdering for de forskellige regioner, hvori den for det første kriterium har taget hensyn til forhold såsom de gennemsnitlige tal for afslag på visum, tallene for afslag på indrejse og tallene for, hvor mange tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold der er afsløret på medlemsstaternes område; for det andet kriterium har den taget udgangspunkt i en trusselsvurdering foretaget af Europol; og for det tredje kriterium har den anvendt det forhold, at den konsulære tilstedeværelse eller repræsentation er steget i alle regioner i verden siden vedtagelsen af beslutning 2010/49/EF.
(4) Ifølge denne vurdering bør de næste regioner, hvor indsamling og fremsendelse af visumoplysninger til VIS bør starte for alle visumansøgninger, være Vestafrika, Centralafrika, Østafrika, det sydlige Afrika, Sydamerika, Centralasien og Sydøstasien.
(5) Det besatte palæstinensiske område blev udelukket fra den mellemøstlige region, som var omfattet af beslutning 2010/49/EF, på grund af de tekniske vanskeligheder, der kunne opstå med at udstyre de berørte konsulater og kontorer. For at undgå huller i forbindelse med bekæmpelse af ulovlig indvandring og beskyttelse af den indre sikkerhed og i betragtning af den tid, medlemsstaterne har tilbage til at løse de tekniske vanskeligheder, bør det besatte palæstinensiske område være den 11. region, hvor indsamling og fremsendelse af visumoplysninger til VIS bør starte for alle visumansøgninger.
(6) Idriftsættelsen i hver af de omhandlede regioner fastlægges af Kommissionen i henhold til artikel 48, stk. 3, i forordning (EF) nr. 767/2008.
(7) Med henblik på fastlæggelsen af yderligere regioner bør efterfølgende afgørelser træffes på et senere tidspunkt på grundlag af en yderligere, ajourført vurdering af disse andre regioner i overensstemmelse med de relevante kriterier og erfaringen med idriftsættelsen i de regioner, som er fastlagt i beslutning 2010/49/EF og i denne afgørelse.
(8) Da VIS-forordningen bygger på Schengenreglerne, har Danmark meddelt, at VIS-forordningen er gennemført i Danmarks nationale lovgivning i overensstemmelse med artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Danmark er derfor i medfør af international ret forpligtet til at gennemføre denne afgørelse.
(9) Denne afgørelse udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne. Den er derfor ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Det Forenede Kongerige.
(10) Denne afgørelse udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne. Den er derfor ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Irland.
(11) For så vidt angår Island og Norge udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale.
(12) For så vidt angår Schweiz udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF.
(13) For så vidt angår Liechtenstein udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU.
(14) For så vidt angår Cypern udgør denne afgørelse en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til Schengenreglerne, jf. artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003.
(15) For så vidt angår Bulgarien og Rumænien udgør denne afgørelse en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til Schengenreglerne, jf. artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005.
(16) Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 51, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 af 20. december 2006 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II).
Avtalegrunnlag
Schengen-avtalen