"Europa har fremmet ligestilling siden 1957 — det er en del af EU’s "DNA". Og den har den økonomiske krise ikke ændret," udtaler næstformand, Viviane Reding, EU’s kommissær for retlige anliggender. "For os europæere er ligestilling mellem kønnene ikke en valgmulighed eller en luksus, det er en absolut nødvendighed. Vi kan være stolte af, hvad EU har opnået de seneste år. Ligestillingen mellem kønnene er ikke en fjern fantasi, den er i stigende grad en europæisk realitet. Jeg er overbevist om, at vi sammen kan afhjælpe de resterende mangler med hensyn til løn, beskæftigelse og antallet af kvinder i lederstillinger."

Den årlige rapport om ligestilling viser, at de kønsbestemte skævheder er blevet betydeligt mindre de seneste år, men at fremskridtene er ujævnt fordelt mellem EU-landene. Der er fortsat ulighed inden for en række områder – til skade for Europas økonomi.

EU’s indsats øger ligestillingen mellem kønnene

Stigning i erhvervsfrekvensen blandt kvinder: Erhvervsfrekvensen for kvinder i EU er steget til 63 % fra 58 % i 2002. EU's støtte giver resultater: i finansieringsperioden 2007-2013 blev ca. 3,2 mia. EUR fra strukturfondene tildelt til investeringer i børnepasningsfaciliteter og fremme af kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet. Det har haft en betydelig løftestangseffekt (se bilag).

Reduktion af lønforskellen, som forsat er stagneret med 16,4 % på europæisk plan: EU-Kommissionen styrkede indsatsen ved hjælp af oplysning om de fortsatte lønforskelle mellem kønnene via afholdelse af en europæisk ligelønsdag (IP/14/190) og gennem overvågning af, om lovgivningen om ligeløn bliver overholdt (IP/13/1227). Kommissionen har også presset på for yderligere fremskridt ved i marts 2014 at henstille medlemsstaterne til at forbedre løngennemsigtigheden for på den måde at bekæmpe lønforskellen (IP/14/222).

Sprængning af glasloftet: Kommissionens forslag til et direktiv om, at der skal være 40 % af det underrepræsenterede køn blandt de menige medlemmer af en bestyrelse i 2020, gjorde gode fremskridt i lovgivningsprocessen og fik stor støtte i Europa-Parlamentet i november 2013 (IP/13/1118). Som følge deraf har der lige siden, at Kommissionen i oktober 2010 bekendtgjorde, at der kunne blive tale om lovgivningsmæssige indgreb på området, været en kontinuerlig stigning i antallet af kvinder i bestyrelser: fra 11 % i 2010 til 17,8 % i 2014. Denne stigning har været 4 gange større end mellem 2003 og 2010 (se bilag).

I 2013 iværksatte EU tiltag for at beskytte kvinder fra kønsbaseret vold gennem lovgivning, praktiske foranstaltninger vedrørende ofres rettigheder og en omfattende politisk pakke til bekæmpelse af kønslemlæstelse af kvinder (IP/13/1153). EU var også med til at finansiere 14 nationale regeringers kampagner mod kønsbaseret vold (med 3,7 mio. EUR) og ngo-projekter (med 11,4 mio. EUR).

Børnepasning: Siden 2007 er antallet af børn, der passes i formel børnepasning, steget betydeligt – fra 26 % i 2007 til 30 % i 2011 for børn under tre år og fra 81 % til 86 % for børn mellem tre år og den undervisningspligtige alder (IP/13/495). Kommissionen vedtog i 2013 en omfattende rapport om gennemførelsen af Barcelonamålene om børnepasningstilbud.

Hvilke udfordringer er der fortsat?

Selv om 60 % af alle universitetskandidater er kvinder, er deres løn pr. time stadig 16 % mindre end mænds. Hertil kommer, at de er mere tilbøjelige til at arbejde på deltid (32 % mod 8,2 % af mændene) og til at afbryde deres karriere for at tage sig af andre. Som følge heraf er de kønsbestemte pensionsforskelle på 39 %. Enker og eneforsørgere (hovedsageligt mødre) er en særligt sårbar gruppe – mere end en tredjedel af eneforsørgere har en utilstrækkelig indkomst.

Selv om kvinders beskæftigelsesfrekvens er steget, ligger den stadig på 63 % mod 75 % for mænd. Dette er hovedsagelig et resultat af den økonomiske krise, som har medført forværring af mænds beskæftigelsessituation.

Kvinder udfører fortsat størstedelen af det ubetalte arbejde i husholdningerne og familierne. Kvinder bruger i gennemsnit 26 timer om ugen på pasning og huslige aktiviteter, mens mænd til sammenligning bruger 9 timer.

Det er fortsat ikke så hyppigt at finde kvinder i overordnede stillinger. De tegner sig i gennemsnit for 17,8 % af bestyrelsesmedlemmerne i de største børsnoterede selskaber, 2,8 % af de administrerende direktører, 27 % af de højtstående ministre og 27 % af medlemmerne af de nationale parlamenter.

Resultaterne af den første EU-dækkende undersøgelse af vold mod kvinder, som blev foretaget af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) og byggede på interview med 42 000 kvinder, viser, at en ud af tre kvinder (33 %) siden de blev 15 har været udsat for fysisk og/eller seksuel vold.

Baggrund

Rapporten, som offentliggøres i dag, giver et overblik over det seneste års vigtigste politiske og lovgivningsmæssige udvikling inden for ligestilling i EU og indeholder også eksempler på politikker og tiltag i medlemsstaterne. Den analyserer også den seneste udvikling på grundlag af videnskabelig dokumentation og de nøgleindikatorer, som er med til at forme debatten om ligestilling. Den indeholder desuden et bilag med yderligere oplysninger om udviklingen i landene.

Rapportens struktur afspejler de fem prioriteter i Europa-Kommissionens strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015: økonomisk uafhængighed på lige fod, lige løn for lige arbejde og arbejde af samme værdi, ligestilling i beslutningstagningen, værdighed, integritet og standsning af kønsbestemt vold, lighed mellem kønnene i udenrigspolitikken samt tværgående problemstillinger.

Yderligere oplysninger:

MEMO/14/284

Faktablade om fremme af ligestilling og om kønsfordeling i virksomhedsbestyrelser

Europa-Kommissionen – ligestilling mellem kønnene:
http://ec.europa.eu/justice/gender-equality/index_en.htm