Handlingsplan for bærekraftig forbruk, produksjon og industripolitikk
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Det økonomiske og sosiale utvalg og Regionskomiteen om handlingsplanen for bærekraftig forbruk, produksjon og industripolitikk
Rådskonklusjoner vedtatt 4.12.2008
Nærmere omtale
Bakgrunn (fra Kommisjonens meddelelse, dansk utgave)
EU har gjort en række betydningsfulde tiltag for at nå målsætningen om vækst og beskæftigelse. Lissabonstrategien har givet betydningsfulde resultater [1]. Der er blevet skabt over seks millioner job i løbet af de seneste to år, og arbejdsløsheden er blevet mindsket betragteligt. Den europæiske industri er konkurrencedygtig på verdensplan og bidrager i stort omfang til vækst og beskæftigelse. Gennem sin industripolitik har Kommissionen løbende fastlagt de rette rammebetingelser for erhvervslivet i Europa.
Udfordringen er nu at lade bæredygtighed indgå i disse rammer. Bæredygtig udvikling sigter mod løbende forbedringer af nuværende og fremtidige generationers livskvalitet og trivsel [2]. Det er en af EU's centrale målsætninger. Globale forandringer, som sker med større og større hastighed – fra iskappernes smeltning til en større efterspørgsel efter energi og ressourcer – gør det dog sværere at nå denne målsætning.
Der er en direkte sammenhæng mellem disse udfordringer og vores livsstil. Vores produktion og forbrug bidrager til global opvarmning, forurening, materialeforbrug og udtømning af naturressourcer [3]. Virkningerne af forbruget i EU føles på verdensplan, da EU er afhængig af import af energi og naturressourcer. Desuden fremstilles en stigende andel af de varer, der forbruges i Europa, i andre dele af verden.
Behovet for, at vi bevæger os i retning af et mere bæredygtigt forbrugs- og produktionsmønster, er mere presserende end nogensinde.
Der kan iværksættes mange tiltag, der indebærer nettofordele for industrien og borgerne i Europa. Ifølge det internationale panel vedrørende klimaændring kan der opnås reduktioner, for så vidt angår 30 % af den energi, der anvendes i bygninger, og der kan således opnås økonomiske nettofordele senest i 2030. Det globale pres for at opnå mere effektiv ressourceudnyttelse og indsatsen for at øge bæredygtigheden kunne blive en vigtig kilde til innovation og et vigtigt aktiv for industriens konkurrenceevne.
I dette dokument præsenteres Kommissionens strategi for støtte til en integreret tilgang til fremme af bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og en bæredygtig industripolitik i EU og på internationalt plan. Denne strategi supplerer eksisterende politikker vedrørende energianvendelse, navnlig den energi- og klimapakke, som Kommissionen vedtog i januar 2008.
Det centrale element i handlingsplanen er et sæt dynamiske rammer, som skal forbedre varernes energieffektivitet og miljøvenlighed og udbrede brugen af de mest miljørigtige varer blandt forbrugerne. Dette omfatter fastsættelse af vidtrækkende standarder for hele det indre marked, sikring af forbedring af varernes kvalitet ved hjælp af en systematisk tilgang til brug af incitamenter og offentlige indkøb samt bedre forbrugerinformationer ved hjælp af et sæt mere sammenhængende og forenklede regler for mærkning, således at efterspørgslen kan understøtte denne politik. Denne tilgang vil vedrøre varer, som har et betydeligt potentiale for at mindske miljøpåvirkningen.
Udfordringen er at skabe en positiv udvikling: forbedring af varernes overordnede miljøvenlighed i hele deres livscyklus, fremme og stimulering af efterspørgslen efter bedre varer og produktionsteknologier og støtte til forbrugerne, som sætter dem i stand til at foretage bedre valg via en mere sammenhængende og forenklet mærkning. Dette støttes og forstærkes yderligere gennem aktioner, der skal give en mere effektiv produktion, og hvor der også tages hensyn til de internationale aspekter.
[1 ]Forslag til Fællesskabets Lissabonprogram 2008 – 2010 (KOM(2007) 804).
[2] EU's fornyede strategi for bæredygtig udvikling, Rådet for Den Europæiske Union, 10917/06.
[3] Environmental Impact of PROducts (EIPRO), Joint Research Centre -IPTS; National Accounting Matrix with Environmental Accounts (NAMEA), EEA. Disse undersøgelser viser, at i EU tegner fødeog drikkevarer, boliger (herunder opvarmning, vand og husholdningsapparater) og rejseaktivitet sig for mellem 70 og 80 % af den samlede miljøpåvirkning.
EU har gjort en række betydningsfulde tiltag for at nå målsætningen om vækst og beskæftigelse. Lissabonstrategien har givet betydningsfulde resultater [1]. Der er blevet skabt over seks millioner job i løbet af de seneste to år, og arbejdsløsheden er blevet mindsket betragteligt. Den europæiske industri er konkurrencedygtig på verdensplan og bidrager i stort omfang til vækst og beskæftigelse. Gennem sin industripolitik har Kommissionen løbende fastlagt de rette rammebetingelser for erhvervslivet i Europa.
Udfordringen er nu at lade bæredygtighed indgå i disse rammer. Bæredygtig udvikling sigter mod løbende forbedringer af nuværende og fremtidige generationers livskvalitet og trivsel [2]. Det er en af EU's centrale målsætninger. Globale forandringer, som sker med større og større hastighed – fra iskappernes smeltning til en større efterspørgsel efter energi og ressourcer – gør det dog sværere at nå denne målsætning.
Der er en direkte sammenhæng mellem disse udfordringer og vores livsstil. Vores produktion og forbrug bidrager til global opvarmning, forurening, materialeforbrug og udtømning af naturressourcer [3]. Virkningerne af forbruget i EU føles på verdensplan, da EU er afhængig af import af energi og naturressourcer. Desuden fremstilles en stigende andel af de varer, der forbruges i Europa, i andre dele af verden.
Behovet for, at vi bevæger os i retning af et mere bæredygtigt forbrugs- og produktionsmønster, er mere presserende end nogensinde.
Der kan iværksættes mange tiltag, der indebærer nettofordele for industrien og borgerne i Europa. Ifølge det internationale panel vedrørende klimaændring kan der opnås reduktioner, for så vidt angår 30 % af den energi, der anvendes i bygninger, og der kan således opnås økonomiske nettofordele senest i 2030. Det globale pres for at opnå mere effektiv ressourceudnyttelse og indsatsen for at øge bæredygtigheden kunne blive en vigtig kilde til innovation og et vigtigt aktiv for industriens konkurrenceevne.
I dette dokument præsenteres Kommissionens strategi for støtte til en integreret tilgang til fremme af bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og en bæredygtig industripolitik i EU og på internationalt plan. Denne strategi supplerer eksisterende politikker vedrørende energianvendelse, navnlig den energi- og klimapakke, som Kommissionen vedtog i januar 2008.
Det centrale element i handlingsplanen er et sæt dynamiske rammer, som skal forbedre varernes energieffektivitet og miljøvenlighed og udbrede brugen af de mest miljørigtige varer blandt forbrugerne. Dette omfatter fastsættelse af vidtrækkende standarder for hele det indre marked, sikring af forbedring af varernes kvalitet ved hjælp af en systematisk tilgang til brug af incitamenter og offentlige indkøb samt bedre forbrugerinformationer ved hjælp af et sæt mere sammenhængende og forenklede regler for mærkning, således at efterspørgslen kan understøtte denne politik. Denne tilgang vil vedrøre varer, som har et betydeligt potentiale for at mindske miljøpåvirkningen.
Udfordringen er at skabe en positiv udvikling: forbedring af varernes overordnede miljøvenlighed i hele deres livscyklus, fremme og stimulering af efterspørgslen efter bedre varer og produktionsteknologier og støtte til forbrugerne, som sætter dem i stand til at foretage bedre valg via en mere sammenhængende og forenklet mærkning. Dette støttes og forstærkes yderligere gennem aktioner, der skal give en mere effektiv produktion, og hvor der også tages hensyn til de internationale aspekter.
[1 ]Forslag til Fællesskabets Lissabonprogram 2008 – 2010 (KOM(2007) 804).
[2] EU's fornyede strategi for bæredygtig udvikling, Rådet for Den Europæiske Union, 10917/06.
[3] Environmental Impact of PROducts (EIPRO), Joint Research Centre -IPTS; National Accounting Matrix with Environmental Accounts (NAMEA), EEA. Disse undersøgelser viser, at i EU tegner fødeog drikkevarer, boliger (herunder opvarmning, vand og husholdningsapparater) og rejseaktivitet sig for mellem 70 og 80 % af den samlede miljøpåvirkning.