Lovrammer for nettverk og tjenester for mobil-tv
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Det europeiske økonomiske og sosiale utvalg og Regionskomiteen: Lovrammer for mobiltv-nett og -tjenester: Best praksis vedrørende tillatelser – EU-modellen
Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 10.12.2008
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra kommisjonsmeddelelsen, dansk utgave)
Efter det klare politiske budskab, som Kommissionen udsendte med meddelelsen af 18. juli
2007, "Forbedring af det indre marked for mobil-tv" [1], beskriver denne meddelelse nogle eksempler på bedste praksis fra medlemsstaternes reguleringsstrategier for mobil-tv-net og -tjenester. Selv om det er op til medlemsstaterne og de kompetente tilsynsmyndigheder at afgøre, hvilke procedurer der skal gælde for tilladelser, lægger Kommissionen vægt på at støtte indførelsen af mobil-tv i Europa og på verdensplan ved at udstikke retningslinjer for en passende praksis vedrørende tildeling af tilladelser til sådanne tjenester. Denne meddelelse udgør således et skridt videre i Kommissionens strategi for mobil-tv i EU.
Mobil-tv er en ny tjenesteplatform for transmission af audiovisuelt indhold – og dermed forbundne interaktive tjenester, særlig i forbindelse med 3G-tjenester – til mobilt udstyr [2]. Meddelelsen fra 2007 opridsede hovedelementerne i en europæisk strategi for mobil-tv med henblik på at lette udbredelsen af disse innovative tjenester i EU. Et af nøgleelementerne er lovrammerne. Retssikkerhed er altafgørende for, at operatørerne vil vove sig ud i nye investeringer, især når der er tale om en ny, innovativ teknologi som mobil-tv. Navnlig de allerførste investorer har behov for forsikring om, at de ikke senere vil blive pålagt uforventede begrænsninger. Blandt de øvrige elementer i EU's strategi er anerkendelsen af, at DVB-H bliver standarden for jordbaseret mobil-tv i Europa (DVB-H blev optaget på EU's liste over officielle standarder den 17. marts 2008 [3]), og opfordringen til at tildele frekvenser til mobil-tv-tjenester i UHF-båndet [4], navnlig i forbindelse med omorganiseringen af dette frekvensbånd som led i frigørelsen af frekvenser ved overgangen til digital-tv [5]. På den anden side bliver sektoren nødt til at gribe interoperabilitetsproblemet an, og Kommissionens tjenestegrene vil følge udviklingen nøje og vurdere, om der er behov for et initiativ på politisk plan.
Hvorvidt mobil-tv bliver en succes afhænger i høj grad af udbuddet af indhold. På denne baggrund er reglerne for audiovisuelt indhold i det nye direktiv om audiovisuelle medietjenester [6] indrettet efter udviklingen i Europas mediesektor, og direktivet sikrer en platformsneutral fremgangsmåde i forhold til tv-rundspredning, herunder mobil-tv, og selvvalgstjenester for audiovisuelt medieindhold.
Da Kommissionen iværksatte sit initiativ vedrørende mobil-tv, var kun enkelte medlemsstater begyndt at gribe spørgsmålet om regulering an. Den første opgave, som Kommissionens tjenestegrene tog fat på, var at skabe klarhed over den eksisterende lovgivning i EU ved hjælp af en undersøgelse, der blev gennemført for Kommissionen af uafhængige konsulenter. Oplysningerne, der blev valideret af de udvalg af nationale eksperter, der er nedsat i henhold til regelsættet for elektronisk kommunikation [7], ajourføres jævnligt og offentliggøres på Kommissionens websted [8]. Denne indsamling af oplysninger har vist, at der er stor variation i måden at behandle mobil-tv på i de nationale lovgivninger.
Efter at have klarlagt situationen på lovgivningsområdet opfordrede Kommissionen i sin meddelelse fra 2007 medlemsstaterne til at indføre gunstige lovrammer for udbud af mobiltv- tjenester og koordinere indsatsen indbyrdes med henblik på at udveksle bedste praksis vedrørende tilladelsesordninger. Desuden lovede den at bidrage til en ensartet ramme for tilladelsesordninger i hele EU ved at udpege bedste praksis i EU og fremme udbredelsen heraf i medlemsstaterne. Denne fremgangsmåde blev bakket op af Rådet (ministrene for telekommunikation), der i sine konklusioner af mødet i november 2007 opfordrede Kommissionen til at bevæge sig ud over ren og skær indsamling af oplysninger og "at udpege bedste praksis med hensyn til tilladelsesordninger i hele EU og gennem passende vejledning at fremme medlemsstaternes konsekvente vedtagelse heraf" [9].
Som led i udarbejdelsen af denne vejledning blev der gennemført en høring af interesseparterne i februar 2008. I den forbindelse afholdt Kommissionen en workshop for branchen, hvor interesseparterne blev opfordret til at indsende skriftlige bidrag. To større branchesammenslutninger [10] og en række individuelle virksomheder reagerede på opfordringen. Desuden er spørgsmålet blevet forelagt og drøftet på diverse møder med medlemsstaternes repræsentanter inden for rammerne af Kommunikationsudvalget og dets underudvalg vedrørende radio-/tv-rundspredning (CBISS).
Mobil-tv er et typisk produkt af sektorsammensmeltningen. Det betyder, at mobil-tv på EU-plan er underlagt to sæt regler for transmission og indhold: regelsættet for elektronisk kommunikation, herunder aspekter vedrørende frekvenspolitik, og det nye direktiv om audiovisuelle medietjenester. Nærværende meddelelse vedrører kun de aspekter af de nationale tilladelsesordninger, der har med elektronisk kommunikation at gøre, og kommer ikke ind på tilladelser vedrørende indhold. Den sammenfatter de vigtigste resultater af indsamlingen af oplysninger og peger på eksempler på bedste praksis inden for hovedelementerne af tilladelsesordningerne for mobil-tv. Hermed skal meddelelsen danne grundlag for videre drøftelse og udveksling af bedste praksis mellem de nationale myndigheder.
Efter det klare politiske budskab, som Kommissionen udsendte med meddelelsen af 18. juli
2007, "Forbedring af det indre marked for mobil-tv" [1], beskriver denne meddelelse nogle eksempler på bedste praksis fra medlemsstaternes reguleringsstrategier for mobil-tv-net og -tjenester. Selv om det er op til medlemsstaterne og de kompetente tilsynsmyndigheder at afgøre, hvilke procedurer der skal gælde for tilladelser, lægger Kommissionen vægt på at støtte indførelsen af mobil-tv i Europa og på verdensplan ved at udstikke retningslinjer for en passende praksis vedrørende tildeling af tilladelser til sådanne tjenester. Denne meddelelse udgør således et skridt videre i Kommissionens strategi for mobil-tv i EU.
Mobil-tv er en ny tjenesteplatform for transmission af audiovisuelt indhold – og dermed forbundne interaktive tjenester, særlig i forbindelse med 3G-tjenester – til mobilt udstyr [2]. Meddelelsen fra 2007 opridsede hovedelementerne i en europæisk strategi for mobil-tv med henblik på at lette udbredelsen af disse innovative tjenester i EU. Et af nøgleelementerne er lovrammerne. Retssikkerhed er altafgørende for, at operatørerne vil vove sig ud i nye investeringer, især når der er tale om en ny, innovativ teknologi som mobil-tv. Navnlig de allerførste investorer har behov for forsikring om, at de ikke senere vil blive pålagt uforventede begrænsninger. Blandt de øvrige elementer i EU's strategi er anerkendelsen af, at DVB-H bliver standarden for jordbaseret mobil-tv i Europa (DVB-H blev optaget på EU's liste over officielle standarder den 17. marts 2008 [3]), og opfordringen til at tildele frekvenser til mobil-tv-tjenester i UHF-båndet [4], navnlig i forbindelse med omorganiseringen af dette frekvensbånd som led i frigørelsen af frekvenser ved overgangen til digital-tv [5]. På den anden side bliver sektoren nødt til at gribe interoperabilitetsproblemet an, og Kommissionens tjenestegrene vil følge udviklingen nøje og vurdere, om der er behov for et initiativ på politisk plan.
Hvorvidt mobil-tv bliver en succes afhænger i høj grad af udbuddet af indhold. På denne baggrund er reglerne for audiovisuelt indhold i det nye direktiv om audiovisuelle medietjenester [6] indrettet efter udviklingen i Europas mediesektor, og direktivet sikrer en platformsneutral fremgangsmåde i forhold til tv-rundspredning, herunder mobil-tv, og selvvalgstjenester for audiovisuelt medieindhold.
Da Kommissionen iværksatte sit initiativ vedrørende mobil-tv, var kun enkelte medlemsstater begyndt at gribe spørgsmålet om regulering an. Den første opgave, som Kommissionens tjenestegrene tog fat på, var at skabe klarhed over den eksisterende lovgivning i EU ved hjælp af en undersøgelse, der blev gennemført for Kommissionen af uafhængige konsulenter. Oplysningerne, der blev valideret af de udvalg af nationale eksperter, der er nedsat i henhold til regelsættet for elektronisk kommunikation [7], ajourføres jævnligt og offentliggøres på Kommissionens websted [8]. Denne indsamling af oplysninger har vist, at der er stor variation i måden at behandle mobil-tv på i de nationale lovgivninger.
Efter at have klarlagt situationen på lovgivningsområdet opfordrede Kommissionen i sin meddelelse fra 2007 medlemsstaterne til at indføre gunstige lovrammer for udbud af mobiltv- tjenester og koordinere indsatsen indbyrdes med henblik på at udveksle bedste praksis vedrørende tilladelsesordninger. Desuden lovede den at bidrage til en ensartet ramme for tilladelsesordninger i hele EU ved at udpege bedste praksis i EU og fremme udbredelsen heraf i medlemsstaterne. Denne fremgangsmåde blev bakket op af Rådet (ministrene for telekommunikation), der i sine konklusioner af mødet i november 2007 opfordrede Kommissionen til at bevæge sig ud over ren og skær indsamling af oplysninger og "at udpege bedste praksis med hensyn til tilladelsesordninger i hele EU og gennem passende vejledning at fremme medlemsstaternes konsekvente vedtagelse heraf" [9].
Som led i udarbejdelsen af denne vejledning blev der gennemført en høring af interesseparterne i februar 2008. I den forbindelse afholdt Kommissionen en workshop for branchen, hvor interesseparterne blev opfordret til at indsende skriftlige bidrag. To større branchesammenslutninger [10] og en række individuelle virksomheder reagerede på opfordringen. Desuden er spørgsmålet blevet forelagt og drøftet på diverse møder med medlemsstaternes repræsentanter inden for rammerne af Kommunikationsudvalget og dets underudvalg vedrørende radio-/tv-rundspredning (CBISS).
Mobil-tv er et typisk produkt af sektorsammensmeltningen. Det betyder, at mobil-tv på EU-plan er underlagt to sæt regler for transmission og indhold: regelsættet for elektronisk kommunikation, herunder aspekter vedrørende frekvenspolitik, og det nye direktiv om audiovisuelle medietjenester. Nærværende meddelelse vedrører kun de aspekter af de nationale tilladelsesordninger, der har med elektronisk kommunikation at gøre, og kommer ikke ind på tilladelser vedrørende indhold. Den sammenfatter de vigtigste resultater af indsamlingen af oplysninger og peger på eksempler på bedste praksis inden for hovedelementerne af tilladelsesordningerne for mobil-tv. Hermed skal meddelelsen danne grundlag for videre drøftelse og udveksling af bedste praksis mellem de nationale myndigheder.