Kommissæren for det indre marked og tjenesteydelser, Michel Barnier, sagde: “Adgang til en basiskonto er en af prioriteterne i retsakten om det indre marked. Det kan være med til at forbedre millioner af europæeres liv. Det er vigtigt at bringe den praksis, der udelukker mennesker fra adgang til sådanne basale og vigtige tjenesteydelser, til ende, så alle kan tage del i det samfund, de lever i, og drage nytte af det indre marked".

Baggrund

Forslagets hovedpunkter
Hvordan får man adgang til en basiskonto? I Kommissionens henstilling til medlemsstaterne fastsættes de grundlæggende principper, der bør gennemføres på nationalt plan, for at sikre adgang til relevante betalingstjenester. Kommissionen mener, at alle forbrugere med bopæl i EU uanset deres økonomiske situation bør have ret til at åbne og bruge en basiskonto, selv i en medlemsstat, hvor vedkommende ikke har fast bopæl.

Hvad kendetegner en basiskonto? Henstillingen præciserer, hvilke betalingstjenester en basiskonto bør og ikke bør omfatte. Den bør give kontoindehaveren mulighed for at modtage, indsætte, overføre og hæve penge. Der bør også være mulighed for at foretage direkte debit- og kreditoverførsler, men det bør ikke være muligt at overtrække kontoen.

Hvad er en rimelig pris? At sikre adgang til basale betalingstjenester bør ikke kun handle om tildeling af rettigheder. For at garantere de rette prisbetingelser, der i praksis overhovedet gør det muligt for forbrugeren at bruge en basiskonto, anbefaler Kommissionen, at hvis kontoen ikke er gratis, bør den udbydes til en rimelig pris. De enkelte medlemsstater afgør, hvad der udgør en rimelig pris, idet de tager hensyn til kriterier som det nationale indkomstniveau, gennemsnitsprisen for en bankkonto og de samlede omkostninger i forbindelse med at udbyde tjenesten.

Hvem udbyder betalingstjenesten? De fleste udbydere af betalingstjenester – oftest banker – tilbyder bankkonti. I henstillingen præciseres det ikke, hvilken type udbyder af betalingstjenester der bør stille produktet til rådighed for forbrugerne på nationalt plan. Det er helt op til medlemsstaterne inden for deres jurisdiktion at beslutte, hvilke(n) udbyder(e) der skal udbyde produktet. Medlemsstaterne er altså frit stillet til at udpege én, flere eller endda alle betalingstjenester til at udbyde basiskonti.

Til slut opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at iværksætte oplysningskampagner om disse basiskonti, prisbetingelserne, hvordan man opnår ret til en basiskonto og om klage? og ankemuligheder. Den beder også medlemsstaterne om at indsamle statistikker om basiskonti, så situationen kan overvåges bedst muligt.

Se også MEMO/11/514