Kapitalkravsforordningen (CRR): utfyllende bestemmelser om risikovekting av spesialiserte långivningseksponeringer

Tittel

Delegert kommisjonsforordning (EU) 2021/598 av 14. desember 2020 om utfylling av europaparlaments- og rådsforordning (EU) nr. 575/2013 med hensyn til tekniske reguleringsstandarder for tildeling av risikovekter for spesialiserte långivningseksponeringer

Commission Delegated Regulation (EU) 2021/598 of 14 December 2020 supplementing Regulation (EU) No 575/2013 of the European Parliament and of the Council with regard to regulatory technical standards for assigning risk weights to specialised lending exposures

Siste nytt

Kommisjonsforordning publisert i EU-tidende 14.4.2021

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra kommisjonsforordningen, dansk utgave

(1) I henhold til den interne ratingbaserede metode ("IRB-metoden") skal institutter for specialiseret långivning, hvor et institut ikke kan estimere PD, eller instituttets PD-estimater ikke opfylder visse krav, tildele risikovægte for specialiserede långivningseksponeringer i overensstemmelse med artikel 153, stk. 5, i forordning (EU) nr. 575/2013 ved at tildele dem en af kategorierne i tabel 1 i artikel 153, stk. 5, første afsnit, ud fra deres vurdering af den specialiserede långivningseksponering i forhold til hver enkelt af de i andet afsnit af samme stykke nævnte faktorer. For at sikre en harmoniseret tilgang til tildelingen af kategorier for specialiserede långivningseksponeringer bør det fastlægges, hvordan der skal tages hensyn til disse faktorer ved at fremlægge en beregning af de værdier, på grundlag af hvilke faktorerne kan knyttes til risikokategorierne i den pågældende tabel. Da specialiserede långivningseksponeringer tilhører klassen for erhvervseksponeringer inden for IRB-metoden, og metoden for tildeling af risikovægte for sådanne eksponeringer, der er præciseret i artikel 153, stk. 5, i forordning (EU) nr. 575/2013, er en form for et ratingsystem, bør de reguleringsmæssige tekniske standarder for tildeling af risikovægte for specialiserede långivningseksponeringer, der er fastsat ved nærværende forordning, finde anvendelse ud over de generelle regler for tildeling af risikovægte for erhvervseksponeringer og andre krav med hensyn til ratingsystemer, der er omfattet af IRB-metoden.

(2) For at institutterne kan anvende hver af disse faktorer på passende vis, bør de præciseres nærmere i form af underfaktorer for således at præcisere vurderingskriterierne for hver enkelt situation. For at kunne foretage en passende vurdering af underfaktorerne er det nødvendigt yderligere at specificere nogle underfaktorer i underfaktorkomponenter.

(3) For at afspejle de internationalt vedtagne standarder for tildeling af risikovægte for specialiserede långivningseksponeringer som fastsat af Baselkomitéen for Banktilsyn under Basel II-regelsættet og tage hensyn til det store antal variationer i de specialiserede långivningseksponeringer, bør der anvendes forskellige vurderingskriterier for hver af disse eksponeringsklasser for specialiseret långivning ved faktorernes anvendelse. Før institutterne tildeler en specialiseret långivningseksponering en risikovægt, bør institutterne afgøre, hvilken af disse klasser den specialiserede långivningseksponering er mest i overensstemmelse med.

(4) Hvis en låntager misligholder sine forpligtelser, bør institutterne tildele risikovægten kategori 5 i tabel 1 i artikel 153, stk. 5, i forordning (EU) nr. 575/2013) og den højeste forventede tabskategori, dvs. kategori 5 i tabel 2 i artikel 158, stk. 6, i nævnte forordning, for den specialiserede långivningseksponering i overensstemmelse med Basel II-regelsættet.

(5) Institutternes tildeling af en kategori for hver enkelt faktor bør ske ud fra en samlet vurdering, der tager hensyn til de kategorier, der er tildelt faktorens underfaktorer, og til hver underfaktors relative betydning for den specialiserede långivningseksponeringstype. Samme procedure bør følges, når der tildeles en kategori for underfaktorer, hvor en underfaktor er yderligere specificeret i underfaktorkomponenter.

(6) For at opnå størst mulig nøjagtighed og konsekvens i tildelingen af kategorier for specialiserede långivningseksponeringer bør institutterne tildele hver faktor en vægt under hensyntagen til dens relative betydning for typen af specialiseret långivningseksponering og fastsætte det vægtede gennemsnit af værdierne i de kategorier, der er tildelt faktorerne. For at sikre, at institutterne tildeler disse vægte på en tilstrækkelig forsigtig måde, bør der fastsættes en nedre og en øvre grænse for den vægt, der kan tildeles den enkelte faktor.

(7) I henhold til forordning (EU) nr. 575/2013 skal institutterne generelt dokumentere tildelingen af risikovægte efter IRB-metoden. For at lette de kompetente myndigheders kontrol med den korrekte anvendelse af reglerne for tildeling af risikovægte for specialiserede långivningseksponeringer, som omhandlet i artikel 153, stk. 5, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 575/2013, bør der fastsættes visse specifikke dokumentationskrav vedrørende tildelingen af risikovægte for disse eksponeringer.

(8) Denne forordning er i vid udstrækning baseret på de internationalt aftalte standarder for tildeling af risikovægte for specialiserede långivningseksponeringer. I betragtning af forskelligartetheden af specialiserede långivningseksponeringer og i betragtning af sådanne eksponeringers særlige karakter tager forordningen muligvis ikke højde for alle de risikofaktorer, som institutterne identificerer i deres daglige virksomhed, enten for bestemte eksponeringstyper, jf. definitionen i artikel 142, stk. 1, nr. 2), i forordning (EU) nr. 575/2013, eller for individuelle specialiserede långivningseksponeringer. Eftersom institutterne i henhold til artikel 171, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 skal tage alle relevante oplysninger i betragtning ved fordelingen af låntagere og faciliteter i ratingklasser eller puljer, bør institutterne være forpligtet til at tage hensyn til hver enkelt yderligere risikofaktor og tage denne i betragtning sammen med den underfaktor i den ramme for specialiseret långivningseksponering, som er mest i overensstemmelse med risikofaktoren. Hvis dette finder sted for en individuel specialiseret långivningseksponering, bør det anses for en tilsidesættelse (override) som omhandlet i artikel 172, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013. Instituttet bør dokumentere, hvorfor det var hensigtsmæssigt at tage hensyn til yderligere risikofaktorer og begrunde dette.

(9) Bestemmelserne om anvendelse af tilsidesættelser i henhold til IRB-metoden finder også anvendelse på specialiserede långivningseksponeringer. Derudover har institutterne undtagelsesvist lov til ikke at anvende en bestemt underfaktor eller en underfaktorkomponent for en individuel specialiseret långivningseksponering, hvis de synes, at dette ikke er relevant. Institutterne bør også have mulighed for undtagelsesvist ikke at anvende en bestemt underfaktor eller en underfaktorkomponent på alle specialiserede långivningseksponeringer, der tilhører en eksponeringstype, som defineret i artikel 142, stk. 1, nr. 2), i forordning (EU) nr. 575/2013, hvis denne underfaktor eller underfaktorkomponent ikke er en relevant risikofaktor for den pågældende type af specialiseret långivningseksponering. Det bør kræves af institutterne, at de dokumenterer beslutningen om ikke at anvende en underfaktor eller en underfaktorkomponent, og at de begrunder dette.

(10) Institutterne bør have tilstrækkelig tid til at tilpasse deres ratingsystemer vedrørende tildeling af risikovæge for specialiserede långivningseksponeringer med henblik på at overholde bestemmelserne i denne forordning.

(11) Denne forordning er baseret på de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(12) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet om rådgivning fra interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 —

Nøkkelinformasjon

EU



eu-flagg
Kommisjonens framlegg
Dato
14.12.2020
EU-vedtak (CELEX-nr): viser også om rettsakten er i kraft
Rettsakt på EU-språk
Dato
14.12.2020
Anvendelsesdato i EU
14.04.2022

Norge



norge-flagg
Ansvarlig departement
Finansdepartementet