Kvotedirektivet om handel med CO2-kvoter: endringsbestemmelser om markedsstabiliseringsreserven

Tittel

Forslag til europaparlaments- og rådsbeslutning om endring av beslutning (EU) 2015/1814 med hensyn til mengden av kvoter som skal øverføres til markedsstabiliseringsreserven for Unionens ordning for handel med kvoter for klimautslipp fram til 2030

Siste nytt

Forslag til europaparlaments- og rådsbeslutning lagt fram av Kommisjonen 14.9.2021

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra europaparlaments- og rådsbeslutningen, dansk utgave)

(1) Parisaftalen, der blev vedtaget i december 2015 i henhold til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), trådte i kraft i november 2016 ("Parisaftalen"). Parterne til Parisaftalen er blevet enige om at holde stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur et godt stykke under 2 °C over de førindustrielle niveauer og om at fortsætte indsatsen for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over de førindustrielle niveauer.

(2) Håndtering af klima- og miljørelaterede udfordringer og opfyldelsen af målsætningerne i Parisaftalen er kernen i meddelelsen om den europæiske grønne pagt, som Kommissionen vedtog den 11. december 2019.

(3) I den europæiske grønne pagt kombineres et bredt sæt af gensidigt forstærkende foranstaltninger og initiativer, der sigter mod at opnå klimaneutralitet i EU senest i 2050 og indeholder en ny vækststrategi, der sigter mod at omstille Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor økonomisk vækst er afkoblet fra ressourceanvendelsen. Den har ligeledes til formål at beskytte, bevare og øge Unionens naturkapital og beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser. Samtidig påvirker denne overgang kvinder og mænd forskelligt og har en særlig indvirkning på visse ugunstigt stillede grupper såsom ældre, personer med handicap og personer med en racemæssig eller etnisk minoritetsbaggrund. Det skal derfor sikres, at omstillingen er retfærdig og inklusiv, og at ingen lades i stikken.

(4) Nødvendigheden og værdien af den europæiske grønne pagt er kun vokset i lyset af de meget alvorlige konsekvenser, som covid-19-pandemien har for EU-borgernes sundhed, leve- og arbejdsvilkår og trivsel, hvilket har vist, at vi er nødt til at forbedre modstandsdygtigheden i vores samfund og vores økonomi over for eksterne chok og skride til handling i god tid for at forebygge eller afbøde dem. Europæiske borgere giver fortsat stærkt udtryk for, at dette især gælder klimaændringer.

(5) Unionen forpligtede sig til at reducere Unionens nettodrivhusgasemissioner for hele økonomien med mindst 55 % senest i 2030 i forhold til 1990-niveauerne i det ajourførte nationalt bestemte bidrag, der blev forelagt UNFCCC's sekretariat den 17. december 2020.

(6) I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 har Unionenfastsat målet om klimaneutralitet i hele økonomien senest i 2050 i lovgivningen. Ved nævnte forordning fastsættes der også en bindende EU-forpligtelse til at reducere nettodrivhusgasemissioner (emissioner efter fratrækning af optag) til mindst 55 % under 1990-niveauerne senest i 2030.

(7) Alle økonomiske sektorer skal bidrage til at opnå disse emissionsreduktioner. Ambitionen for EU's emissionshandelssystem, der blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF, bør derfor tilpasses, så den er i overensstemmelse med forpligtelsen til at reducere nettodrivhusgasemissioner for hele økonomien i 2030.

(8) For at afhjælpe den strukturelle ubalance mellem udbud af og efterspørgsel efter kvoter på markedet blev der ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/1814 oprettet en markedsstabilitetsreserve ("reserven") i 2018, som har været i anvendelse siden 2019.

(9) Reserven fungerer ved at udløse justeringer af de årlige kvotemængder, der skal auktioneres. For at sikre størst mulig forudsigelighed blev der i afgørelse (EU) 2015/1814 fastsat klare regler for, hvordan kvoter overføres til og frigives fra reserven.

(10) Hvis antallet af kvoter i omsætning ligger over den fastsatte øvre tærskel, trækkes en kvotemængde svarende til en given procentdel af disse kvoter fra de kvotemængder, der skal auktioneres og overføres til reserven. Det gælder endvidere, at et tilsvarende antal kvoter frigives fra reserven til medlemsstaterne og føjes til de kvotemængder, der skal auktioneres, hvis den samlede mængde kvoter i omsætning falder under den fastsatte nedre tærskel.

(11) Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/410 blev afgørelse (EU) 2015/1814 ændret ved at fordoble den procentsats, der skal anvendes til at fastsætte antallet af kvoter, der hvert år skal overføres til reserven, fra 12 % til 24 % indtil den 31. december 2023.

(12) I henhold til afgørelse (EU) 2015/1814 skal Kommissionen senest tre år efter, at reserven tages i brug, foretage sin første evaluering på grundlag af en analyse af, om det europæiske kvotemarked fungerer korrekt, og i givet fald forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et forslag.

(13) Der blev ved evalueringen navnlig fokuseret på den procentsats, der anvendes til at fastsætte den mængde kvoter, der skal overføres til reserven, såvel som den numeriske værdi for tærskelværdien for den samlede mængde kvoter i omsætning og den mængde kvoter, der skal frigives fra reserven.

(14) Den analyse, der er foretaget i forbindelse med evalueringen af reserven, og den forventede udvikling, der er relevant for kulstofmarkedet, viser, at en andel på 12 % af det samlede antal kvoter i omsætning, der skal overføres til reserven hvert år efter 2023, er utilstrækkelig til at forhindre en betydelig stigning i overskuddet af kvoter i EU's emissionshandelssystem. Efter 2023 bør procentsatsen derfor fortsat være 24 %, og minimumsantallet af kvoter, der skal overføres til reserven, bør også fortsat være 200 mio.

(15) Hvis andelen af den samlede mængde kvoter i omsætning, der skal overføres til reserven hvert år, vender tilbage til 12 % efter 2023, er der risiko for, at et potentielt skadeligt overskud af kvoter i EU's emissionshandelssystem kan forstyrre markedsstabiliteten. Desuden bør satsen på 24 % efter 2023 fastsættes uafhængigt af den generelle evaluering af direktiv 2003/87/EF og afgørelse (EU) 2015/1814 for at styrke EU's emissionshandelssystem i overensstemmelse med Unionens øgede klimaambitioner for 2030 for at sikre forudsigelighed på markedet.

(16) Afgørelse (EU) 2015/1814 bør derfor ændres —

Nøkkelinformasjon

EU



eu-flagg
Kommisjonens framlegg
Dato
14.09.2021

Norge



norge-flagg
Ansvarlig departement
Klima- og miljødepartementet