OTC-derivater: behandling av visse verdipapiriseringer med sikte på å avdekke risiko

Tittel

Delegert kommisjonsforordning (EU) 2020/448 av 17. desember 2019 om endring av delegert forordning (EU) 2016/2251 med hensyn til presisering av behandlingen av OTC-derivater i forbindelse med enkle, oversiktlige og standardiserte verdipapiriseringer med sikte på å avdekke risiko

Commission Delegated Regulation (EU) 2020/448 of 17 December 2019 amending Delegated Regulation (EU) 2016/2251 as regards the specification of the treatment of OTC derivatives in connection with certain simple, transparent and standardised securitisations for hedging purposes

Siste nytt

Kommisjonsforordning publisert i EU-tidende 27.3.2020

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra kommisjonsforordningen, dansk utgave)

(1) Artikel 11, stk. 15, i forordning (EU) nr. 648/2012 er blevet ændret ved artikel 42, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402. Denne ændring blev foretaget for at sikre, at derivater, der er knyttet til dækkede obligationer, og derivater, der er knyttet til securitiseringer, behandles på samme måde for så vidt angår marginkravene for OTC-derivater, som ikke cleares centralt. Da Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/2251 bygger på artikel 11, stk. 15, i forordning (EU) nr. 648/2012, bør førstnævnte delegerede forordning ændres for at afspejle den ændring, der er foretaget i artikel 11, stk. 15, i forordning (EU) nr. 648/2012, og derfor indeholde regler om risikostyringsteknikker for OTC-derivataftaler, som ikke cleares af en central modpart, og som er indgået af en securitiseringsenhed med særligt formål i forbindelse med en securitisering.

(2) I overensstemmelse med den ændrede artikel 11, stk. 15, i forordning (EU) nr. 648/2012 bør sådanne regler om risikostyringsteknikker for OTC-derivataftaler, som ikke cleares af en central modpart, og som er indgået af en securitiseringsenhed med særligt formål i forbindelse med en securitisering, tage hensyn til de hindringer, som de pågældende securitiseringsenheder med særligt formål oplever, når de fremskaffer sikkerhedsstillelse. Fordi securitiseringsenheder med særligt formål som regel er struktureret til kun at generere begrænset overskudslikviditet, råder de over de færre aktiver, der kan anvendes til udveksling af sikkerhedsstillelse. Denne hindring forhindrer securitiseringsenheder med særligt formål i at udveksle sikkerhedsstillelse på en måde, der er i fuld overensstemmelse med kravene i delegeret forordning (EU) 2016/2251. I henhold til en række specifikke betingelser bør securitiseringsenheder med særligt formål i forbindelse med en simpel, transparent og standardiseret securitisering (»STS-securitisering«) derfor ikke være forpligtet til at stille sikkerhed. Dette skal give securitiseringsenheder med særligt formål i forbindelse med en STS-securitisering en vis fleksibilitet og samtidig sikre, at risiciene for deres modparter begrænses. Securitiseringsenheder med særligt formål i forbindelse med en STS-securitisering er imidlertid ikke forpligtede til at opkræve sikkerhedsstillelse fra deres modparter og til efterfølgende at tilbagebetale den på forfaldsdatoen. Modparterne til securitiseringsenheder med særligt formål i forbindelse med en STS-securitisering er derfor forpligtet til at stille sikkerhed i form af variationsmargin i kontanter. De bør have ret til at få beløbet helt eller delvis tilbagebetalt, mens securitiseringsenheder med særligt formål kun bør være forpligtet til at opkræve den variationsmargin, der er modtaget i kontanter, og til at stille sikkerhed i form af en variationsmargin for det beløb, der er modtaget i kontanter. Dette er i overensstemmelse med betragtning 41 i forordning (EU) 2017/2402, som henviser til behovet for at sikre sammenhæng i behandlingen af derivater, der er knyttet til dækkede obligationer, og derivater, der er knyttet til securitiseringer, for så vidt angår clearingforpligtelsen og margenkravene for ikke-centralt clearede OTC-derivater.

(3) Delegeret forordning (EU) 2016/2251 bør derfor ændres.

(4) Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(5) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de dermed forbundne potentielle omkostninger og fordele samt anmodet om en udtalelse fra interessentgruppen for banker, som er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010, fra interessentgruppen for forsikrings- og genforsikringsordninger og interessentgruppen for arbejdsmarkedspensionsordninger, som er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010, samt fra interessentgruppen for værdipapirer og markeder, som er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 —

Nøkkelinformasjon

EU



eu-flagg
EU-vedtak (CELEX-nr): viser også om rettsakten er i kraft
Rettsakt på EU-språk
Dato
17.12.2019
Anvendelsesdato i EU
16.04.2020

Norge



norge-flagg
Ansvarlig departement
Finansdepartementet