Grønnbok om europeisk kontraktsrett for forbrukere og næringsliv
Grønnbok fra Kommisjonen om politikkvalg for utvikling mot en europeisk kontraktsrett for forbrukere og næringsliv
EFTA-kommentar til ekspertstudie oversendt Europakommisjonen 29.6.2011
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 1.7.2010, dansk utgave)
Europa-Kommissionen søger at bringe det indre marked til at fungere bedre for forbrugere og virksomheder via en mere kohærent aftaleret
Aftaler er byggestenene i relationerne mellem erhvervslivet og forbrugerne. EU's indre marked bygger på aftaleretlig lovgivning. Men virksomhederne – især de små og mellemstore virksomheder – har vanskeligt ved at sælge deres varer på tværs af grænserne, fordi de er nødt til at følge de forskellige aftalelove i EU’s 27 medlemsstater. Det er kun 8 % af forbrugerne, der køber på nettet fra andre medlemsstater (Resultattavlen for forbrugermarkederne, 3. udgave). Desuden bliver 61 % af de grænseoverskridende handler afvist, fordi de forretningsdrivende nægter at sælge til den pågældende forbrugers land. Det skyldes i vid udstrækning lovgivningsbarrierer og retlig usikkerhed om, hvilke regler der gælder. For at få løst nogle af disse problemer og åbne mulighed for en bedre udnyttelse af det indre markeds potentiale har Europa-Kommissionen i dag udsendt en grønbog, hvori den opstiller flere muligheder for at nå frem til en mere sammenhængende aftaleret. Målet er at skabe større retlig sikkerhed for virksomhederne og forenkle reglerne for forbrugerne. Der er sat en offentlig høring om dette oplæg i gang, som løber frem til 31. januar 2011.
"Jeg ønsker, at en polsk, tysk eller spansk forbruger skal føle sig ligeså sikre, når de handler på nettet med en italiensk, finsk eller fransk virksomhed, som hvis de handlede med en virksomhed i deres eget land. Og jeg ønsker, at Europas små og mellemstore virksomheder kan sælge deres varer og tjenester til forbrugere i andre lande uden at skulle være eksperter i de nationale aftaleretlige regler i alle de andre 26 EU-lande, sagde Kommissionens næstformand, Viviane Reding, der er EU's kommissær for retlige anliggender. "Jeg opfordrer forbrugere og virksomheder i alle de 27 medlemsstater til at tage aktivt del i den offentlige høring, som Kommissionen i dag har sat i gang. Det er naturligvis krisetider for Europas økonomi. Men det er også nu, vi har en historisk mulighed for at sætte skub i den økonomiske vækst ved at få nedbragt omkostningerne ved at handle på tværs af grænserne. Så det er nu, vi må tage springet til en mere europæisk aftaleret."
Aftaler er et nødvendigt led i det at drive en virksomhed og sælge til forbrugerne, for de formaliserer den enighed, der er opnået mellem parterne. Indholdet af dem kan være vidt forskelligt, og de kan bl.a. dreje sig om salg af en vare eller en tjeneste som f.eks. køb af en flybillet eller optagelse af et lån. En aftale mellem en forretningsdrivende og en forbruger kan f.eks. dreje sig om, at en irsk forbruger køber en MP3-spiller på nettet hos en fransk detailforhandler. I dette tilfælde er det den irske aftalelov, der gælder, hvis den franske detailforhandler har udformet sit websted med henblik på irske forbrugere.
EU's indre marked bygger på en lang række forskellige aftaler, som er underlagt forskellige nationale aftalelove. Forskellene mellem disse regler kan resultere i øgede transaktionsomkostninger, og de kan føre til retlig usikkerhed for de forretningsdrivende og mindske forbrugernes tillid. Både forbrugere og virksomheder, der ønsker at udnytte fordelene ved EU's indre marked, støder på mange hindringer. De transaktionsomkostninger (f.eks. omkostningerne ved at tilpasse aftalevilkår og forretningspolitik eller få dem oversat) og den retlige usikkerhed, der er forbundet med at skulle håndtere udenlandske aftaleretlige regler, gør det især vanskeligt for de små og mellemstore virksomheder – dvs. for 99 % af alle virksomhederne i EU – at ekspandere inden for det indre marked.
Kommissionen har derfor i dag i den grønbog, den har udsendt, foreslået forskellige måder, hvorpå der kan skabes bedre sammenhæng i aftaleretten. Blandt de alternative muligheder, den opstiller, er:
• Offentliggørelse på internettet af en (ikke-bindende) standardmodel for aftaleretlige regler, som vil kunne bruges i EU's indre marked
• En (bindende eller ikke-bindende) "værktøjskasse" for EU-lovgivere, som de kan bruge ved udarbejdelsen af ny lovgivning med det formål at sikre bedre og mere sammenhængende regler
• En henstilling om aftaleret, hvori EU's medlemsstater opfordres til at inkorporere en europæisk aftalelov i deres nationale retssystemer, lidt i stil med, hvad vi kender fra USA, hvor alle 50 stater undtagen en enkelt frivilligt har indført en Uniform Commercial Code
• En fakultativ europæisk aftalelov (eller en "28. aftalelov"), som forbrugerne og virksomhederne frit skal kunne vælge at bruge. Denne frivillige aftalelov skulle fungere som et alternativ til de eksisterende nationale aftalelove og skulle findes på alle sprog. Den kunne udelukkende gælde for grænseoverskridende aftaler eller for såvel grænseoverskridende som rent indenlandske aftaler. Den skulle sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og retlig sikkerhed i hele den konkrete aftales livscyklus
• Harmonisering af nationale aftalelove i et EU-direktiv
• Fuld harmonisering af nationale aftalelove gennem en EU-forordning
• Indførelse af en regulær europæisk civilret, der skal træde i stedet for alle nationale aftaleretlige regler.
Baggrund
Kommissionen arbejder inden for rammerne af sin Europa 2020-strategi - som Kommissionens formand, José Manuel Barroso, lancerede den 3. marts 2010 (IP/10/225) - på at fjerne flaskehalsene på det indre marked for at få sat skub i et økonomisk opsving. I forbindelse hermed arbejder den bl.a. på at tilvejebringe harmoniserede modeller for forbrugeraftaler og udvikle EU-standardaftalebestemmelser og på at komme et skridt videre på vejen mod en europæisk aftalelov. Indførelsen af et frivilligt aftaleretligt instrument er desuden en af nøgleforanstaltningerne i Kommissionens digitale dagsorden for Europa, som blev offentliggjort den 19. maj 2010.
Europa-Parlamentet gav sin tilslutning til tanken om en europæisk aftalelov i en beslutning af 25. november 2009. Den tidligere kommissær for det indre marked og konkurrence, Mario Monti, har også i sin rapport om det indre marked af 9. maj peget på de fordele, en fakultativ "28. aftalelov" kan give forbrugerne og virksomhederne.
Kommissionen indkaldte den 12. maj til møde i en ny ekspertgruppe, der skal udvikle det såkaldte udkast til fælles referenceramme – som er et foreløbigt udkast til en europæisk aftalelov, der i løbet af de seneste år er udarbejdet inden for rammerne af EU's forskningsprogram - til en brugervenlig og realisabel løsning, som er afpasset efter forbrugernes behov og realiteterne i erhvervslivet (IP/10/595). Denne gruppe, der består af juraeksperter og praktiserende jurister fra overalt i Europa, mødes for øjeblikket en gang om måneden i Bruxelles. Den offentlige høring, der blev sat i gang i dag, skal være med til at sikre, at gruppen får set på alle de vigtigste problemer, som forbrugere og virksomheder i dag står over for på det aftaleretlige område.
Høringen løber frem til den 31. januar 2011, og den skal sætte Kommissionen i stand til at fremlægge forslag på området før 2012.
Europa-Kommissionen søger at bringe det indre marked til at fungere bedre for forbrugere og virksomheder via en mere kohærent aftaleret
Aftaler er byggestenene i relationerne mellem erhvervslivet og forbrugerne. EU's indre marked bygger på aftaleretlig lovgivning. Men virksomhederne – især de små og mellemstore virksomheder – har vanskeligt ved at sælge deres varer på tværs af grænserne, fordi de er nødt til at følge de forskellige aftalelove i EU’s 27 medlemsstater. Det er kun 8 % af forbrugerne, der køber på nettet fra andre medlemsstater (Resultattavlen for forbrugermarkederne, 3. udgave). Desuden bliver 61 % af de grænseoverskridende handler afvist, fordi de forretningsdrivende nægter at sælge til den pågældende forbrugers land. Det skyldes i vid udstrækning lovgivningsbarrierer og retlig usikkerhed om, hvilke regler der gælder. For at få løst nogle af disse problemer og åbne mulighed for en bedre udnyttelse af det indre markeds potentiale har Europa-Kommissionen i dag udsendt en grønbog, hvori den opstiller flere muligheder for at nå frem til en mere sammenhængende aftaleret. Målet er at skabe større retlig sikkerhed for virksomhederne og forenkle reglerne for forbrugerne. Der er sat en offentlig høring om dette oplæg i gang, som løber frem til 31. januar 2011.
"Jeg ønsker, at en polsk, tysk eller spansk forbruger skal føle sig ligeså sikre, når de handler på nettet med en italiensk, finsk eller fransk virksomhed, som hvis de handlede med en virksomhed i deres eget land. Og jeg ønsker, at Europas små og mellemstore virksomheder kan sælge deres varer og tjenester til forbrugere i andre lande uden at skulle være eksperter i de nationale aftaleretlige regler i alle de andre 26 EU-lande, sagde Kommissionens næstformand, Viviane Reding, der er EU's kommissær for retlige anliggender. "Jeg opfordrer forbrugere og virksomheder i alle de 27 medlemsstater til at tage aktivt del i den offentlige høring, som Kommissionen i dag har sat i gang. Det er naturligvis krisetider for Europas økonomi. Men det er også nu, vi har en historisk mulighed for at sætte skub i den økonomiske vækst ved at få nedbragt omkostningerne ved at handle på tværs af grænserne. Så det er nu, vi må tage springet til en mere europæisk aftaleret."
Aftaler er et nødvendigt led i det at drive en virksomhed og sælge til forbrugerne, for de formaliserer den enighed, der er opnået mellem parterne. Indholdet af dem kan være vidt forskelligt, og de kan bl.a. dreje sig om salg af en vare eller en tjeneste som f.eks. køb af en flybillet eller optagelse af et lån. En aftale mellem en forretningsdrivende og en forbruger kan f.eks. dreje sig om, at en irsk forbruger køber en MP3-spiller på nettet hos en fransk detailforhandler. I dette tilfælde er det den irske aftalelov, der gælder, hvis den franske detailforhandler har udformet sit websted med henblik på irske forbrugere.
EU's indre marked bygger på en lang række forskellige aftaler, som er underlagt forskellige nationale aftalelove. Forskellene mellem disse regler kan resultere i øgede transaktionsomkostninger, og de kan føre til retlig usikkerhed for de forretningsdrivende og mindske forbrugernes tillid. Både forbrugere og virksomheder, der ønsker at udnytte fordelene ved EU's indre marked, støder på mange hindringer. De transaktionsomkostninger (f.eks. omkostningerne ved at tilpasse aftalevilkår og forretningspolitik eller få dem oversat) og den retlige usikkerhed, der er forbundet med at skulle håndtere udenlandske aftaleretlige regler, gør det især vanskeligt for de små og mellemstore virksomheder – dvs. for 99 % af alle virksomhederne i EU – at ekspandere inden for det indre marked.
Kommissionen har derfor i dag i den grønbog, den har udsendt, foreslået forskellige måder, hvorpå der kan skabes bedre sammenhæng i aftaleretten. Blandt de alternative muligheder, den opstiller, er:
• Offentliggørelse på internettet af en (ikke-bindende) standardmodel for aftaleretlige regler, som vil kunne bruges i EU's indre marked
• En (bindende eller ikke-bindende) "værktøjskasse" for EU-lovgivere, som de kan bruge ved udarbejdelsen af ny lovgivning med det formål at sikre bedre og mere sammenhængende regler
• En henstilling om aftaleret, hvori EU's medlemsstater opfordres til at inkorporere en europæisk aftalelov i deres nationale retssystemer, lidt i stil med, hvad vi kender fra USA, hvor alle 50 stater undtagen en enkelt frivilligt har indført en Uniform Commercial Code
• En fakultativ europæisk aftalelov (eller en "28. aftalelov"), som forbrugerne og virksomhederne frit skal kunne vælge at bruge. Denne frivillige aftalelov skulle fungere som et alternativ til de eksisterende nationale aftalelove og skulle findes på alle sprog. Den kunne udelukkende gælde for grænseoverskridende aftaler eller for såvel grænseoverskridende som rent indenlandske aftaler. Den skulle sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og retlig sikkerhed i hele den konkrete aftales livscyklus
• Harmonisering af nationale aftalelove i et EU-direktiv
• Fuld harmonisering af nationale aftalelove gennem en EU-forordning
• Indførelse af en regulær europæisk civilret, der skal træde i stedet for alle nationale aftaleretlige regler.
Baggrund
Kommissionen arbejder inden for rammerne af sin Europa 2020-strategi - som Kommissionens formand, José Manuel Barroso, lancerede den 3. marts 2010 (IP/10/225) - på at fjerne flaskehalsene på det indre marked for at få sat skub i et økonomisk opsving. I forbindelse hermed arbejder den bl.a. på at tilvejebringe harmoniserede modeller for forbrugeraftaler og udvikle EU-standardaftalebestemmelser og på at komme et skridt videre på vejen mod en europæisk aftalelov. Indførelsen af et frivilligt aftaleretligt instrument er desuden en af nøgleforanstaltningerne i Kommissionens digitale dagsorden for Europa, som blev offentliggjort den 19. maj 2010.
Europa-Parlamentet gav sin tilslutning til tanken om en europæisk aftalelov i en beslutning af 25. november 2009. Den tidligere kommissær for det indre marked og konkurrence, Mario Monti, har også i sin rapport om det indre marked af 9. maj peget på de fordele, en fakultativ "28. aftalelov" kan give forbrugerne og virksomhederne.
Kommissionen indkaldte den 12. maj til møde i en ny ekspertgruppe, der skal udvikle det såkaldte udkast til fælles referenceramme – som er et foreløbigt udkast til en europæisk aftalelov, der i løbet af de seneste år er udarbejdet inden for rammerne af EU's forskningsprogram - til en brugervenlig og realisabel løsning, som er afpasset efter forbrugernes behov og realiteterne i erhvervslivet (IP/10/595). Denne gruppe, der består af juraeksperter og praktiserende jurister fra overalt i Europa, mødes for øjeblikket en gang om måneden i Bruxelles. Den offentlige høring, der blev sat i gang i dag, skal være med til at sikre, at gruppen får set på alle de vigtigste problemer, som forbrugere og virksomheder i dag står over for på det aftaleretlige område.
Høringen løber frem til den 31. januar 2011, og den skal sætte Kommissionen i stand til at fremlægge forslag på området før 2012.