EU-strategi for europeisk industriell renessanse
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. Fremme av en europeisk industriell renessanse
Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions. For a European Industrial Renaissance
Omtale publisert i Stortingets EU/EØS-nytt 26.02.2014. Svensk departementsnotat offentliggjort 26.02.2014
Sveriges Riksdag offentiggjorde 26. februar 2014 et notat fra Näringsdepartementet om Kommisjonens meddelelse fra januar 2014 om fremme av europeisk industri gjennom en rekke tiltak på EU-nivå innen sektorer som energi, transport, IKT, finansielle tjenester, innovasjon og utdanning. Forenkling av EU-regelverket, lettere adgang til tredjelandsmarkeder gjennom harmonisering av internasjonale standarder, åpne offentlige innkjøp, patentbeskyttelse og økonomisk diplomati er andre viktige emner. Samme dag ble meddelelsen omtalt i Stortingets EU/EØS-nytt. Sammen med meddelelsen la Kommisjonen fram en meddelelse om en EU-strategi for det indre marked for industrielle produkter.
Bakgrunn
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 22.1.2014, dansk utgave)
Kommissionen opfordrer til øjeblikkelig indsats for en europæisk "industriel renæssance"
Europa-Kommissionen presser på for at få medlemsstaterne til at anerkende industriens centrale betydning for jobskabelse og vækst og til på tværs af alle politikområder at samordne indsatsen ud fra hensynet til denne sektors konkurrenceevne. Dette er hovedbudskabet i den meddelelse med titlen For a European Industrial Renaissance, som blev vedtaget i dag. Kommissionen opfordrer heri Rådet og Parlamentet til at vedtage forslag inden for energi, transport, rumspørgsmål og digitale kommunikationsnetværk og tilskynder desuden til ny eller skærpet lovgivning med henblik på at gennemføre det indre marked. Endvidere er det nødvendigt at fremme moderniseringen i industrien gennem investering i innovation, effektiv ressourceudnyttelse, ny teknologi samt uddannelse og ved at sikre adgangen til finansiering, som kan fremskyndes ved udnyttelse af særlige EU-fonde. Meddelelsen ønsker at fremme et mere erhvervsvenligt Europa gennem tiltag, som forenkler de lovgivningsmæssige rammer og forbedrer effektiviteten i den offentlige forvaltning såvel på EU-plan som nationalt og regionalt. Lettere adgang til tredjelandsmarkeder gennem harmonisering af internationale standarder, åbne offentlige indkøb, patentbeskyttelse og økonomisk diplomati er andre vigtige emner.
Europa-Kommissionens næstformand, Antonio Tajani, der er kommissær for erhvervsliv og iværksætteri, understregede: "Europa er stadig langt fra målet om, at industriens andel af Unionens BNP skal udgøre 20 % i 2020. Derfor skal industriens konkurrenceevne sættes øverst på den politiske dagsordenen ved Det Europæiske Råds møde i marts 2014. Med dagens initiativ har Kommissionen sendt et klart signal om, at en hurtig genindustrialisering og modernisering af vores økonomi er helt nødvendig, hvis vi skal skabe nye jobs. Vi har brug for et stærkt engagement såvel på EU-plan som nationalt for at sikre, at alle til rådighed stående midler samordnes og prioriteres. En strategi for industrien må nødvendigvis omfatte mange andre sektorer, da disse bliver stadig mere indbyrdes forbundne og i høj grad påvirker industriens succes."
Yderligere oplysninger:
Communication For a European industrial renaissance
MEMO/14/37: Member States need to act to boost European industry
En stærk industriel basis er en betingelse for vækst og jobs
EU er ved at komme sig efter en rekordlang recession, som har understreget, at en stærk industri er vigtig for økonomisk modstandskraft. Industriens rolle i Europa rækker langt ud over fremstilling og omfatter såvel råvarer og energi som forretningstjenester (f.eks. logistik), forbrugertjenester (f.eks. after-sales services for langvarige forbrugsgoder) og turisme. Industrien tegner sig for over 80 % af EU's eksport og private investeringer i forskning og innovation. Dette understreger, at sektorens betydning rækker langt ud over, hvad andelen af BNP tilsiger. Næsten hver fjerde arbejdsplads i den private sektor - ofte højt kvalificeret arbejdskraft - findes i industrien, og for hver yderligere arbejdsplads, der skabes inden for fremstilling, skabes der 0,5-2 jobs i andre sektorer. Med en andel på 15,1 % i sommeren 2013 er fremstillingserhvervenes bidrag til EU's BNP imidlertid fortsat faldende og langt fra det mål på 20 % i 2020, som blev fremsat af Kommissionen i 2012.
En konkurrencedygtig industri står øverst på EU's dagsorden
Vigtigheden af de udfordringer, som Europa står over for i de kommende år, kræver opmærksomhed og politisk lederskab på højeste niveau, dvs. i Det Europæiske Råd. Dette er vigtigt for at sikre, at alle de redskaber, som EU råder over, samordnes og prioriteres. Europa-Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at anerkende industriens centrale betydning for konkurrenceevne og bæredygtig vækst i EU og til mere systematisk og på tværs af alle politikområder at samordne indsatsen over for konkurrenceevnen.
Det er Kommissionens holdning, at indsatsen for europæisk industris konkurrenceevne bør koncentreres om følgende områder:
• Øget samordning af indsatsen over for industriens konkurrenceevne inden for alle politikområder, da industrien yder et væsentligt bidrag til Unionens overordnede økonomiske resultater.
• Størst mulig udnyttelse af det indre markeds potentiale gennem udvikling af den nødvendige infrastruktur, tilvejebringelse af stabile, enkle og forudsigelige lovgivningsmæssige rammer, som skaber gunstige vilkår for iværksætteri og innovation, integrering af kapitalmarkederne, forbedring af uddannelsesmuligheder og bevægelighed for borgerne og gennemførelse af det indre marked for serviceydelser som en vigtig kilde til forbedring af industriens konkurrenceevne.
• Iværksættelse af foranstaltninger - såvel i det indre marked som på internationalt plan - til sikring af adgangen til energi og råmaterialer til overkommelige priser, som afspejler de internationale betingelser.
• Etablering og gennemførelse af EU-finansieringsinstrumenter baseret på effektive kombinationer af COSME (Programmet til fremme af virksomheders konkurrenceevne og for små og mellemstore virksomheder), Horisont 2020-programmet, strukturfonde (regionalfonde mindst 100 mia. EUR) og national finansiering med henblik på at fremme innovation, investering og genindustrialisering.
• Genetablering af normale lånemuligheder til realøkonomien. I denne henseende bør Den Europæiske Investeringsbank spille en mere strategisk rolle ved at målrette flere udlån til innovation og industrielle projekter. EU bør se på de tilbageværende flaskehalse, som skyldes fragmenteringen af de finansielle markeder, og skabe betingelser for udviklingen af alternative finansieringskilder.
• Lettelse af den gradvise integrering af EU's virksomheder, og af små og mellemstore virksomheder i særdeleshed, i globale værdikæder med henblik på at øge deres konkurrenceevne og sikre adgangen til globale markeder under bedre konkurrencevilkår.
• En styrkelse af den industrielle konkurrenceevne er af vital betydning for at genskabe vækst og beskæftigelse og dermed nå målet om, at fremstillingserhvervenes andel af BNP skal udgøre hele 20 % i 2020.
Kommissionen opfordrer til øjeblikkelig indsats for en europæisk "industriel renæssance"
Europa-Kommissionen presser på for at få medlemsstaterne til at anerkende industriens centrale betydning for jobskabelse og vækst og til på tværs af alle politikområder at samordne indsatsen ud fra hensynet til denne sektors konkurrenceevne. Dette er hovedbudskabet i den meddelelse med titlen For a European Industrial Renaissance, som blev vedtaget i dag. Kommissionen opfordrer heri Rådet og Parlamentet til at vedtage forslag inden for energi, transport, rumspørgsmål og digitale kommunikationsnetværk og tilskynder desuden til ny eller skærpet lovgivning med henblik på at gennemføre det indre marked. Endvidere er det nødvendigt at fremme moderniseringen i industrien gennem investering i innovation, effektiv ressourceudnyttelse, ny teknologi samt uddannelse og ved at sikre adgangen til finansiering, som kan fremskyndes ved udnyttelse af særlige EU-fonde. Meddelelsen ønsker at fremme et mere erhvervsvenligt Europa gennem tiltag, som forenkler de lovgivningsmæssige rammer og forbedrer effektiviteten i den offentlige forvaltning såvel på EU-plan som nationalt og regionalt. Lettere adgang til tredjelandsmarkeder gennem harmonisering af internationale standarder, åbne offentlige indkøb, patentbeskyttelse og økonomisk diplomati er andre vigtige emner.
Europa-Kommissionens næstformand, Antonio Tajani, der er kommissær for erhvervsliv og iværksætteri, understregede: "Europa er stadig langt fra målet om, at industriens andel af Unionens BNP skal udgøre 20 % i 2020. Derfor skal industriens konkurrenceevne sættes øverst på den politiske dagsordenen ved Det Europæiske Råds møde i marts 2014. Med dagens initiativ har Kommissionen sendt et klart signal om, at en hurtig genindustrialisering og modernisering af vores økonomi er helt nødvendig, hvis vi skal skabe nye jobs. Vi har brug for et stærkt engagement såvel på EU-plan som nationalt for at sikre, at alle til rådighed stående midler samordnes og prioriteres. En strategi for industrien må nødvendigvis omfatte mange andre sektorer, da disse bliver stadig mere indbyrdes forbundne og i høj grad påvirker industriens succes."
Yderligere oplysninger:
Communication For a European industrial renaissance
MEMO/14/37: Member States need to act to boost European industry
En stærk industriel basis er en betingelse for vækst og jobs
EU er ved at komme sig efter en rekordlang recession, som har understreget, at en stærk industri er vigtig for økonomisk modstandskraft. Industriens rolle i Europa rækker langt ud over fremstilling og omfatter såvel råvarer og energi som forretningstjenester (f.eks. logistik), forbrugertjenester (f.eks. after-sales services for langvarige forbrugsgoder) og turisme. Industrien tegner sig for over 80 % af EU's eksport og private investeringer i forskning og innovation. Dette understreger, at sektorens betydning rækker langt ud over, hvad andelen af BNP tilsiger. Næsten hver fjerde arbejdsplads i den private sektor - ofte højt kvalificeret arbejdskraft - findes i industrien, og for hver yderligere arbejdsplads, der skabes inden for fremstilling, skabes der 0,5-2 jobs i andre sektorer. Med en andel på 15,1 % i sommeren 2013 er fremstillingserhvervenes bidrag til EU's BNP imidlertid fortsat faldende og langt fra det mål på 20 % i 2020, som blev fremsat af Kommissionen i 2012.
En konkurrencedygtig industri står øverst på EU's dagsorden
Vigtigheden af de udfordringer, som Europa står over for i de kommende år, kræver opmærksomhed og politisk lederskab på højeste niveau, dvs. i Det Europæiske Råd. Dette er vigtigt for at sikre, at alle de redskaber, som EU råder over, samordnes og prioriteres. Europa-Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at anerkende industriens centrale betydning for konkurrenceevne og bæredygtig vækst i EU og til mere systematisk og på tværs af alle politikområder at samordne indsatsen over for konkurrenceevnen.
Det er Kommissionens holdning, at indsatsen for europæisk industris konkurrenceevne bør koncentreres om følgende områder:
• Øget samordning af indsatsen over for industriens konkurrenceevne inden for alle politikområder, da industrien yder et væsentligt bidrag til Unionens overordnede økonomiske resultater.
• Størst mulig udnyttelse af det indre markeds potentiale gennem udvikling af den nødvendige infrastruktur, tilvejebringelse af stabile, enkle og forudsigelige lovgivningsmæssige rammer, som skaber gunstige vilkår for iværksætteri og innovation, integrering af kapitalmarkederne, forbedring af uddannelsesmuligheder og bevægelighed for borgerne og gennemførelse af det indre marked for serviceydelser som en vigtig kilde til forbedring af industriens konkurrenceevne.
• Iværksættelse af foranstaltninger - såvel i det indre marked som på internationalt plan - til sikring af adgangen til energi og råmaterialer til overkommelige priser, som afspejler de internationale betingelser.
• Etablering og gennemførelse af EU-finansieringsinstrumenter baseret på effektive kombinationer af COSME (Programmet til fremme af virksomheders konkurrenceevne og for små og mellemstore virksomheder), Horisont 2020-programmet, strukturfonde (regionalfonde mindst 100 mia. EUR) og national finansiering med henblik på at fremme innovation, investering og genindustrialisering.
• Genetablering af normale lånemuligheder til realøkonomien. I denne henseende bør Den Europæiske Investeringsbank spille en mere strategisk rolle ved at målrette flere udlån til innovation og industrielle projekter. EU bør se på de tilbageværende flaskehalse, som skyldes fragmenteringen af de finansielle markeder, og skabe betingelser for udviklingen af alternative finansieringskilder.
• Lettelse af den gradvise integrering af EU's virksomheder, og af små og mellemstore virksomheder i særdeleshed, i globale værdikæder med henblik på at øge deres konkurrenceevne og sikre adgangen til globale markeder under bedre konkurrencevilkår.
• En styrkelse af den industrielle konkurrenceevne er af vital betydning for at genskabe vækst og beskæftigelse og dermed nå målet om, at fremstillingserhvervenes andel af BNP skal udgøre hele 20 % i 2020.