BAKGRUNN (fra direktivet, dansk utgave)

Ifoelge Raadets beslutning 91/565/EOEF skal energieffektiviteten fremmes i Faellesskabet som led i SAVE-programmet;

der skal vedtages foranstaltninger med henblik paa gradvis oprettelse af det indre marked i loebet af perioden indtil den 31. december 1992; det indre marked indebaerer et omraade uden indre graenser med fri bevaegelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital;

i Raadets resolution af 15. januar 1985 om forbedring af medlemsstaternes energibesparelsesprogrammer opfordres medlemsstaterne til at fortsaette og i givet fald oege deres bestraebelser paa at fremme en mere rationel energiudnyttelse gennem udformning af en integreret energibesparelsespolitik;

Raadets resolution af 16. september 1986 omhandler nye energipolitiske maal for Faellesskabet frem til 1995 og konvergensen mellem medlemsstaternes politik, idet en forbedring af energiintensiteten med mindst 20 % bl.a. anfoeres som maal;

Traktatens artikel 130 R kraever, at naturens ressourcer udnyttes forsigtigt og fornuftigt;

forslagene vedroerende indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser inden for sundhed, sikkerhed, miljoebeskyttelse og forbrugerbeskyttelse skal bygge paa et hoejt beskyttelsesniveau;

i Raadets resolution af 21. juni 1989 erklaeres det, at Faellesskabet i stigende grad boer vaere opmaerksom paa risikoen for mulige klimatiske aendringer i forbindelse med drivhuseffekten, og Raadet siger i sin konklusion af 29. oktober 1990, at der i Faellesskabet skal ske en stabilisering af CO2-emissioner paa 1990-niveauet i aar 2000;

husholdnings- og servicesektoren tegner sig for en betragtelig del af det endelige energiforbrug i Faellesskabet;

denne sektor vil faa endnu stoerre betydning som foelge af tendensen hen imod en stoerre udbredelse af centralvarme og en generel foroegelse af den termiske komfort;

en bedre virkningsgrad i kedlerne er i forbrugernes interesse, og energibesparelserne vil give sig udslag i en mindre import af kulbrinter; en mindskelse af Faellesskabets afhaengighed paa energiomraadet vil have en gunstig indflydelse paa dets handelsbalance;

Raadets direktiv 78/170/EOEF af 13. februar 1978 om ydelsen i varmeproducerende anlaeg, der anvendes til rumopvarmning og produktion af varmt vand i nye eller allerede eksisterende ikke-industrielle bygninger, samt isolering af fordelingen af varme og varmt brugsvand i ikke-industrielt nybyggeri, har givet anledning til fastsaettelse af meget forskellige niveauer for den kraevede virkningsgrad i de forskellige medlemsstater;

kravet om en hoej virkningsgrad i varmtvandskedler vil medfoere en indsnaevring af forskellene mellem de tekniske karakteristika for det udstyr, som findes paa markedet, hvilket vil lette serieproduktionen og fremme virkeliggoerelsen af stordriftsbesparelser; fastsaettes der ikke krav til energiudnyttelsen paa et tilstraekkeligt hoejt niveau, vil der vaere fare for, at der med gennemfoerelsen af det indre marked vil ske en maerkbar forringelse af virkningsgraden i varmeanlaeg, fordi kedler med ringe virkningsgrad vil traenge frem paa markedet;

inden for Faellesskabet er der store forskelle i de lokale klimaforhold samt med hensyn til bygningers energimaessige karakteristika og anvendelse; medlemsstaterne skal tage hensyn til denne forskelligartethed, naar de fastlaegger betingelserne for kedlernes ibrugtagning i medfoer af dette direktiv; de medlemsstater, hvor de saakaldte »back boiler«-kedler og kedler, der er konstrueret med henblik paa installering i beboelsesrum, er meget udbredte paa datoen for dette direktivs vedtagelse, skal derfor inden for bestemte graenser fortsat kunne give tilladelse til markedsfoering og ibrugtagning af disse kedler; Kommissionen skal i saerlig grad overvaage denne ordning;

dette direktiv, hvis formaal er at fjerne tekniske hindringer, som angaar kedlers virkningsgrad, skal foelge den nye metode, som er fastlagt i Raadets resolution af 7. maj 1985, hvorefter lovgivningsharmoniseringen begraenses til at gaelde for vedtagelse, ved direktiver med hjemmel i EOEF-Traktatens artikel 100, af de vaesentlige krav, som markedsfoerte produkter skal overholde, og hvorefter »(disse) vaesentlige krav skal udformes tilstraekkelig praecist til, at de kan udgoere retsgyldige forpligtelser . . . (og) udarbejdes saaledes, at standardiseringsorganerne kan attestere produkternes overensstemmelse direkte paa grundlag af disse krav, naar der ikke findes standarder«;

ved Raadets direktiv 83/189/EOEF er der fastlagt en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter;

ved Raadets afgoerelse 90/683/EOEF er der fastlagt moduler for de forskellige faser i procedurerne for overensstemmelsesvurdering med henblik paa anvendelse i direktiverne om teknisk harmonisering;

kedler, som opfylder kravene med hensyn til virkningsgrad, skal vaere forsynet med CE-maerket og i givet fald med de relevante symboler for at kunne omsaettes frit og tages i brug i Faellesskabet i overensstemmelse med deres bestemmelse;

ved Raadets direktiv 89/106/EOEF er der fastsat regler om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer;

for gaskedler, som er omfattet af naervaerende direktiv, skal der fastsaettes krav til virkningsgraden for derved at fremme en rationel energiudnyttelse i overensstemmelse med Raadets direktiv 90/396/EOEF af 29. juni 1990 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om gasapparater.