BAKGRUNN (fra Kommisjonens forslag, dansk utgave)

Hovedformålet med denne forordning sammen med afgørelsen om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet ("SIS II"), der er baseret på afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union ("EU-traktaten"), er at fastsætte de retlige rammer for SIS II. SIS II fungerer som en kompensationsforanstaltning, der bidrager til at opretholde et højt sikkerhedsniveau i et område uden kontrol ved de indre grænser, og er derfor afgørende for, at nye medlemsstater fuldt ud kan anvende Schengen-reglerne, og deres borgere kan drage nytte af alle fordelene ved et område med fri bevægelighed. 

I den forbindelse lagde Rådet i december 2001 grundstenen til SIS II ved at give Kommissionen til opgave at stå for den tekniske udvikling og ved at afsætte de nødvendige finansielle midler hertil på Den Europæiske Unions budget [1]. Denne forordning udgør sammen med førnævnte afgørelse ("afgørelsen") det andet retlige trin, idet der i begge instrumenter fastsættes fælles bestemmelser for struktur, finansiering, ansvar og generelle regler for databehandling og databeskyttelse i forbindelse med SIS II. Bortset fra disse fælles regler indeholder afgørelsen specifikke bestemmelser vedrørende behandlingen af SIS IIoplysninger til støtte for det politimæssige og strafferetlige samarbejde, mens forordningen indeholder bestemmelser om behandling af SIS II-oplysninger til støtte for gennemførelsen af politikker i forbindelse med den del af Schengen-reglerne, der vedrører personers frie bevægelighed (f.eks. ydre grænser og visum). 

Specifikke mål 
Både denne forordning og afgørelsen er i vid udstrækning baseret på de nuværende bestemmelser vedrørende Schengen-informationssystemet ("SIS") i konventionen af 19. juni 1990 om gennemførelsen af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser ("Schengenkonventionen") [2], idet der også tages hensyn til Rådets konklusioner og Europa-Parlamentets beslutninger vedrørende SIS II [3]. Herudover sigter denne forordning også mod i højere grad at afstemme de retlige rammer for SIS med EU-retten og udvide anvendelsen af SIS II på navnlig følgende områder: 

– Indberetninger vedrørende tredjelandsstatsborgere med henblik på at nægte dem indrejse. De nuværende regler vedrørende disse indberetninger er allerede blevet revideret for yderligere at harmonisere begrundelserne for at foretage indberetninger i SIS II. Dette skyldes den nuværende forskellige praksis i medlemsstaterne med hensyn til at foretage sådanne indberetninger. 

– Supplerende adgang til indberetninger vedrørende tredjelandsstatsborgere. Forordningen har udvidet anvendelsesområdet for disse indberetninger, således at de myndigheder, der er ansvarlige for asyl- og indvandringsspørgsmål, i bestemte tilfælde også vil få adgang til disse indberetninger i overensstemmelse med deres beføjelser. Disse nye brugere får adgang med henblik på at bekæmpe ulovlig indvandring, specielt i forbindelse med hjemsendelse af tredjelandsstatsborgere, der er indrejst ulovligt, gennemførelse af bestemmelserne i asylreglerne vedrørende den offentlige orden og sikkerhed eller fastsættelse af en medlemsstats ansvar for en asylansøgning. 

– Bedre datakvalitet og mere sikker identifikation. Denne forordning giver mulighed for med de berørte personers samtykke at indlæse SIS II-oplysninger om personer, hvis identitet er blevet misbrugt for derved at undgå yderligere problemer som følge af fejlagtig identifikation. Forordningen giver desuden mulighed for at behandle biometriske data, hvilket vil resultere i en mere præcis identifikation og forbedre kvaliteten af de personoplysninger, der indlæses i systemet. 

– Databeskyttelse. I forordningen bekræftes de beføjelser, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse har til at kontrollere Kommissionens behandling af SIS II-oplysninger og anvendelsen af fællesskabsretten på dette område. 

– De nuværende SIS-bestemmelsers oprindelse. Disse bestemmelser, der blev udviklet inden for rammerne af regeringskonferencer, vil blive erstattet af klassiske instrumenter i EU-retten. Fordelen er, at de forskellige EU-institutioner nu vil blive involveret i vedtagelsen og gennemførelsen af de nye instrumenter, og den retlige værdi af SIS-reglerne vil blive styrket. 
– Den operationelle forvaltning af SIS II. I medfør af denne forordning får Kommissionen til opgave at forestå den operationelle forvaltning af systemet. Den operationelle forvaltning af den centrale del af det nuværende SIS forestås af én medlemsstat. 

[1] Forordning (EF) nr. 2424/2001 og afgørelse 2001/886/RIA om udviklingen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II). 

[2] I artikel 92-119 i Schengen-konventionen (EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19) tages der også hensyn til de ændringer, der blev foretaget i konventionen som følge af vedtagelsen af forordning (EF) nr. 871/2004 om indførelse af visse nye funktioner i SIS, bl.a. i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme (EUT L 162, af 30.4.2004, s. 29). 

[3] Rådets konklusioner vedrørende SIS II af 5.-6.6.2003, 29.4.2004 og 14.6.2004 og Europa-Parlamentets udtalelser og beslutninger T4-0082/1997, T5-0610/2002, T5-0611/2002, T5-0391/2003, T5-0392/2003 og T5-0509/2003.