Rapport om framdriften av EUs maritime politikk
Rapport fra Kommisjonen til Rådet, Europaparlamentet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget: Framdriftsrapport om EUs intgrerte maritime politikk
Rapport lagt fram av Kommisjonen 15.10.2009
Nærmere omtale
EU's integrerede havpolitik - prioriteter for den næste Kommission
Europa-Kommissionen har i dag fremlagt en rapport med status over, hvilke resultater der er nået med den integrerede havpolitik i de sidste to år, og hvor der skues ind i fremtiden. Sideløbende hermed har Kommissionen fremlagt konkrete forslag om to af havpolitikkens hovedemner, nemlig integration af havovervågning på tværs af sektorer og lande og den internationale dimension af Europas havpolitik. Betragtet under ét er de tre dokumenter et tydeligt bevis på, at den integrerede havpolitik kan frigive det økonomiske potentiale, der ligger i Europas kolossale hav- og kystområder, og samtidig skabe større sikkerhed på havene via en strømlinet ny forvaltning og ved at udnytte alle synergimuligheder i de politikker, der berører havet.
Europa-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, udtalte: "Det er et vigtigt resultat for den nuværende Kommission at kunne søsætte den første ambitiøse integrerede havpolitik nogen sinde. Det bliver også en udfordring for den næste Kommission. Havpolitikken er en central bestanddel af en bæredygtig klima- og energipolitik. Jeg er overbevist om, at vi kan bygge videre på vores hidtidige arbejde og tage de næste skridt med energi og fuld overbevisning. Eksempelvis ser jeg gerne, at "motorveje til søs" bliver til virkelighed. Af hensyn til en ansvarlig og nyttig udvikling af havene må vi udbygge maritim fysisk planlægning, integrere havovervågning på tværs af grænser og lande og opbygge et havobservations- og havdatanetværk."
Joe Borg, EU's kommissær for maritime anliggender og fiskeri, sagde: "Selv om EU's integrerede havpolitik er en ret ny politik, er det med den allerede lykkedes at ændre den måde, EU håndterer sine maritime aktiver på, og at få rykket maritime anliggender højere op på den europæiske dagsorden. Den gode begyndelse, vi har gjort med den integrerede havpolitik, bør anspore os til at tænke endnu større og dristigere i fremtiden. Den bør give os mod til at flytte grænserne endnu en tand, når der skal gøres en samordnet indsats til gavn for havmiljøet, den maritime økonomi og sikringen af skibsfarten."
Fremskridt med den integrerede havpolitik
I statusrapporten gøres to års resultater af den integrerede havpolitik op. Samtidig opstilles der følgende seks strategiske retningslinjer for fremtidens politik:
• Integration af havforvaltningen: EU-institutionerne, medlemsstaterne og kystregionerne bærer et særligt ansvar, idet de skal sørge for, at politikkerne integreres på et tidligt stadium, og fastlægge dagsordener for maritime anliggender, som hænger sammen både internt og indbyrdes, så den fremherskende tænkning i isolerede sektorpolitikker kan nedbrydes yderligere. Der må derfor etableres effektive strukturer for samarbejde på tværs af sektorer og høring af interesseparter, således at al synergi fra de forskellige sektorpolitikker, der har virkninger for havene, udnyttes.
• Udvikling af tværgående politikværktøjer: Der er tale om fysisk planlægning, mere fuldstændig viden og data om havene og integreret havovervågning.
• Fastlæggelse af, hvor vidt man kan gå med maritime aktiviteter, når man samtidig vil sikre bæredygtighed: Ifølge rammedirektivet om havstrategi må der ikke gives tilladelse til nogen maritime aktiviteter, uden at der er gjort reelle overvejelser over deres samlede virkninger for havmiljøet.
• Etablering af regionale strategier for bestemte havområder: Prioriteringen i maritime spørgsmål og værktøjer til udarbejdelse af politikker på området må tilpasses til de vigtigste EU-havområders specifikke geofysiske, økonomiske og politiske situation.
• Udbygning af den integrerede havpolitiks internationale dimension: EU's lederskab i globale maritime spørgsmål, deriblandt klimaforandringer og bevarelse af havenes biologiske mangfoldighed, vil stille EU langt stærkere i multilaterale og bilaterale sammenhænge.
• Fornyet fokus på bæredygtig økonomisk vækst, beskæftigelse og innovation: EU bør sætte en sammenhængende overordnet dagsorden for den maritime økonomi, bl.a. skubbe på for en udbygning af søtransporten inden for EU, stimulere investeringer i skibe under EU-flag og i skibsbygningssektoren, sætte gang i projektet om renere skibe, knytte EU's energi- og klimapolitik tættere sammen med havpolitikken og sikre fuld hensyntagen til hav- og kystområderne i debatten om den territoriale samhørighedspolitik.
Der vil i 2010 blive fremlagt et dokument, hvor disse seks retningslinjer udmøntes i detaljerede politikker.
Havovervågning
For at give mulighed for integration inden for havovervågning har Kommissionen opstillet nogle vejledende principper, som skal hjælpe medlemsstaterne til at etablere et system, hvor de mange overvågningsmyndigheder kan være fælles om information. I dag er det stadig normal praksis i medlemsstaterne, at hver enkelt sektormyndighed, som fører tilsyn med aktivitet på havet, indsamler operationelle data uafhængigt af de tilsvarende myndigheder andre steder. Hvis andre fik adgang til disse data, ville overvågningen blive mere effektiv og omkostningsbesparende. Der er imidlertid nogle teknologiske, juridiske og sikringsmæssige problemer forbundet med at give andre adgang til data og få overvågningssystemer til at arbejde sammen. Disse problemer er beskrevet i Kommissionens forslag med tilhørende løsningsmuligheder.
Ved at udnytte eksisterende systemer bedst muligt vil mange forskellige brugergrupper - fra grænsekontrol til fiskeri, fra søtransport til bekæmpelse af ulovlig indvandring, fra told til forsvar - kunne få et tydeligere billede af situationen på havene, hvilket vil gøre dem operationelt mere effektive.
Der er ved at blive sat to pilotprojekter i gang til afprøvning af integration af havovervågning en i praksis - et i Middelhavet og de tilstødende dele af Atlanterhavet og et i Nordsøområdet - og der er flere andre initiativer på bedding.
Den internationale dimension
Kommissionen har også offentliggjort et strategidokument, hvor det forklares, hvordan man kan sikre EU større indflydelse på internationale maritime forhold, så der kan strammes op på den globale forvaltning af havene. Det er den bedste måde til at sikre, at EU's økonomiske, miljømæssige og sociale interesser på det maritime område beskyttes. Kommissionen peger på en række områder, hvor der helt tydeligt er behov for internationale løsninger, eksempelvis beskyttelse af havenes biologiske mangfoldighed, klimaforandringer, sikkerhed og sikring til søs, anstændige arbejdsforhold på skibene og havforskning. Der er også en gennemgang af, hvilke instrumenter der er til rådighed på internationalt, regionalt, lokalt og bilateralt plan til virkeliggørelse af strategien, og hvilke prioriterede tiltag der er nødvendige for at medvirke til en bæredygtig havforvaltning på globalt plan.
Red. anm.: Se lenken over til pressemelding for andre dokumenter som det lenkes til i pressemeldingen.
Europa-Kommissionen har i dag fremlagt en rapport med status over, hvilke resultater der er nået med den integrerede havpolitik i de sidste to år, og hvor der skues ind i fremtiden. Sideløbende hermed har Kommissionen fremlagt konkrete forslag om to af havpolitikkens hovedemner, nemlig integration af havovervågning på tværs af sektorer og lande og den internationale dimension af Europas havpolitik. Betragtet under ét er de tre dokumenter et tydeligt bevis på, at den integrerede havpolitik kan frigive det økonomiske potentiale, der ligger i Europas kolossale hav- og kystområder, og samtidig skabe større sikkerhed på havene via en strømlinet ny forvaltning og ved at udnytte alle synergimuligheder i de politikker, der berører havet.
Europa-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, udtalte: "Det er et vigtigt resultat for den nuværende Kommission at kunne søsætte den første ambitiøse integrerede havpolitik nogen sinde. Det bliver også en udfordring for den næste Kommission. Havpolitikken er en central bestanddel af en bæredygtig klima- og energipolitik. Jeg er overbevist om, at vi kan bygge videre på vores hidtidige arbejde og tage de næste skridt med energi og fuld overbevisning. Eksempelvis ser jeg gerne, at "motorveje til søs" bliver til virkelighed. Af hensyn til en ansvarlig og nyttig udvikling af havene må vi udbygge maritim fysisk planlægning, integrere havovervågning på tværs af grænser og lande og opbygge et havobservations- og havdatanetværk."
Joe Borg, EU's kommissær for maritime anliggender og fiskeri, sagde: "Selv om EU's integrerede havpolitik er en ret ny politik, er det med den allerede lykkedes at ændre den måde, EU håndterer sine maritime aktiver på, og at få rykket maritime anliggender højere op på den europæiske dagsorden. Den gode begyndelse, vi har gjort med den integrerede havpolitik, bør anspore os til at tænke endnu større og dristigere i fremtiden. Den bør give os mod til at flytte grænserne endnu en tand, når der skal gøres en samordnet indsats til gavn for havmiljøet, den maritime økonomi og sikringen af skibsfarten."
Fremskridt med den integrerede havpolitik
I statusrapporten gøres to års resultater af den integrerede havpolitik op. Samtidig opstilles der følgende seks strategiske retningslinjer for fremtidens politik:
• Integration af havforvaltningen: EU-institutionerne, medlemsstaterne og kystregionerne bærer et særligt ansvar, idet de skal sørge for, at politikkerne integreres på et tidligt stadium, og fastlægge dagsordener for maritime anliggender, som hænger sammen både internt og indbyrdes, så den fremherskende tænkning i isolerede sektorpolitikker kan nedbrydes yderligere. Der må derfor etableres effektive strukturer for samarbejde på tværs af sektorer og høring af interesseparter, således at al synergi fra de forskellige sektorpolitikker, der har virkninger for havene, udnyttes.
• Udvikling af tværgående politikværktøjer: Der er tale om fysisk planlægning, mere fuldstændig viden og data om havene og integreret havovervågning.
• Fastlæggelse af, hvor vidt man kan gå med maritime aktiviteter, når man samtidig vil sikre bæredygtighed: Ifølge rammedirektivet om havstrategi må der ikke gives tilladelse til nogen maritime aktiviteter, uden at der er gjort reelle overvejelser over deres samlede virkninger for havmiljøet.
• Etablering af regionale strategier for bestemte havområder: Prioriteringen i maritime spørgsmål og værktøjer til udarbejdelse af politikker på området må tilpasses til de vigtigste EU-havområders specifikke geofysiske, økonomiske og politiske situation.
• Udbygning af den integrerede havpolitiks internationale dimension: EU's lederskab i globale maritime spørgsmål, deriblandt klimaforandringer og bevarelse af havenes biologiske mangfoldighed, vil stille EU langt stærkere i multilaterale og bilaterale sammenhænge.
• Fornyet fokus på bæredygtig økonomisk vækst, beskæftigelse og innovation: EU bør sætte en sammenhængende overordnet dagsorden for den maritime økonomi, bl.a. skubbe på for en udbygning af søtransporten inden for EU, stimulere investeringer i skibe under EU-flag og i skibsbygningssektoren, sætte gang i projektet om renere skibe, knytte EU's energi- og klimapolitik tættere sammen med havpolitikken og sikre fuld hensyntagen til hav- og kystområderne i debatten om den territoriale samhørighedspolitik.
Der vil i 2010 blive fremlagt et dokument, hvor disse seks retningslinjer udmøntes i detaljerede politikker.
Havovervågning
For at give mulighed for integration inden for havovervågning har Kommissionen opstillet nogle vejledende principper, som skal hjælpe medlemsstaterne til at etablere et system, hvor de mange overvågningsmyndigheder kan være fælles om information. I dag er det stadig normal praksis i medlemsstaterne, at hver enkelt sektormyndighed, som fører tilsyn med aktivitet på havet, indsamler operationelle data uafhængigt af de tilsvarende myndigheder andre steder. Hvis andre fik adgang til disse data, ville overvågningen blive mere effektiv og omkostningsbesparende. Der er imidlertid nogle teknologiske, juridiske og sikringsmæssige problemer forbundet med at give andre adgang til data og få overvågningssystemer til at arbejde sammen. Disse problemer er beskrevet i Kommissionens forslag med tilhørende løsningsmuligheder.
Ved at udnytte eksisterende systemer bedst muligt vil mange forskellige brugergrupper - fra grænsekontrol til fiskeri, fra søtransport til bekæmpelse af ulovlig indvandring, fra told til forsvar - kunne få et tydeligere billede af situationen på havene, hvilket vil gøre dem operationelt mere effektive.
Der er ved at blive sat to pilotprojekter i gang til afprøvning af integration af havovervågning en i praksis - et i Middelhavet og de tilstødende dele af Atlanterhavet og et i Nordsøområdet - og der er flere andre initiativer på bedding.
Den internationale dimension
Kommissionen har også offentliggjort et strategidokument, hvor det forklares, hvordan man kan sikre EU større indflydelse på internationale maritime forhold, så der kan strammes op på den globale forvaltning af havene. Det er den bedste måde til at sikre, at EU's økonomiske, miljømæssige og sociale interesser på det maritime område beskyttes. Kommissionen peger på en række områder, hvor der helt tydeligt er behov for internationale løsninger, eksempelvis beskyttelse af havenes biologiske mangfoldighed, klimaforandringer, sikkerhed og sikring til søs, anstændige arbejdsforhold på skibene og havforskning. Der er også en gennemgang af, hvilke instrumenter der er til rådighed på internationalt, regionalt, lokalt og bilateralt plan til virkeliggørelse af strategien, og hvilke prioriterede tiltag der er nødvendige for at medvirke til en bæredygtig havforvaltning på globalt plan.
Red. anm.: Se lenken over til pressemelding for andre dokumenter som det lenkes til i pressemeldingen.