Status for EUs maritime politikk

Status for EUs maritime politikk

Rapport fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget: Status over EUs integrerte havpolitikk
Report from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions: Progress of the EU’s Integrated Maritime Policy

Rapport lagt fram av Kommisjonen 11.9.2012

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra kommisjonsrapporten, dansk utgave)

INDLEDNING
Europas have er en rig og ofte undervurderet kilde til innovation, vækst og beskæftigelse. De opfylder værdifulde økosystemfunktioner og leverer ressourcer, som alle havaktiviteter er afhængige af. Siden den integrerede havpolitiks indførelse i 2007 har målet været at styrke den bæredygtige udvikling af Europas maritime økonomi og skabe en bedre beskyttelse af havmiljøet ved at fremme samarbejdet mellem alle berørte parter på tværs af sektorer og grænser.

Her fem år senere har det økonomiske klima ændret sig radikalt. Med Europa 2020-strategien søger EU at få Europas økonomi tilbage på sporet og dermed styrke beskæftigelsen, konkurrenceevnen og den sociale samhørighed. Vækstpotentialet i den maritime økonomi er en mulighed, som Europa skal udnytte i sin egenskab af maritimt kontinent. Siden 2009 har EU igangsat vigtige initiativer på alle havrelaterede politikområder for at styrke Europas konkurrenceevne. Med den integrerede havpolitik undgår man overlappende udgifter og aktiviteter, og den bæredygtige udvikling af maritime aktiviteter fremmes, hvilket har skabt konkrete fordele for europæisk økonomi og de maritime sektorer i medlemsstaterne.

Europa gennemlever en tid med nedskæringer i de offentlige budgetter, så derfor er det vigtigt at opnå de bedste resultater med så få midler som muligt. Samarbejde gør havaktiviteterne mere omkostningseffektive og optimerer brugen af data. Da der dagligt udvikles nye måder at udnytte havene på, er det afgørende, at medlemsstaterne indfører stabile planlægningssystemer, der fremmer langsigtede investeringer og skaber større sammenhæng på tværs af grænserne.

Investeringerne i forskning skal udnyttes fuldt ud til at skabe innovation i den maritime økonomi. Den europæiske strategi for havforskning og maritim forskning har bidraget til at nå dette mål. Med havstrategirammedirektivet kan Europas have forvaltes på en bæredygtig måde. Bæredygtighed er en forudsætning for at udvikle den maritime økonomi og er drivkraften bag udviklingen af avancerede teknologier, der styrker Europas konkurrenceevne på lang sigt.

I 2009 vedtog Rådet og Europa-Parlamentet den første statusrapport om den integrerede havpolitik og anmodede Kommissionen om at rapportere om den videre udvikling i 2012. Denne anden rapport er en beskrivelse af status med hensyn til EU's integrerede havpolitik og politikker for den maritime sektor mellem 2010 og 2012*. Her beskrives deres bidrag til målsætningerne i Europa 2020-strategien, idet der gøres rede for de konkrete resultater, der bidrager til at skabe vækst, forbedre ressourceeffektiviteten og spare offentlige midler.

*Yderligere oplysninger og henvisninger til hvert initiativ, der er nævnt i rapporten, kan findes i det ledsagedokument SWD(2012) 255 final.