EU-høring om 'Science 2.0' - forskning i endring
Consultation on ‘Science 2.0’: Science in Transition
Åpen konsultasjon igangsatt av Kommisjonen 03.07.2014
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 3.07.2014, dansk utgave)
Hvad mener du om videnskabens fremtid? Offentlig høring om Science 2.0
Kommissionen startede i dag en offentlig høring om Science 2.0 for at tage temperaturen på tendensen i retning af mere åben og datadrevet tilgang til forskning og innovation med mennesket i centrum. Forskerne bruger digitale værktøjer til at inddrage tusindvis af mennesker i forskningen, f.eks. ved at bede dem om at sige til, hvis de får influenza, så man kan følge udbrud og forudsige mulige epidemier. Forskerne er også mere åbne. De deler deres opdagelser på nettet meget hurtigt og sammenligner og diskuterer deres arbejde for at gøre det bedre. Videnskabelige tidsskrifter er i stigende grad tilgængelige gratis på internettet. Nogle overslag viser, at 90 % af alle tilgængelige data i verden er genereret i de sidste to år, og produktionen af videnskabelige data vokser med 30 % om året.
Høringen vil undersøge kendskabet til og deltagelse i disse tendenser og indhente synspunkter om de muligheder, Science 2.0 giver for at styrke europæisk videnskabs og forsknings konkurrenceevne. Fristen for at svare er den 30. september 2014.
EU-kommissæren for forskning, innovation og videnskab, Máire Geoghegan-Quinn, siger: ”Science 2.0 vender op og ned på vores tilgang til videnskab – det spænder lige fra analyser og udveksling af data og publikationer til samarbejde på tværs af kloden. Det giver også borgerne mulighed for at være med til at finde ny viden. Hele den videnskabelige proces bliver mere gennemsigtig og effektiv, men det rejser samtidig spørgsmål om integritet og kvalitet – så vi vil gerne høre folks mening om, hvordan vi kan garantere, at Science 2.0 udvikler sig på en måde, der er positiv for Europa.”
Neelie Kroes, næstformand i Kommissionen med ansvar for den digitale dagsorden, siger: "Ny digital teknologi og nye redskaber åbner mulighed for en ny omlægning, der kan forbedre forskningen og innovationen og gøre dem mere relevante for borgerne og samfundet. Vi går i retning af åben, digital videnskab – det sker gradvis, men med usvigelig sikkerhed. Denne tendens og ønsket om at tage den til sig stammer ikke fra politikerne, men direkte fra forskerne og universiteterne. Og jeg er fast besluttet på at støtte den."
Kommissionen har allerede integreret nogle aspekter af Science 2.0 i sin politik. Eksempelvis er åben adgang til videnskabelige publikationer nu obligatorisk for forskning som led i EU’s nye forsknings- og innovationsprogram, Horisont 2020. Der er desuden startet et pilotprojekt om åbne forskningsdata. Gennem sine forskningsprogrammer finansierer EU endvidere en række videnskabsprojekter, der inddrager borgerne, og støtter noget af den e-infrastruktur, der muliggør Science 2.0.
Figur: Løbende ændringer, der påvirker hele forskningscyklussen lige fra påbegyndelse til evaluering og offentliggørelse [Red. anm.: for å se figuren, bruk lenken over til Kommisjonens pressemelding]
Baggrund
Science 2.0 er hurtigt ved at få vind i sejlene globalt som følge af digitale teknologier og som reaktion på de aktuelle svagheder inden for videnskaben, blandt andet den langsomme og dyre proces med at få offentliggjort videnskabelige publikationer, kritik af systemet med fagfællevurdering og udfordringen med at gengive forskningsresultater på grund af mangel på genanvendelige og reproducerbare data.
Det sker på baggrund af generelle indbyrdes forbundne tendenser:
• en væsentlig stigning i den videnskabelige produktion og en tendens i retning af åben adgang til videnskabelige oplysninger og åbent forskningssamarbejde (fjernsamarbejde mellem forskere)
• en støt stigning i antallet af aktører inden for videnskab (verden har i dag flere forskere end nogensinde før) samtidig med, at borgerne deltager mere aktivt (i selve forskningen eller finansieringen eller fastsættelsen af dagsordenen)
• nye forskningsmetoder takket være adgangen til omfattende datamængder (90 % af alle data i verden er genereret i de sidste to år) og vedvarende vækst i computerkraften.
Links
Horisont 2020: http://ec.europa.eu/programmes/horizon2020/
Den digitale dagsorden: http://ec.europa.eu/digital-agenda/
Hvad mener du om videnskabens fremtid? Offentlig høring om Science 2.0
Kommissionen startede i dag en offentlig høring om Science 2.0 for at tage temperaturen på tendensen i retning af mere åben og datadrevet tilgang til forskning og innovation med mennesket i centrum. Forskerne bruger digitale værktøjer til at inddrage tusindvis af mennesker i forskningen, f.eks. ved at bede dem om at sige til, hvis de får influenza, så man kan følge udbrud og forudsige mulige epidemier. Forskerne er også mere åbne. De deler deres opdagelser på nettet meget hurtigt og sammenligner og diskuterer deres arbejde for at gøre det bedre. Videnskabelige tidsskrifter er i stigende grad tilgængelige gratis på internettet. Nogle overslag viser, at 90 % af alle tilgængelige data i verden er genereret i de sidste to år, og produktionen af videnskabelige data vokser med 30 % om året.
Høringen vil undersøge kendskabet til og deltagelse i disse tendenser og indhente synspunkter om de muligheder, Science 2.0 giver for at styrke europæisk videnskabs og forsknings konkurrenceevne. Fristen for at svare er den 30. september 2014.
EU-kommissæren for forskning, innovation og videnskab, Máire Geoghegan-Quinn, siger: ”Science 2.0 vender op og ned på vores tilgang til videnskab – det spænder lige fra analyser og udveksling af data og publikationer til samarbejde på tværs af kloden. Det giver også borgerne mulighed for at være med til at finde ny viden. Hele den videnskabelige proces bliver mere gennemsigtig og effektiv, men det rejser samtidig spørgsmål om integritet og kvalitet – så vi vil gerne høre folks mening om, hvordan vi kan garantere, at Science 2.0 udvikler sig på en måde, der er positiv for Europa.”
Neelie Kroes, næstformand i Kommissionen med ansvar for den digitale dagsorden, siger: "Ny digital teknologi og nye redskaber åbner mulighed for en ny omlægning, der kan forbedre forskningen og innovationen og gøre dem mere relevante for borgerne og samfundet. Vi går i retning af åben, digital videnskab – det sker gradvis, men med usvigelig sikkerhed. Denne tendens og ønsket om at tage den til sig stammer ikke fra politikerne, men direkte fra forskerne og universiteterne. Og jeg er fast besluttet på at støtte den."
Kommissionen har allerede integreret nogle aspekter af Science 2.0 i sin politik. Eksempelvis er åben adgang til videnskabelige publikationer nu obligatorisk for forskning som led i EU’s nye forsknings- og innovationsprogram, Horisont 2020. Der er desuden startet et pilotprojekt om åbne forskningsdata. Gennem sine forskningsprogrammer finansierer EU endvidere en række videnskabsprojekter, der inddrager borgerne, og støtter noget af den e-infrastruktur, der muliggør Science 2.0.
Figur: Løbende ændringer, der påvirker hele forskningscyklussen lige fra påbegyndelse til evaluering og offentliggørelse [Red. anm.: for å se figuren, bruk lenken over til Kommisjonens pressemelding]
Baggrund
Science 2.0 er hurtigt ved at få vind i sejlene globalt som følge af digitale teknologier og som reaktion på de aktuelle svagheder inden for videnskaben, blandt andet den langsomme og dyre proces med at få offentliggjort videnskabelige publikationer, kritik af systemet med fagfællevurdering og udfordringen med at gengive forskningsresultater på grund af mangel på genanvendelige og reproducerbare data.
Det sker på baggrund af generelle indbyrdes forbundne tendenser:
• en væsentlig stigning i den videnskabelige produktion og en tendens i retning af åben adgang til videnskabelige oplysninger og åbent forskningssamarbejde (fjernsamarbejde mellem forskere)
• en støt stigning i antallet af aktører inden for videnskab (verden har i dag flere forskere end nogensinde før) samtidig med, at borgerne deltager mere aktivt (i selve forskningen eller finansieringen eller fastsættelsen af dagsordenen)
• nye forskningsmetoder takket være adgangen til omfattende datamængder (90 % af alle data i verden er genereret i de sidste to år) og vedvarende vækst i computerkraften.
Links
Horisont 2020: http://ec.europa.eu/programmes/horizon2020/
Den digitale dagsorden: http://ec.europa.eu/digital-agenda/