Fri bevegelse av personer: gjennomgang av unntaksbestemmelsene for Liechtenstein
Meddelelse fra Kommisjonen til Rådet og Europaparlamentet: sektortilpasninger for Liechtensten - gjennomgang
Communication from the Commission to the Council and the European Parliament. Liechtenstein Sectoral Adaptations - Review
Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 28.8.2015
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra kommisjonsmeddelelsen, engelsk utgave)
INDLEDNING
Ifølge protokol 15 til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen) om overgangsperioder for den frie bevægelighed for personer kunne Liechtenstein indtil den 1. januar 1998 opretholde kvantitative begrænsninger for nye indbyggere, for så vidt angår statsborgere fra EF-medlemsstater og andre EFTA-stater. EØS-Rådets afgørelse nr. 1/95 af 10. marts 1995 om ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde for Fyrstendømmet Liechtenstein indeholdt en særlig erklæring fra EØS-Rådet om den frie bevægelighed for personer. Ifølge denne fælles erklæring skal der ved udløbet af den overgangsperiode, der er fastsat i protokol 15 til EØS-aftalen, foretages en gennemgang af foranstaltningerne under hensyntagen til Liechtensteins "særlige geografiske placering". I samme erklæring uddybes det, hvad denne særlige placering indebærer: "EØS-Rådet erkender, at Liechtenstein råder over et meget lille beboeligt område af landdistriktskarakter med en usædvanlig høj procentdel af udenlandske statsborgere og arbejdstagere. Det erkender endvidere, at det er af vital betydning for Liechtenstein, at det bevarer sin nationale identitet."
Efter udløbet af EØS-aftalens protokol 15 om den frie bevægelighed for personer blev Liechtenstein og Den Europæiske Union enige om en særlig ordning i 1999. Denne ordning (kaldet "Sektortilpasninger") blev oprindelig fastlagt ved Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 191/1999 og derefter indarbejdet i bilag V (Arbejdskraftens frie bevægelighed) og bilag VIII (Etableringsret) til EØS-aftalen. I henhold til ordningen om sektortilpasninger gælder den frie bevægelighed for personer for Liechtenstein. EØS-statsborgere, der ønsker at bosætte sig i Liechtenstein, skal dog have en opholdstilladelse. Sektortilpasningerne fastsætter, hvor mange tilladelser der som minimum kan udstedes til EØS-statsborgere pr. år, hvilket udgør en årlig nettostigning i antallet af bosiddende EØS-statsborgere på hhv. 1,75 % (for økonomisk aktive personer) og 0,5 % (for økonomisk inaktive personer) 3 af antallet i 1998. En opholdstilladelse er dog ikke en forudsætning for at
kunne arbejde i Liechtenstein.
I forbindelse med udvidelsen i 2004 blev disse ordninger, der i første omgang blev aftalt for en periode på fem år, forlænget på den betingelse, at de skulle gennemgås hvert femte år. Efter første gennemgang i 2009 blev anden gennemgang iværksat i 2014.
Denne meddelelse er en del af denne gennemgang. Meddelelsen fokuserer på, hvorvidt Liechtenstein fortsat bør have tilladelse til at anvende disse begrænsninger, for så vidt angår antallet af opholdstilladelser, der bevilges.
INDLEDNING
Ifølge protokol 15 til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen) om overgangsperioder for den frie bevægelighed for personer kunne Liechtenstein indtil den 1. januar 1998 opretholde kvantitative begrænsninger for nye indbyggere, for så vidt angår statsborgere fra EF-medlemsstater og andre EFTA-stater. EØS-Rådets afgørelse nr. 1/95 af 10. marts 1995 om ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde for Fyrstendømmet Liechtenstein indeholdt en særlig erklæring fra EØS-Rådet om den frie bevægelighed for personer. Ifølge denne fælles erklæring skal der ved udløbet af den overgangsperiode, der er fastsat i protokol 15 til EØS-aftalen, foretages en gennemgang af foranstaltningerne under hensyntagen til Liechtensteins "særlige geografiske placering". I samme erklæring uddybes det, hvad denne særlige placering indebærer: "EØS-Rådet erkender, at Liechtenstein råder over et meget lille beboeligt område af landdistriktskarakter med en usædvanlig høj procentdel af udenlandske statsborgere og arbejdstagere. Det erkender endvidere, at det er af vital betydning for Liechtenstein, at det bevarer sin nationale identitet."
Efter udløbet af EØS-aftalens protokol 15 om den frie bevægelighed for personer blev Liechtenstein og Den Europæiske Union enige om en særlig ordning i 1999. Denne ordning (kaldet "Sektortilpasninger") blev oprindelig fastlagt ved Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 191/1999 og derefter indarbejdet i bilag V (Arbejdskraftens frie bevægelighed) og bilag VIII (Etableringsret) til EØS-aftalen. I henhold til ordningen om sektortilpasninger gælder den frie bevægelighed for personer for Liechtenstein. EØS-statsborgere, der ønsker at bosætte sig i Liechtenstein, skal dog have en opholdstilladelse. Sektortilpasningerne fastsætter, hvor mange tilladelser der som minimum kan udstedes til EØS-statsborgere pr. år, hvilket udgør en årlig nettostigning i antallet af bosiddende EØS-statsborgere på hhv. 1,75 % (for økonomisk aktive personer) og 0,5 % (for økonomisk inaktive personer) 3 af antallet i 1998. En opholdstilladelse er dog ikke en forudsætning for at
kunne arbejde i Liechtenstein.
I forbindelse med udvidelsen i 2004 blev disse ordninger, der i første omgang blev aftalt for en periode på fem år, forlænget på den betingelse, at de skulle gennemgås hvert femte år. Efter første gennemgang i 2009 blev anden gennemgang iværksat i 2014.
Denne meddelelse er en del af denne gennemgang. Meddelelsen fokuserer på, hvorvidt Liechtenstein fortsat bør have tilladelse til at anvende disse begrænsninger, for så vidt angår antallet af opholdstilladelser, der bevilges.