Schengen-informasjonssystemet: identifisering av personer på grunnlag av fingeravtrykk
Rapport fra Kommisjonen til Europaparlamentet og Rådet. Tilgjengelighet og umiddelbar anvendelighet av teknologi til identifisering av personer på grunnlag av fingeravtrykk som er lagret i andre generasjon av Schengen-informasjonssystemet (SIS II)
Report from the Commission to the European Parliament and the Council. The availability and readiness of technology to identify a person on the basis of fingerprints held in the second generation Schengen Information System (SIS II)
Svensk departementsnotat offentliggjort 4.4.2016
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra kommisjonsrapporten, dansk utgave)
INDLEDNING
Det er blevet stadig vanskeligere at fastslå en persons identitet, fordi den pågældende kan ændre sit navn, bruge et alias eller forfalskede dokumenter. Dokumentfalsk bliver stadig oftere benyttet som modus operandi til at rejse ulovligt ind i og rundt i Schengenområdet. Ifølge Frontex' årlige risikoanalyse for 2015 blev der i 2014 afsløret omkring 9 400 tilfælde af dokumentfalsk ved indrejse i EU/Schengenområdet fra tredjelande, hvilket udgør en mindre stigning sammenlignet med det foregående år. Derimod blev der konstateret en markant stigning i antallet af bevægelser inden for EU/Schengenområdet fra 7 867 i 2013 til 9 968 i 2014 (+27 %).
Dokumentforfalskere underminerer ikke blot sikkerheden ved grænserne, men også den indre sikkerhed i EU. Personer, der er eftersøgt af politiet, forsøger at sløre deres identitet og bruger forskellige aliasser. Personer med indrejseforbud til Schengenområdet kan lovligt ændre deres identitet i deres oprindelseslande for at undgå at blive opdaget. I den sammenhæng er der behov for en pålidelig metode til at fastslå personers identitet. Fingeraftryk ville være en effektiv måde for både grænsevagter og politi til at identificere personer, der er eftersøgt af myndighederne, og til at afsløre dokumentfalsk.
Svigagtig brug af rejsedokumenter i forbindelse med de nylige terrorangreb i Paris bekræfter også nødvendigheden af at have et værktøj, som gør det muligt at identificere personer på grundlag af fingeraftryk. I den forbindelse understregede Rådet i sine konklusioner fra mødet i november 2015 vigtigheden af at styrke overvågningen og foretage systematisk kontrol. Der findes ikke i øjeblikket noget EU-dækkende system, som gør det muligt at kontrollere personer på grundlag af fingeraftryk.
Anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS) blev taget i brug den 9. april 2013. En ny funktion er lagring af fingeraftryk i det centrale system. For indeværende bruges aftryk til at bekræfte identiteten på en person, der er blevet fundet ved en søgning, normalt ved hjælp af navn og fødselsdato. Dette er en "en-til-en-søgning" – personens fingeraftryk sammenholdes med det sæt aftryk, der er lagret i SIS, men muligheden for at identificere en person på grundlag af dennes fingeraftryk kræver en ændring i den nuværende retshåndhævelsespraksis, nemlig sammenligning af en persons fingeraftryk med alle sæt af fingeraftryk – en "en-til-mange-søgning" – for at identificere personen alene ud fra fingeraftryk. Denne funktion kræver, at der indføres et automatisk fingeraftryksidentifikationssystem (AFIS).
AFIS er blevet brugt med held i adskillige nationale og grænseoverskridende databaser. For EU er de indlysende eksempler visuminformationssystemet (VIS) og Eurodac-databasen.
Artikel 22, litra c), i afgørelsen om SIS II og forordningen om SIS II udgør retsgrundlaget for anvendelsen af AFIS. Før denne funktion indføres, skal Kommissionen fremlægge en rapport om, hvorvidt den nødvendige teknologi er tilgængelig og umiddelbart anvendelig, som Europa-Parlamentet skal høres om. Formålet med denne rapport er at opfylde dette krav og bekræfte, at teknologien bag fingeraftryksidentifikation er tilgængelig og er parat til at blive integreret i SIS-II.
Teknologiens tilgængelighed og umiddelbare anvendelighed skal vurderes ud fra den enkelte situation og funktionerne i SIS II, hvilket giver en række tekniske og organisatoriske udfordringer, som kræver passende skræddersyede løsninger. Denne rapport, der understøttes af en undersøgelse foretaget af Kommissionens Fælles Forskningscenter (FFC) understreger også de tekniske og organisatoriske krav i forbindelse med SIS, beskriver den type scenario, hvor fingeraftryk bruges i praksis, og indeholder anbefalinger til, hvordan AFIS-funktionen kan indføres.
INDLEDNING
Det er blevet stadig vanskeligere at fastslå en persons identitet, fordi den pågældende kan ændre sit navn, bruge et alias eller forfalskede dokumenter. Dokumentfalsk bliver stadig oftere benyttet som modus operandi til at rejse ulovligt ind i og rundt i Schengenområdet. Ifølge Frontex' årlige risikoanalyse for 2015 blev der i 2014 afsløret omkring 9 400 tilfælde af dokumentfalsk ved indrejse i EU/Schengenområdet fra tredjelande, hvilket udgør en mindre stigning sammenlignet med det foregående år. Derimod blev der konstateret en markant stigning i antallet af bevægelser inden for EU/Schengenområdet fra 7 867 i 2013 til 9 968 i 2014 (+27 %).
Dokumentforfalskere underminerer ikke blot sikkerheden ved grænserne, men også den indre sikkerhed i EU. Personer, der er eftersøgt af politiet, forsøger at sløre deres identitet og bruger forskellige aliasser. Personer med indrejseforbud til Schengenområdet kan lovligt ændre deres identitet i deres oprindelseslande for at undgå at blive opdaget. I den sammenhæng er der behov for en pålidelig metode til at fastslå personers identitet. Fingeraftryk ville være en effektiv måde for både grænsevagter og politi til at identificere personer, der er eftersøgt af myndighederne, og til at afsløre dokumentfalsk.
Svigagtig brug af rejsedokumenter i forbindelse med de nylige terrorangreb i Paris bekræfter også nødvendigheden af at have et værktøj, som gør det muligt at identificere personer på grundlag af fingeraftryk. I den forbindelse understregede Rådet i sine konklusioner fra mødet i november 2015 vigtigheden af at styrke overvågningen og foretage systematisk kontrol. Der findes ikke i øjeblikket noget EU-dækkende system, som gør det muligt at kontrollere personer på grundlag af fingeraftryk.
Anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS) blev taget i brug den 9. april 2013. En ny funktion er lagring af fingeraftryk i det centrale system. For indeværende bruges aftryk til at bekræfte identiteten på en person, der er blevet fundet ved en søgning, normalt ved hjælp af navn og fødselsdato. Dette er en "en-til-en-søgning" – personens fingeraftryk sammenholdes med det sæt aftryk, der er lagret i SIS, men muligheden for at identificere en person på grundlag af dennes fingeraftryk kræver en ændring i den nuværende retshåndhævelsespraksis, nemlig sammenligning af en persons fingeraftryk med alle sæt af fingeraftryk – en "en-til-mange-søgning" – for at identificere personen alene ud fra fingeraftryk. Denne funktion kræver, at der indføres et automatisk fingeraftryksidentifikationssystem (AFIS).
AFIS er blevet brugt med held i adskillige nationale og grænseoverskridende databaser. For EU er de indlysende eksempler visuminformationssystemet (VIS) og Eurodac-databasen.
Artikel 22, litra c), i afgørelsen om SIS II og forordningen om SIS II udgør retsgrundlaget for anvendelsen af AFIS. Før denne funktion indføres, skal Kommissionen fremlægge en rapport om, hvorvidt den nødvendige teknologi er tilgængelig og umiddelbart anvendelig, som Europa-Parlamentet skal høres om. Formålet med denne rapport er at opfylde dette krav og bekræfte, at teknologien bag fingeraftryksidentifikation er tilgængelig og er parat til at blive integreret i SIS-II.
Teknologiens tilgængelighed og umiddelbare anvendelighed skal vurderes ud fra den enkelte situation og funktionerne i SIS II, hvilket giver en række tekniske og organisatoriske udfordringer, som kræver passende skræddersyede løsninger. Denne rapport, der understøttes af en undersøgelse foretaget af Kommissionens Fælles Forskningscenter (FFC) understreger også de tekniske og organisatoriske krav i forbindelse med SIS, beskriver den type scenario, hvor fingeraftryk bruges i praksis, og indeholder anbefalinger til, hvordan AFIS-funktionen kan indføres.